- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
828

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lilleasien

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

for den ny Religion, men tillige Hjemstavn for
fl. Sekter, der skilte sig ud fra Kirken. Ved
Romerrigets Deling 395 kom L. til det østlige
ell. gr. Rige. L. kaldtes af Grækerne gerne
Anatole, en Benævnelse, som Tyrkerne har
optaget; de kalder L. Anadoli. Ikke længe
efter Muhammed’s Død faldt Araberne ind i
L.;, men de Ulykker, de voldte, var for intet
at regne imod de voldsomme Ødelæggelser,
som Tyrkerne siden bragte over Landet.
Forhen blomstrende Byer forvandledes til lutter
Ruiner, Indb. blev for største Delen udryddede,
og frugtbare Egne blev næsten til Ørkener.
Alligevel var Tyrkernes Førere, de seldshukkiske
Herskere, ingenlunde uduelige eller uvidende
Regenter; de havde ikke ringe kunstnerisk
Smag, og der rejste sig under dem smukke
Bygninger i fl. Byer i L. Paa Korstogenes Tid
beherskedes største Delen af L. af den tyrk.
Sultan af Rum, der residerede i Dorylaion.
Ved Aar 1300 stiftede Osman et nyt Rige,
der hurtig kom op, og hvis Herskere først
flyttede til Brussa, siden til Adrianopel og
1453 til Konstantinopel. Mongolernes
Ødelæggelser under Timur hemmede en kortere Tid
Osmanerrigets Vækst, men dette kom snart til
Kraft igen, hvorimod L. ikke formaaede at
hæve sig igen efter disse ny Ødelæggelser.
Da L. nu var Provins af Riget i Konstantinopel,
styredes det af Pashaer, der i Reglen benyttede
sig af Lejligheden til at udsuge Landet. I 19.
Aarh. er L. blevet berejst af mange europ.
Rejsende, og Kendskabet til L., der endnu i
18. Aarh. var meget ringe, er efterhaanden
steget meget, takket være disse Rejsendes
Beskrivelse. De første Undersøgelser skyldes den
eng. Marinekaptajn Beaufort, der grundig
undersøgte Sydkysten og beskrev den i sin
Karamania (London 1817). Det grundlæggende
Arbejde for Kendskab til L. skyldes M. Leake,
Journal (London 1824); Arundel skrev Seven
Churches
(1831) og Discoveries (1834). 1838
udgav Texier Asie Mineure (i 6 Bd); endvidere
Hamilton, Researches in Asia Minor (1842),
Charles Fellows, Lycia (1841), Ainsworth,
Travels. Spratt og Forbes, Travels in Lycia (1847),
Langlois, Voyage en Cilicie (1861), G. Perrot,
Exploration de la Galatie (1866—72) og Voyage
en Asie Mineure
(1863), Lennep, Travels in little
known parts of Asia Minor
(1870), W. M.
Ramsay, Cities and Bishoprics of Phrygia, I—II
(1895—97). Rejser af Radet, Stark, Seiff, Georgiades,
Tozer. Endvidere maa nævnes Paul Lucas,
der rejste efter Ordre af Ludvig XIV, og hvis
Rejsebeskrivelse, der indeholder mange
Overdrivelser, udkom under forskellige Titler,
Voyage dans la Grèce, Asie Mineure etc. (udg.
af Fourmont, Paris 1710) og Voyage dans la
Turquie, l’Asie etc.
(udg. af Banier; Paris
1719, 3 Bd); Léon de Laborde, Voyage
en Orient, Asie etc.
(Paris 1837—62);
Hirschfeld, »Reiseberichte« (1874) og »Aus dem
Orient« (Berlin 1897); Tozer, Turkish
Armenia and Eastern Asia Minor
(1881);
Edmond Dutemple, En Turquie d’Asie:
notes de voyage en Anatolie
(Paris 1889);
Bendorf og Niemann, »Reisen in Lydien und
Karien (1884); F. v. Luschan, »Reisen in
Lykien etc.« (1889); Puchstein og Humann,
»Reisen in Kleinasien« (Berlin 1890), Guimet,
La Turquie d’Asie (Paris 1890); Sterrel, The
Wolfe Expedition to Asia Minor
(Boston 1888);
Samme, An epigraphical Expedition in Asia
Minor
(1888), begge ogsaa i Papers of the
American School
, Bd II og III;
Lanckorowski, »Städte Pamphyliens u. Pisidiens«
(2 Bd, Wien 1890—92); Heberdey og
Wilhelm, »Reisen in Kilikien« i »Denkschriften
der K. Akad. d. Wissenschaften in Wien Hist.
Phil. Klasse«, XIII (1896); Sarre, »Reisen in
Kleinasien« (s. A.); E. Chantre,
Recherches Archéologiques: Mission en Cappadocie
(Paris 1898); Earl Percy, Notes from a
Diary in Asiaiic Turkey
(London 1898);
Samme, Highlands of Asia Minor (London 1901);
Oberhammer og Zimmerer, »Reise
durch Syrien und Kleinasien« (1899); F.
Scheffer
, »Cilicia« (1903); von
Schweinitz
, »In Kleinasien« (Berlin 1906); J.
Østrup
, »Skiftende Horisonter« (Kbhvn 1894).
Endvidere: Hirschfeld, »Paphlagonische
Felsengräber« (Berlin 18S5) og »Felsenreliefs
in Kleinasien und das Volk der Hittiter«
(Berlin 1887); Reber, »Die Phrygischen
Felsengräber« i »Abhandl. der Kgl. Bairischen Akad.
d. Wissenschaften«, XXI; F. Kálinka, »Zur
histor. Topographie Lyciens« i Festskriftet til
Heinrich Kiepert (1887); W. Tomaschek,
»Zur historischen Topographie Kleinasiens«
(Wien 1892, i Bd CXXIV af »Sitzungsberichte
der K. Akademie der Wissenschaften«;
Benndorff, »Das Heroon von Gölbaschi-Trysa«
(Wien 1889); Radet, La Lydie (Paris 1893);
om Mindesmærker fra den kristne Tid, se
Strzygowski, »Kleinasien, ein Neuland d.
Kunstgeschichte« (Wien 1903); Hans Rott,
»Kleinasiatische Denkmäler aus Pisidien,
Pamphylien, Kappadokien und Lykien« (1908).

Af stor Bet. for Studiet af Oldtiden i L. er
her som andetsteds Tydningen og den nøjagtige
Udgivelse af de i Landet opdagede Indskrifter,
saavel de gr. som de østerlandske. Indskrifter
er samlede og udg. af fl. Medlemmer af den fr.
og tyske arkæol. Skole i Athen. Uagtet L.
styres saa slet af Tyrkerne, og uagtet flere
Forbedringer, der er iværksatte af Fremmede,
ligefrem hemmes af de tyrk. Embedsmænd, er L.
dog gaaet en Del fremad. Der er anlagt ikke
faa farbare Veje og en stor Jernbanelinie, der
begynder ved Haidar Pascha Ø. f. Skutari og
gaar til Eskishehr, hvor den deler sig i to
Linier, en til Angora og en over Konieh i
Retning af Eufrat og Bagdad. Men
Jernvejsarbejderne er yderst vanskelige, særlig i de
Bjergegne, der skiller L. fra Eufrat-Dalen.
Befolkningen er lidet talrig, og den duer aldeles ikke
til denne Art Arbejde. Arbejdsfolk maa
hentes fra andre Lande. Derfor er den store Linie,
der skal føre baade til den Persiske Bugt og til
Syrien, ikke endnu naaet saa vidt, at den kan
aabnes til Transport af Varer og Personer. Fra
Smyrna udgaar to længere Linier, ad hvilke
bl. a. Figner i store Mængder udføres over
Smyrna. Fra Mersina i Kilikien gaar en Bane
til Adana. (Litt.: [foruden de her nævnte
Værkerl: Vivien de St Martin, Asie

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0843.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free