- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
830

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lille Bælt - Lilleclrkel - Lille-Elvedal - Lillegrund - Lillehammer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rk. landløse Grunde, saaledes: Lillegrund med
3,7 m og Langgrund med 5,9 m paa samme
Flak, Hesteskoen ell. Aissten, en Stenrevle Ø. f.
Als, med 0,5 m, og Søndre Stenrøn, en
Stenpulle med 0,8 m Vand. Fra mange Pynter i
Bæltet udstikker Rev, saaledes Bjørnsknude
Rev, Kasserodde Flak, Fønsskov Rev m. fl.

Dybden i L. B. er meget vekslende; den
nordlige Del har en jævn ensformig Bund med
16 à 18 m Vand; men efterhaanden som
Farvandet S. paa indsnævres, tiltager Dybden; ved
Fredericia er der allerede 46 m Vand og V. f.
Fænø indtil 81 m. Herfra S. efter aftager
Dybden igen, efterhaanden som Farvandet udvider
sig, og i Bredningen S. f. Stenderup Hage findes
jævn Bund med 15 à 18 m Vand. S. f. Øerne
Baagø og Aarø, ved hvilke der i det snævreste
af Farvandet atter findes nogle dybe Render,
tiltager Dybden jævnt til henad 35 m.

Bunden bestaar af Slik, Ler og Sand,
undtagen i Snævringen og paa de landløse Flak og
Grunde, hvor der er Sten. Strømmen kan
i L. B. løbe med stor Voldsomhed, navnlig i
Snævringen. Langs Kysterne findes enkelte St.
tæt under Land Idvande, som med stor Fordel
kan benyttes af mindre Fartøjer. Strømmen
retter sig i Reglen efter Vinden, men er dog
om Foraaret fremherskende sydlig og om
Efteraaret nordlig.

Af Byer skal ved selve Bæltet nævnes Bogense,
Middelfart og Assens paa Fyn samt Fredericia
i Jylland. Der er Dampfærge mellem Strib og
Fredericia, og Dampskibsforbindelse mellem
Assens og Haderslev. Den alm. Besejling af
Bæltet med store Skibe foregaar V. om Fænø,
Fænø Kalv og Flessingen, Ø. om Flækøjet,
Brandsø, Baagø med Ægholm og Remmen, SØ.
om Flakkene fra Baagø og Aarø, samt Ø. ell.
V. om Grundene i Bæltets sydlige Del. P. Gr.
a. det bugtede Løb og den stride Strøm kan L.
B. være vanskelig at besejle; men det er
godt afmærket, og en Mængde Ledefyr og
Vinkelfyr tjener til Vejledning for
Sejladsen om Natten. (Litt.: »Den danske Lods«).
G. F. H.

Lilleclrkel (mat.) kaldes en Cirkel paa en
Kugleflade, naar dens Plan ikke gaar gennem
Kuglens Centrum.
Chr. C.

Lille-Elvedal, Herred (Alvdal),
Hedmark Fylke, Nordre Østerdalen Sorenskriveri,
omfatter L.-E. Sogn, (1920) 2328 Indb. Herredet
gennemstrømmes af Glommen og af Follos
nedre Løb. Bebyggelsen ligger ved disse to
Elve i en Højde over Havet af 470 op til 900
m. Agerbruget er af mindre Bet., da Kornet
ofte fryser. Kvægavlen er den vigtigste
Næringsvej, idet der findes gode Fjeldbeiter. L. har
meget Fyrreskov og nogen Granskov, og da
Flødningen i Elvene er let, bliver Skovdriften
vigtig. Af industrielle Anlæg mærkes fl.
Dampsave, Trævarefabrikker, Elektricitetsværk,
Svovlkisgrube og Kobberforekomster. Fjeldene naar
i Tronfjeld 1666 m. Rørosbanen gaar paa
Østsiden langs Glommen og har Stationerne
Barkald (425 m o. H.), Bellingmoen og L. Vej
kommer fra Tønset og gaar fra L.-E. gennem
Foldalen til Hjerkin St. paa Povrebanen.
Herredets Areal er 995,2 km2. Antagen Formue 1919
var 5550000 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.

Lillegrund, hyppigt forekommende Navn
paa Grunde i danske Farvande. 1) Grund med
fl. Stenrøser i Sundet uden for Landgrunden
mellem Limhamn og Falsterbo; mindste Dybde
0,2 m. 2) Stenrev N. f. Hindsholm paa Fyn;
mindste Dybde 1,3 m. Afmærket paa Nordenden
med en Lys- og Klokketønde. 3) Paa Østspidsen
af Mejlflak i Aarhus Bugt; mindste Dybde 1,4
m. 4) Grund mellem Endelave og Jylland;
Dybde 5,3 m. 5) Samling af Stenpuller i Lille
Bælt mellem Helnæs og Als; mindste Dybde 3,7
m. 6) Stengrund S. f. Bjørnø ved Indløbet til
Faaborg; mindste Dybde 1 m. Ved alle disse
Grunde ligger der Sømærker.
G. F. H.

Lillehammer, Købstad i Opland Fylke, er
anlagt 1827 og havde 1. Jan. (1891) 1832, (1910)
3804 og (1920) 5199 hjemmehørende Indb.
Arealet udgør 2,92 km2. Byen ligger ved
Gudbrandsdalslaagens Udløb i Mjøsen og staar i
regelmæssig Dampskibsforbindelse med Gjøvik,
Hamar og Eidsvold, ligesom den ved
Hamar—Ottabanen har Forbindelse med Hamar og Kria.
Byens Næringsveje er Handel og Fabrikdrift,
Jernstøberi, Uldspinderi, Dampsav og Høvleri.
Byen har et Elektricitetsværk og er Sæde for
en Afdeling af Norges Bank. L. er Kultur- og
Trafikcentrum for Gudbrandsdalen. I de senere
Aar er der vokset frem en betydelig Industri,
ligesom Byen og Omegnen er blevet et søgt
Rekreationssted p. Gr. a. det tørre
helsebringende Klima. Af Sanatorier mærkes Mesnalien,
Skjulsjøen, Langset, Nordsæter og Balberg.
Straks N. f. Byen ligger Haave Landbrugsskole.
L. har i de senere Aar været stærkt besøgt af
Malere, som der har fundet Sujetter for deres
Billeder. L. har tre Banker: en Filial af Norges
Bank, Faaberg Sparebank og L. Sparebank. En
stor Attraktion har Byen faaet i de paa
Maihaugen i Byens søndre Del anbragte
»Sandvigske Samlinger«, bestaaende af et stort Antal gl.
gudbrandsdalske Huse med Møbler og
Redskaber m. v., der giver et ypperligt Billede af
Gudsbrandsdalens gl. Kultur. Samlingerne er
tilvejebragt af Tandlæge Anders Sandvig, der
1900 solgte dem til »Selskabet for L. bys vel«
for 79000 Kr. De blev overdraget 1902 og aabnet
2. Juli 1904. Hr. Sandvig er nu Direktør for
Samlingerne, der omfatter 10000 Katalognumre,
24 Huse o. s. v. — I Slutn. af Aug. holdes der
hvert Aar et stort Hestemarked lige N. f. Byen,
paa en dertil anlagt Markedsplads med
Traverbane. En Runesten fra Faaberg er oprejst i
Byens Park. Nær Byen er fl. Fossefald, som
dannes af den gennem Byen strømmende Elv
Mesna; disse Fald hedder »Helvede«, hvorfra
Kraft hentes til Byens Elektricitetsværk,
»Himmerige« og »Storholm«. Byen har en Skole for
den højere Almendannelse. Efter
Skatteligningen var Indtægterne i Byen 1895: 831830 Kr og
Formuen 3592600 Kr. Byen kom i
Jernbaneforbindelse med Kria og Gudbrandsdalen 1894 ved
Jernbaneanlægget
Hamar—Lillehammer—Tretten, senere forlænget til Otta og Støren paa
Trondhjemsbanen (aabnet Septbr 1920). Antagen
Formue 1921 var 28,8 Mill. Kr og Indtægt 10,2

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0845.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free