Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 831 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lillehammer - Lille Havari eller ordinært Havari - Lilleheden - Lille Hund - Lille Java - Lille-Kasse - Lille-Knipling - Lille Mekka - Lille Middelgrund - Lillepige - Lillepolen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mill. Kr. (Litt.: Th. Frølich, »L., særlig i
70-aarene« [Kria 1906]; A. Sandvig, »De
Sandvig’ske Samlinger« [Kria 1907]).
(J. F. W. H.). M. H.

Situationsplan over Lillehammer.

Lille Havari eller ordinært Havari
betegner visse Udgifter, som hyppig, men ikke
nødvendig løber paa under en Sørejse, f. Eks.
Bugserpenge og Karantæneomkostninger.
Navnet (se Havari) skriver sig fra, at saadanne
Udgifter i tidligere Tid fordeltes mellem Reder
og Ladningsejer i Forhold til de Værdier (Skib,
Fragt og Ladning), hvormed, de var
interesserede i Rejsen. Denne Fordeling var naturlig,
saa længe Rederibedrift ikke var Stordrift, idet
Rederen ellers maatte beregne sig en særlig høj
Fragt under Hensyn til, at saadanne Udgifter
mulig løb stærkt paa i det enkelte Tilfælde.
Men med Rederiernes voksende Størrelse kan
disse Udgifter for det enkelte Rederi statistisk
forudberegnes for visse større Tidsrum, og det
er da rimeligt, at Rederierne selv bærer
Udgifterne (saaledes nord. Sølov § 153) og sætter
Fragten med Hensyntagen hertil; herved
opnaas nemlig den største Sparsommelighed med
Paadragelse af disse Udgifter, hvilket atter
gennem Konkurrencen medfører den billigste
Fragt.
(L. A. G.). E. T.

Lilleheden, tæt Ø. f. Hirshals, Jyllands
Vestkyst, Redningsstation og Faresignalstation for
Fiskere.
G. F. H.

Lille Hund (astron.), se Hunden.

Lille Java, se Bali.

Lille-Kasse, i Bogholderi en Bibog til
Kassebogen og hvori løbende Smaaudgifter føres.
Fra L. overføres Udbetalingerne i en samlet
Post til Kassebogen, som derved spares for
unødvendigt Pladsforbrug, ell. man opfører i
Kassebogen en rund Sum, der efter Behov
udbetales L., som da kan passes af en anden
end Kassereren, f. Eks. af en Kontorist.
Th. O.

Lille-Knipling. De ældste L. er nærmest
Efterligninger af Valenciennes-Kniplingerne,
senere bliver de paavirkede af
Malines-Kniplingerne, og først omkr. Aaret 1800 faar de deres
selvstændige Stil med en Tylsbund bestaaende
af sekskantede Huller og ofte prydede med
smaa tætte Prikker, de saakaldte points
d’esprit. Mønsteret er dels stiliserede
Blomster, dels Ornamenter, hvoraf enkelte Dele er
fyldt med forsk. ret aabne Grunde.
R. H.

Lille Mekka, d. s. s. Bougie.

Lille Middelgrund, Kattegat, en stor Banke
i Øster-Renden, N. f. Anholt. Midt paa Banken
ligger en Plade, paa hvilken en Klipperyg paa
c. 3 km’s Længde har under 10 m Vand. Paa
det lægeste Sted er der 5,6 m. Et Sømærke
ligger ved hver Ende af Grunden.
G. F. H.

Lillepige var tidligere en ret alm.
Betegnelse for den yngste, oftest nykonfirmerede
Tjenestepige paa en Bondegaard. Foruden til
Deltagelse i de alm. kvindelige Arbejder
nærmest som Lærling benyttedes L., som naturligt
var, særlig til at gaa de Ældre til Haande,
besørge Smaasysler, løbe Ærinder o. l. Ofte var
Fjerkræholdet betroet til L.; men tog dette en
større Del af hendes Tid, kaldtes hun saa dog
i Alm. »Hønsepige«. Nu bruges Betegnelsen L.
vistnok saa godt som ikke.
(H. D.-P.). H. H-l.

Lillepolen kaldes i Modsætning til Storpolen
den sydvestlige Del af det gl. polske Kongerige,
omfattende Vojvodskaberne Krakov, Sendomir
og Lublin. I videre Forstand bruges Navnet om
hele det sydlige Polen, omfattende tillige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>