Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lillepolen - Lilleput - Lillers - Lillerusland - Lillerussere - Lillerød - Lillesand - Lillestrøm - Lille Sund - Lille Tibet - Lille Topdal - Lille Vildmose - Lilleø - Lillianit - Lillie - Lilliehorn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Resten af Galizien samt Podlachien, Volhynien og
Podolien.
N. H. J.
Lilleput, se Lilliput.
Lillers [li’læ.r], By i Nordfrankrig, Dept
Pas-de-Calais, Arrond. Béthune. I Byen findes en
romansk Kirke fra 12. Aarh. samt en 1126
boret artesisk Brønd. Der drives betydelig
Skotøjsfabrikation samt Minedrift paa Kul og Salt.
9000 Indb.
N. H. J.
Lillerusland (Ukraine), Landskab i det
sydlige Rusland, omfattende Guv. Kijev,
Tschernigov, Poltava og Charkov.
N. H. J.
Lillerussere, se Rusland (»Befolkning«).
Lillerød, Sogn, Sogne- og Stationsby i
Nordsjælland, Lynge-Frederiksborg Herred,
Frederiksborg Amt. Sognets Areal er 877 ha med
167 Gaarde og Huse og 885 Indb., hvoraf 454 i
Stationsbyen (1921). I L. er Station (paa
Nordbanen), Postekspedition og Telegrafstation,
desuden Kirke, Skole, Kro, Mejeri, Bageri,
Savværker, Møbelfabrik, Lervarefabrik m. m.
M. S.
Lillesand, Ladested i Aust-Agder Fylke,
havde 1. Jan. 1891 1508 Indb., (1910) 1239, (1920)
1183. Arealet udgør 0,39 km2. Ladestedets
Handelsret skal først grunde sig paa Reskr. af 13.
Oktbr 1688. L. har ret vakre, venlige
Omgivelser og staar ved lokale Dampskibe i
Forbindelse med Kristiansand og anløbes ogsaa af
Kystdampskibe. Byens vigtigste Indtægtskilde
har været Udbyttet af Skibsfarten, og der hørte
1895 hjemme i Byen 78 Fartøjer med en samlet
Drægtighed af 25889 Registertons; i 1921
udgjorde Handelsflaadens Damp- og Motorsk. 567
met. t og 6 Sejlskibe paa tils. 1760 t. Derhos
udskibes Trælast og Træmasse. Skibsbyggeriet
var tidligere af Vigtighed, og der er fl.
Skibsværfter. Af industrielle Anlæg mærkes en
Eddikefabrik, en Barkemølle, en
Mineralvandsfabrik og en Dampsav med Høvleri. L. har en
Folkeskole og en kommunal højere Almenskole.
Byens Havn er lun og rummelig. L. anløbes af
de fleste rutegaaende Kystdampskibe. 1910 blev
den hjemsøgt af en større Ildebrand. 1895
udgjorde Indførselsværdien 104200 Kr og
Udførselsværdien 178700 Kr. 1916 udgjorde
Toldintraderne 8469 Kr. Den beskattede Formue
udgjorde 1895 2157050 Kr og Indtægten 236644
Kr. Antagen Formue 1921 var 5,3 Mill. Kr og
Indtægt 1,3 Mill. Kr. Byen staar ved Banen
L.—Flaksvand (16,6 km lang) i Forbindelse med
Endestationen Flaksvand. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: A. Helland, »Nedenes Amt«
[Kria 1904]).
(J. F. W. H.). M. H.
Lillestrøm, Herred, Romerike og Vinger
Politimesterdistrikt, Akershus Fylke, med (1920)
5731 Indb. Det svarer til L. Sogn af Skedsmo
Præstegæld. Af Herredets Befolkning bor den
største Del i den bymæssige Tætbebyggelse ved
Lillestrøm Jernbanestation; Stedet har været i
jævn Udvikling og tæller nu adskillige
industrielle Anlæg; af Gaarde hører til Herredet
Sørum, Kjeller, Hellerud, Braanaas, Berg,
Brøter m. fl. Stedet er bymæssig, men spredt
bebygget omkr. L. Jernbanestation, der er et
Jernbaneknudepunkt, idet Kongsvinger-Banen
fortsætter mod Ø., mens Hamar-Banen
(Østerdalen og Gudbrandsdalen) gaar mod N. Der er
ogsaa planlagt Bane S. over paa Øierens
Vestside til Forbindelse med Smaalens-Banen. Der
er Dampskibsanløbssted for Baade paa Øieren.
Terrænet er fladt og myrlændt og ofte udsat
for Oversvømmlese, naar Vandet i Øieren
stiger. 1910 gik saaledes Vandet langt op over
Husene, og Gaderne forvandledes til Kanaler.
Af industrielle Anlæg mærkes mange Fabrikker
og Træoplagspladser med Dampsav og
Høvlerier, Skofabrik, Snedkerfabrik, Tørvstrøfabrik,
Læderfabrik, Hjulfabrik, Motorværksted,
Skifabrik og Vognfabrik. Der er Middelskole,
Folkeskole, Apotek, Bank og fl. Hoteller. Formuen
er for 1920 opført med 13,3 Mill. Kr og
Indtægten med 6,16 Mill. Kr. Herredets Areal er
5,07 km2. (Litt.: »Norges Land og Folk«; J.
Vibe, »Akershus Amt« [Kria 1897]).
(N. S.). M. H.
Lille Sund, se Fænø Sund.
Lille Tibet, se Baltistan.
Lille Topdal, se Tovdal.
Lille Vildmose, se Vildmose.
Lilleø, 1) S. f. Sjælland, paa Flakket V. f.
Tærø. 2) N. f. Lolland, mellem Fejø og Askø.
3) N. f. Ærø, c. 1 km SØ. f. Ærøskjøbing.
G. F. H.
Lillianit, et staalgraat finkornet Mineral fra
Lillian-Gruben i Leadville, bestaar af Bly,
Vismut, Svovl og Sølv.
O. B. B.
Lillie [’liljə], sv. adelige Slægter, af hvilke
de tre har været indførte i »Riddarhuset«,
nemlig 1) L., urigtig kaldet L. af Greger
Mattson’s Æt, 2) L. af Ökna, 3) L. af Aspenäs.
Disse 3 Slægter er nu alle uddøde. Til den
første af dem, hørte Axel L., f. 23. Juli 1603,
d. 20. Decbr 1662. Han deltog i Gustaf II Adolf’s
polske og tyske Krig, mistede ved Mainz 12.
Decbr 1631 sit venstre Ben, men deltog dog,
skønt han maatte gaa med Træben, vedvarende
i Krigen. 1638 blev han Generalmajor og
Kommandant i Stralsund, 1641 Viceguvernør i
Pommern, og 1642 deltog han i Slaget ved
Breitenfeld. 1648 blev han Rigsraad, 1651 Friherre,
1652 Greve, 1654 General, 1655 Guvernør i
Halland og 1661 i Livland; 1657 udnævntes han
til Feltmarskal. L. var tapper, men heftig og
egenraadig. For sine i Trediveaarskrigen
erhvervede Rigdomme byggede han et pragtfuldt
Slot, Löfstad, i Østergötland.
(A. S.). G. C.
Lilliehorn [’liljəho.rn], svensk adelig Slægt,
hvis Stamfader var en Borger i Karlskrona, Per
Jönsson Berg; dennes Søn, Major Peter Berg,
adledes 1719 under Navnet L. En Gren af
Familien fik Friherrerang 1800 og uddøde 1856,
medens den adelige Gren af Slægten endnu
lever.
1) Per L., f. 20. Novbr 1729, d. 25. Aug.
1798, tjente i den sv. (en Tid ogsaa i den fr.)
Flaade og blev 1777 Oberst. Paa Rigsdagen
1789 var han en af Kongens ivrigste
Tilhængere og blev derfor, da C. E. Lewenhaupt
traadte tilbage, af Kongen udnævnt til »Vice
lantmarskalk«, i hvilken Stilling han optraadte
paa en Maade, der vakte Adelens store
Forbitrelse, og som gentagne Gange gav Anledning
til pinlige Optrin. Apr. 1789 blev L.
Kontreadmiral og kommanderede i Slaget ved Ölands
søndre Odde 26. Juli 1789 en Afdeling af
Flaaden. Her efterkom L. ikke den
Højestkommanderende, Hertug Karl’s Befaling til at angribe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
