Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lillo, George - Lilly, John - Lilybæum - Liløre - Lim (Stenart) - Lim (Stof)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hentede fra det borgerlige Liv, og L. bliver
saaledes den første Forf. af »borgerlige«
Tragedier i Modsætning til de tidligere »heroiske«,
hvis Personer altid var Helte og Fyrster.
(T. L.). I. O.
Lilly [’£i£i], John, eng. Forf. (1554—1606),
studerede i Oxford og Cambridge og kom
senere til London, hvor han skrev Skuespil for
Hoffet uden dog at høste nogen Belønning
derfor, saa at han levede i Fattigdom og Gæld.
Sin største Anseelse vandt han ved sine
Prosanoveller: Euphues, the Anatomy of Wit (1579)
og Euphues and his England (1580), hvis
ejendommelig kunstlede Sprog for en Tid blev
Modesproget ved Hoffet og især blev anvendt i
Dramaet, bl. a. ogsaa af Shakespeare. Foruden
disse Noveller skrev L. en Række Dramaer,
der blev opførte ved Hoffet, og hvis Emner er
hentede fra den gr. Oldtid; i disse Dramaer
bevæger Dialogen sig i lutter eufuistiske
Vendinger. Deres Titler er: Alexander and
Campaspe, det bedste af dem; The Woman in the
Moon; Endimion, der i mytologisk Forklædning
skildrer Forholdet mellem Dronning Elisabeth
og Lord Leicester; Mother Bombie; The Maid’s
Metamorphosis; Love’s Metamorphosis. De to
Noveller er udgivne af E. Arber i English
Reprints (1868); de dramatiske Værker af F. W.
Fairholt (2 Bd, 1858). (Litt.: T. Lundbeck,
»Det eng. Drama før Shakespeare« [Kbhvn
1890]; Child, J. L. and Euphuism [Leipzig
1894]).
(T. L). I. O.
Lilybæum, Forbjerg og By paa Siciliens
vestligste Spids i Oldtiden. Byen, som laa paa
det nuv. Marsalas Plads, var anlagt af
Karthagerne 396 f. Kr. Den havde en god Havn
og var stærkt befæstet, saa at den med Held
modstod adskillige Belejringer, baade af
Dionysios, Pyrrhos og Romerne. Tillige med de
øvrige karthagiske Besiddelser paa Sicilien blev
den dog 241 af staaet til disse, under hvem den
vedblev at have stor Bet., dels som Krigshavn,
dels som Sæde for en af Siciliens to Kvæstorer.
H. H. R.
Liløre, Redningsstation paa Jyllands
Vestkyst, S. f. Harboøre.
G. F. H.
Lim kaldes i det nordlige Jylland de der
forekommende, til »Nyere Kridt« hørende
Stenarter, navnlig Limsten og Blegekridt, i
Modsætning til »Kridt«, hvorved forstaas Skrivekridt.
J. P. R.
Lim er Betegnelsen for forsk.
kvælstofholdige Stoffer, der findes i en stor Mængde
dyriske Væv, og som kan udvindes af disse ved
Udkogning med Vand. Man skelner i kem.
Henseende mellem to Slags L., nemlig Glutin
ell. Benlim og Chondrin ell.
Brusklim, af hvilke Glutin indeholdes i de
limgivende Væv, der med et fælles Navn kaldes
Kollagener, saasom Knogler, Hjortetakker,
Sener, Bindevæv, Fiskeblærer o. a., medens
Chondrin faas af Kondrogener, de forsk. Slags
Brusk. Da Chondrin kun har meget ringe
Bindekraft, er det saa at sige udelukkende Glutin,
der udgør den i Handelen gaaende L., og efter
som denne er fremstillet af Hud og Sener ell.
af Knogler, skelner man mellem Hudlim ell.
Læderlim og Benlim, hvilken sidste
Benævnelse altsaa i Handelen har en noget mere
indskrænket Bet. end i Kemien. Fælles for de
to Slags L. er deres Forhold over for Vand,
idet de vel svulmer op, men ikke opløses i
koldt Vand, hvorimod de med kogende Vand
giver en Opløsning, der ved Afkøling stivner
til en homogen, elastisk Masse. De er endvidere
begge uopløselige i Alkohol og Æter, fældes af
deres Opløsninger ved Tilsætning af en
Garvesyreopløsning, men forholder sig i øvrigt noget
forsk., navnlig ved Behandling med Svovlsyre
og Alkalier. Ved Fremstillingen af L. anvendes
som Raastoffer (Limgods) hovedsagelig al
Slags Affald fra Garverier, Skind, hvis Haar
er benyttede til Filtfabrikation, alle Slags
Knogler, Sener og Affald af hvidgarvet Læder,
medens Affald af andet Læder kun kan
benyttes efter en Behandling med Syre og
Alkalier. Limgodset bliver først i adskillige Uger
henlagt i Gruber med tynd Kalkmælk, hvorved
Fedtet forsæbes, Vævet løsnes og Blod og
Køddele til Dels opløses. I St f. Kalkningen
benyttes efterhaanden mere og mere en
Behandling med Svovlsyrling, hvorved baade opnaas
en fortrinlig Løsgøren af Vævet og en
Blegning. Derpaa følger en omhyggelig Udvaskning
(Kalkslammet, Limkalk, benyttes som
Gødning) og den egl. Limkogning. Denne sker
enten i aabne Kedler ved direkte Ild ell. ved
Damp, idet Raastoffet hviler paa en
gennemhullet Mellembund, neden under hvilken
Limopløsningen samler sig, ell. Kedlen er lukket, og fri
Damp tilledes under Mellembunden ell.
Bundene. Da Limopløsningen lider baade i
Bindekraft og Udseende ved i længere Tid at være
udsat for Varmen, aftappes den fra Tid til
anden og inddampes, bedst i Vakuum. Den
inddampede Limsuppe hensættes i Varmen til
Klaring, filtreres og hensættes i et koldt
Lokale til Stivning, enten i Kasser, hvorved faas
en samlet Blok, der da maa deles i tynde
Skiver, ell. i 0,8 cm høje, afdelte Kasser, hvis
Bund afkøles med Vand. Den dannede Gelé,
der indeholder 75—90 % Vand, deles ved en
udspændt Snor i Stykker af passende Størrelse
og underkastes derefter den meget vanskelige
Tørringsproces. Vanskeligheden ved denne
ligger i, at Geléen smelter, naar Varmen
overstiger c. 25°, medens den let raadner, naar
Tørringen ikke foregaar hurtig. For at Luften
kan faa saa rigelig Adgang som muligt,
henlægges Stykkerne paa Sejlgarnsnet, sædvanlig
i Lokaler, der holdes stærkt ventilerede med
en c. 20° varm Luftstrøm; de delvis tørrede
Stykker kan uden Fare for Smeltning udsættes,
for en højere Temp. og Tørringen fortsættes,
til L. indeholder c. 15 % Vand. Som Regel
dyppes de færdige Limtavler i ell. afbørstes
med varmt Vand og tørres igen, hvorved
Overfladen faar Glans. Naar der til Fremstillingen
af L. udelukkende anvendes Knogler, er denne
Fabrikation altid et Led i
Benmelfabrikationen (se Benmel), ofte efter en
forudgaaende Affedtning af Knoglerne med Benzin. En
særlig Slags farvefri L. er Gelatine (s. d.).
Flydende L. faas ved Opvarmning af en
stærk Limopløsning med en ringe Mængde
Salpetersyre ell. Saltsyre til 80—85° i 10—12 Timer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
