Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lim (Stof) - Lim (Flod) - lim. (mat.) - Lima (Musling) - Lima (Hovedstad) - Lima (By i Ohio, U. S. A.) - Limacidæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ell. ved Opløsning af L. i lige Dele Vand og
Eddike med Tilsætning af en ringe Mængde
Zinkvitriol ell. Alun. Saadanne Præparater
gaar ofte i Handelen under Navne som
Syndetikon, Fiskelim (s. d. og Husblas).
Hvid ell. russisk L. er L., der er gjort
hvid og uigennemsigtig ved Tilsætning af en
hvid Mineralfarve, oftest Bly- ell. Zinkhvidt,
hvilken Tilsætning imidlertid ikke, som alm.
antaget, forhøjer Bindekraften. Mundlim,
som kan opløses, naar man spytter derpaa, er
en vandholdig L. med en Tilsætning af c. 10
% Sukker. God L. skal være fri for Fedt og
Syre og med Vand give en klar Opløsning med
stærk Bindekraft. Den benyttes som
Bindemiddel til Stuk og til Appretur i Væverier og
til Filt- og Straahatte. Ved Blanding af L. med
Glycerin faas en blød, elastisk Masse, der bl. a.
finder stor Anvendelse til Bogtrykvalser, til
Afstøbninger i Galvanoplastikken o. a. Ved
Tilberedning af L. til Brug lader man den først
suge sig fuld af koldt Vand ved Henstand med
dette, hælder det overskydende Vand fra og
smelter den derpaa ved forsigtig Opvarmning.
Den anvendes i varm Tilstand, og de Stykker,
der skal limes, maa helst have en noget ru
Overflade og holdes fast pressede mod
hinanden, til L. er fuldstændig tør. En ikke ringe
Anvendelse finder L. ved Fremstillingen af
Limfarver, der tilberedes ved at udrøre
Farvestof, oftest Jordfarver, med Limvand (1
Del L. til 8—9 Dele Vand); de er billigere end,
men ikke saa holdbare som Oliefarver og kan
kun benyttes paa indvendige Vægge, ofte som
Forfarve paa frisk Kalkmørtel. Limgrund
er en Blanding af L. og Kridt, der navnlig
benyttes til Grunding af Trægenstande, der skal
males med Sølv- ell. Guldfarve.
Vegetabilsk L. kaldes de til Limning af Papir
benyttede Harpikssæber.
K. M.
Lim, Flod paa Balkan-Halvøen, Biflod til
Drina, udspringer paa Kutshki Kom i
Albanien og flyder mod Ø. gennem Gusinje-Søen,
derpaa vender den sig mod N. og munder kort
oven for Vischegrad ud i højre Bred af Drina.
Flodens Længde er c. 200 km.
C. A.
lim. (mat.) er en Afkortning af det lat.
limes, Grænse. Ved lim f (x) for x=a menes
den Grænseværdi, hvortil f (x) nærmer sig,
naar x konvergerer mod a; Grænsen for f (x),
naar x vokser i det uendelige, betegnes hyppig
ved Lim f (x).
Chr. C.
Lima Brug., Filemusling, en Slægt af
Kammuslingernes Fam. L. har skæve Skaller, der
gaber fortil og oftest tillige bagtil, og hvis
Overflade er forsynet med ru, skællede
Ribber. Skalfarven er hvid, Kapperanden med de
lange Randtraade ofte livligt rød. De har Øjne
i Kapperanden og svømmer ligesom
Kammuslingerne ved at klappe med Skallerne. Nogle
Arter laver sig en Hule ell. Rede af
sammenspundet Tang. Talrige Arter; findes i alle Have.
Slægten gaar tilbage til Karbon, men naar sit
Maksimum i Kridttiden.
C. M. S.
Lima, Hovedstaden i den sydamer. Republik
Peru og i Dept L., ligger under 12° 2′ 34″ s.
Br., omgiven af en tør, men delvis kunstig
vandet Slette og gennemskæres af Floden
Rimac, 7 km fra dennes Munding. Den er anlagt
i Skaktavlsform med brede, lige Gader. Husene,
der for største Delen er enetages, er byggede
i halv maurisk, halv sp. Stil og opførte dels af
Træ, dels af Mursten ell. blot lerklinede. En
Mængde Kloster- og Kirketaarne bryder
Husmassernes Ensformighed. Særlig imponerende
virker den mægtige Katedral, grundlagt
allerede 1535, genopført efter et Jordskælv 1746,
paa en af Byens mange aabne Pladser og rigt
udstyret med Sølv- og Guldprydelser, hvoraf
dog en Del, f. Eks. Højalterets 24 Sølvsøjler,
er forbrugt for at afhjælpe Statens
Pengemangel. Af andre offentlige Bygninger og
Institutioner kan fremhæves Regeringspaladset, det
gl. Inkvisitions-Hus og det 1553 oprettede San
Marcos Univ., Ærkebiskoppens Palads,
Nationalbiblioteket (50000 Bd, og Mus.),
Ingeniørskolen og en Agerbrugsskole. Der findes
adskillige Munke- og Nonneklostre. Omkr. den gl.
By strækker sig en Rk. af Bulevarder
(alamedas) paa de nedlagte Fæstningsværkers Plads;
de er prydede med Statuer af Columbus,
Bolivar o. fl. Ved Plaza de la Exposicion ligger en
prægtig Udstillingsbygning, der bl. a. rummer
det nationale hist. Institut med Bibliotek og
Museum.
L. har (1919) 175000 Indb., hvoraf over 1/3
Hvide (Kreoler og Fremmede), 1/10 Negre,
Resten Indianere og Indianerblandinger. Handelen
er saa godt som udelukkende i Hænderne paa
de Fremmede. Der udføres Sukker, Bomuld og
Coea. Industrien er kun ubetydelig. Med
Havnestaden Callao er L. forbunden ved Jernbane og
Sporvej; desuden udgaar derfra bl. a.
Bjergbanen til Oroya. Ved et submarint Kabel er L.
forbunden med Valparaiso.
L. anlagdes af Pizarro 6. Jan. 1535 under
Navnet Ciudad de los Reyes, men fik
snart Navnet L., en sp. Forvrængning af det
indianske Navn Rimac. I den sp. Kolonialtid
var L. Sydamerikas vigtigste By. Den er ofte
blevet hjemsøgt af Jordskælv, saaledes 28.
Oktbr 1746, da største Delen af Byen ødelagdes.
Ved Slutn. af Frihedskrigen blev L. erobret af
argentinske og chilensiske Tropper under San
Martin, 1821. Siden har L. gentagne Gange
været Skuepladsen for Borgerkrig; men mest
led Byen under Chilensernes Besættelse efter
Peruanernes Nederlag ved Miraflores 15. Jan.
1881. I 2 3/4 Aar laa fjendtlige Tropper i L., hvis
oflentlige Bygninger, Universitet, Bibliotek og
Museer blev fuldstændig udplyndrede.
G. Ht.
Lima [’£i.ma], By i den nordamer. Stat Ohio,
ligger midt i Ohios Petroleumsfelt og har store
Petroleumsraffinaderier. (1910) 30508 Indb.
G. Ht.
Limacidæ, »Spidssnegle«, en Fam. af nøgne
Landlungesnegle. Disse har ligesom den sorte
Skovsnegl (Arion) Tarmkanal, Lever og
Kønsorganer indlejret i Underkroppen, idet
Indvoldssækken er meget reduceret. Kappen
dækker ikke hele Dyret, men ligger paa Rygsiden
fortil som en aflang oval Plade, Skjoldet. Inden
i denne findes en Hulhed, Skallommen, hvori
ligger en ret tynd Skalplade, den sidste Rest
af Skallen. Bagved Skjoldet er Kroppen
sammentrykt og danner paa Rygsiden den saakaldte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
