Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Limbek, Claus og Henneke og Claus - Limbu - Limburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin Drost. I denne Stilling gjorde L. sin Konge
store Tjenester, men kom snart til at dele de
øvrige Stormænds Misfornøjelse med Kongens
Styrelse, og 1351 var han bl. Hovedmændene
for en Rejsning i Jylland. Et Par Aar efter
forligtes han atter med Kongen, men brød igen
med ham 1357 for atter 1360 at udsones med
ham; trods de gentagne Frafald beholdt han
sin Stilling som Drost og spillede som saadan
en betydelig Rolle; men da den jydske Adel
1368 gjorde Oprør mod Valdemar, var han igen
bl. dens Spidser; inden Forliget med Valdemar
kom i Stand (1373), var han død.
2) Henneke, d. 1404, foreg.’s Søn,
Høvedsmand paa Riberhus, Ejer af Tørning i
Nordslesvig. L., der allerede 1368—73 ligesom
Faderen stod Kong Valdemar imod, sluttede sig
efter dennes Død til Mecklenburgerne, men gik
snart over paa Dronning Margrete’s Side — en
Svingning, der kostede ham Tønder Slot i
Sønderjylland, som han havde til Len af Hertug
Henrik’s Enke. Efterhaanden kom han i bedre
Forhold til Grev Gerhard, der ogsaa fra dansk
Side blev anerkendt som Sønderjyllands
Hertug, og forøgede sit nordslesvigske Gods stærkt;
1404 fulgte han Hertugen paa dennes Tog til
Ditmarsken, men faldt her ligesom denne.
3) Claus, foreg.’s Søn, Ejer af Tørning i
Nordslesvig. L. sluttede sig til Dronning
Margrete og Kong Erik og viste dem store
Tjenester; men c. 1420 svigtede han Kongens Sag
og sluttede sig Aaret efter aabenlyst til de
holstenske Grever og deltog paa disses Side i
Kampen mod denne; ikke ret mange Aar efter
omtales han som død.
J. O.
Limbu, Folkestamme i Nepal, tæller med de
beslægtede Kiranti og Jakha c. 1/4 Mill.
Individer. L. er meget krigerske og er i
Henseende til Legemsbygning, Sæder og Sprog
beslægtede med Kolherne i Bengalen.
M. V.
Limburg [’£embørk], 1) (fr. Limbourg),
den mindste af Belgiens 9 Prov., grænser mod
N. og Ø. til Kongeriget Nederlandene, mod
S. til Prov. Liège og mod V. til Sydbrabant og
Antwerpen. Arealet er 2408 km2 med (1920)
302988 Indb., 126 pr km2. Landet hører næsten
fuldstændig til Hedestrækningerne Campinen
(Kempen), som nu danner et udstrakt
Kulomraade, der dog først bearbejdedes fra 1906
og er derfor bl. de mindst frugtbare
Strækninger i Kongeriget. Jordbunden er sandet og
mange Steder findes der store sumpede
Strækninger, saaledes mod N. den sydlige Del af den
store Sump Peel. Store Strækninger er
beplantede med Fyrreskov (c. 10 %) og knap 2/3 er
egnet til Opdyrkning (Rug og Kartofler). Landbrug
danner dog endnu Hovederhvervet.
Erhvervslivet vil dog nok snart undergaa Forskydninger
særlig p. Gr. a. de mægtige Kullejer som 1898
fandtes i L., og hvis Udnyttelse nu netop lige
er begyndt. De kulførende Lag dækkes af et i
Gennemsnit 5—600 m tykt Jordlag, og
Vanskeligheden ligger saaledes i at maatte bygge
Skakter paa 350—1000 m (1910 var Belgiens dybeste
Skakt 325 m). 15 Skakter er under Arbejde og
deraf begyndte den ene (600 m dyb), i
Winterslag, allerede Udvindingen 1920. Den hører til
det store Genck-Sutendael, hvor Lagene ligger
særlig godt, uden Forstyrrelser, og hvor man
allerede begyndte 1917. Lejerne skal indeholde
8 Milliarder t Kul, hvoraf de 4 Milliarder dog
ikke vil kunne udnyttes meget, da de ligger
under 1000 m, og Varmen der er for stor for
Arbejde. Der findes her samme Slags Kul som
i det gl. Bassin Haine, Sambre-et-Meuse, hvor
det allerede begynder at tynde ud i denne for
Storindustrien saa overordentlig vigtige Kulsort.
Hovedfloden er Demer, Østgrænsen dannes af
Maas, langs hvilken findes frugtbare
Strækninger. Af Kanaler maa nævnes
Zuid-Willems-Kanal og Campine-Kanalen. L. deles i 3
Arrondissementer, Hasselt, Maeseyck og Tongern,
Hovedstaden er Hasselt.
2) Prov. i Kongeriget Nederlandene, grænser
mod N. til Geldern og Nordbrabant, mod V. til
sidstnævnte og belg. L., mod Ø. til
Rhin-Provinsen og Westfalen og længst mod S. til belg.
Liège. Arealet er 2206 km2 med (1920) 440843
Indb. (200 pr km2), hvoraf 98 % Katolikker,
1 1/2 % Protestanter og 1/2 % Jøder. Den største
og eneste, tilmed kun daarlig sejlbare Flod er
Maas, der paa en Strækning danner Grænsen
mod V., desuden findes talrige Kanaler. L. hører
for de to Tredjedeles Vedk. til den sandede
Geest, kun i den sydlige Del findes frugtbar
Lerjord. Ved Maastricht naar Udløbere fra
Aachens Kulomraade ind i Prov.: saaledes findes
betydelige Stenkulslejer ved Kerkrade. I L.
findes de største Højder i Kongeriget
Nederlandene, bl. hvilke Bescheilberg naar en Højde af
210 m. Medens særlig den sydlige Egn omkr.
Maas er frugtbar og frembringer Rug,
Boghvede, Hør, Tobak og Bønner, findes mod NV.
den store Sump Peel uskikket til enhver
Kultur. Iflg. Traktaten 1839 var L., ligesom
Luxembourg, et uafhængigt Hertugdømme, kun
staaende i personel Union med Holland, for øvrigt
knyttet til det tyske Forbund; men ved
Opløsningen af dette 1866 er det indlemmet som alm.
Prov. i Kongeriget Nederlandene. Den sydlige
Del, der er rig paa Klostre, har faaet Tilnavnet
»Det lille Spanien«. L. deles i to
Arrondissementer: Maastricht og Roermonde,
Hovedstaden er Maastricht. Det gamle
Hertugdømme L., der har faaet sit Navn af den lille
By L. ved Vesdre, repræsenteres ikke
fuldstændig af Provinserne L. Greverne, senere
Hertugerne af L. besad under forsk. Titler
Dalheim, Montjou, Fauquemont og Rolduc; L.
omfattede foruden Prov. L. en Del af holl.
Luxembourg, en Del af Prov. Liège samt nogle
Strækninger, der senere er knyttede til Tyskland.
Ved Landdelingen 870 mellem Karl den
Skallede og Ludvig den Tyske kom L. under den
sidste og fik sine egne Grever. Af disse nævnes
med Sikkerhed Valeran I (d. 1082). Valeran II
(d. 1139) blev den første Hertug. Den sidste
var Valeran IV, der ved sin Død 1280 overlod
Hertugdømmet til sin Datter Irmengard, der
var gift med Grev Rainald I af Geldern. Ved
hendes barnløse Død (1282) stredes hendes
Onkel Adolf VI Greve af Berg og Rainald om L.
Adolf afstod sine Rettigheder til Hertug Johan
af Brabant, der efter Slaget ved Woringen 5.
Juni 1288 knyttede L. til Brabant, med hvilket
Land det herefter delte Skæbne. 1530 knyttedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
