- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
841

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Limmat - Limmer - Limnanthemum - Limnimetri - Limning - limniske Dannelser - Limnobiidæ - Limnologi - Limnophilus - Limnoria - Limnæa - Limnæahavet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

udmunder nær ved Reuss-Mundingen ved Brugg (329
m o. H.). Flodlængden er, naar begge Søer
medregnes, 130 km. Kun Linth-Kanalen kan
anvendes til Sejlads.
N. H. J.

Limmer [’lemər], Flække i preuss. Prov. og
Regeringsdistrikt Hannover, 5 km V. f.
Hannover ved Allers Biflod Leine. Der findes en
Svovlkilde (5°), et Kalkstensbrud, samt
Fabrikation af Asfalt. 4000 Indb.
N. H. J.

Limnanthemum [-te-], se Søblad.

Limnimetri (gr.), Udmaaling af Søers
Overflade og Dybdeforhold.

Limning, Deles Samling til et Hele ved Lim.
Snedkeren er den Haandværker, som gør størst
Anvendelse af L., hvorfor alm. Lim ogsaa
kaldes Snedkerlim. Den udblødes i Forvejen i koldt
Vand, hvorved den svulmer op til en geléagtig
Masse, der bliver flydende ved at opvarmes i
en Limpotte, en dobbelt Potte af Kobber eller
emailleret Jern, hvoraf den yderste indeholder
Vand, for at Limen ikke skal svides, hvorved
den nemlig mister sin bindende Kraft, hvad
den ligeledes gør, naar den raadner. Lim
optager ved Udbulning 100—250 Vægtprocent
Vand. Til L. maa Stykkerne være passende
varme, haardt Træ maa være løbet over med
Tandhøvl. Limen stryges paa med Pensel, tyndt,
hurtig og jævnt. Fugen maa ikke være fedtet,
alene Berøring med Fingrene bringer Limen
til »at binde mindre godt. Endetræ af bløde
Træsorter maa før Sammenlimningen udfyldes
i Porerne med Limvand (»drænkes«). Lim
binder vanskeligere paa Endetræ end paa Sidetræ,
det skal hjælpe at gnide dette med Løg ell.
fugte det med Brændevin; binder det godt, da
skal man kunne opnaa en Trækstyrke af
100—150 kg pr cm2 ved fejlfrit Arbejde, alt efter
Træsorten, hvilket er dobbelt til firdobbelt af
Trækstyrken af Limfugen for Sidetræ. Limens
egen Styrke er c. 250—800 kg pr cm2. Brydes
en Limfuge, følger gerne noget Sidetræ med,
aldrig Endetræ.

Fugen gøres baade for Styrkens og
Udseendets Skyld saa fin som muligt; dette opnaas
ved at presse Stykkerne sammen med
Skruetvinge, Limtvinge, Presse ell. paalagt Vægt, f.
Eks. en Sandpose. Mod at raadne bevares
Limen i Polten ved ringe Tilsætning af
desinficerende Midler, f. Eks. Salicylsyre ell. Borsyre,
ell. ved stærk Inddampning.
(F. W.). D. H. B.

limniske Dannelser kalder man Dannelser,
der er aflejrede i Ferskvandssøer. Se for øvrigt
Ferskvandsdannelser.
J. P. R.

Limnobiidæ, en Tipuliderne nærstaaende
Fam., afvigende fra disse ved at have
15—17-leddede Følehorn, og ved at Palpernes sidste
Led ikke er længere end de foregaaende; i
Modsætning hertil har Tipuliderne 13-leddede
Følehorn, og Palpernes sidste Led er meget
længere end de foregaaende. Se i øvrigt
Stankelbensmyg.
C. W.-L.

Limnologi (gr.), Læren om Indsøernes
geologiske, kemiske, botaniske og zoologiske
Forhold.
M. V.

Limnophilus [-fi-], se Vaarfluer.

Limnoria, se Isopoder, S. 610.

Limnæa, Mosesnegle, en Slægt af
Lungesnegle, der lever i Ferskvand og er udbredte
over største Delen af Jorden. Dyret er
spiralformigt og omsluttes helt af Skallen, hvis sidste
Vinding er meget stor. Hovedet bærer to
karakteristiske flade og trekantede Følehorn, ved
hvis Grund Øjnene sidder. Overlæben er
tvedelt, og Munden er forsynet med en stor øvre
Kæbe og to smaa Sidekæber. Raspetungen er
bred og udstyret med meget smaa
Centraltænder. Kappen, der hyppig ses gennem Skallen
paa sidste Vinding, er farvet med mørke
Pletter. Kappehulen ell. Lungehulen ligger paa
Dyrets højre Side, og Luften optages og
udstødes gennem et Aandehul. Da Dyrene i
Reglen opholder sig under Vandets Overflade, maa
de fra Tid til anden stige op for at hente Luft.
Ungerne kan dog optage den i Vandet opløste
Ilt og har stadig Lungehulen fyldt med Vand,
hvad der ogsaa er Tilfældet hos voksne Dyr,
der lever paa dybt Vand. Limnæerne træffes i
alle Slags ferske Vande, Floder, Søer, Moser,
Vandpytter o. s. v. Adskillige Arter kan ogsaa
leve i Brakvand paa Steder, hvor der ikke er
stærkt Bølgeslag. I Søerne holder de sig ofte
udelukkende til Vegetationsbæltet og gaar kun
ud paa faa m3s Dybde, men adskillige St. er
det iagttaget, at de kan leve paa et Par
Hundrede m’s Dybde. De lever især af Planteføde,
sjældnere af Smaadyr. Om Sommeren ser man
dem tit glide hen under Vandets Overflade med
Fodskiven opad, i hvilken Stilling de eftersøger
Vandfladen for Mikroorganismer. Om Vinteren,
naar Vandet tildækkes af Is, søger de enten
ned til Bunden for at ligge i Dvale ell. lader sig
— i koldere Egne — indefryse i Isen. Æggene
lægges i geléagtige Masser af forsk. Form om
Foraaret og Sommeren. Hos vor store
toppede Mosesnegl
, L. stagnalis L., lægges
de i Snore af c. 5 cm’s Længde og i et Antal af
c. 100—200. Deres Udviklingstid varer c. 30
Dage. L.’s Levetid er fra c. 1 1/2 til c. 5 Aar.
En Ejendommelighed for Arterne af denne
Slægt er deres overordentlig store
Variationsevne, der navnlig er udpræget inden for
Underslægten Gulnaria. De almindeligste
Gulnarier er Øresneglen, L. auricularia L., hvis
Skalmunding har Form som et Øre, og L.
ovata
Drap., der træffes i næsten alle
Vandsteder i Europa. Af andre L. kan fremhæves
den lille Mosesnegl, L. truncatula Müll.,
i hvilken de første Generationer af
Leverikten ell. Faareflynderen lever. (Litt.: J.
Hazay
, »Die Molluskenfauna von Budapest«.
Malacozool. Bl. N. F., III Bd [1881]; samme,
»Die Limnæen der Gruppe Gulnaria« Leach.
Malacozool. Bl. N. F., VII Bd [1885]; C. M.
Steenberg
, »Furesøens Molluskfauna« i
»Furesøstudier«. Videnskab. Selsk. Skr.,
nat.-mat. Afd., 8. Rk. III 1 [Kbhvn 1917]).
(A. C. J.). C. M. S.

Limnæahavet, Betegnelse for Østersøen i
det Tidsrum, der fulgte efter den postglaciale
Sænkning (se Littorinahavet). L. var
mindre saltholdigt end Littorinahavet, idet
Landet nu atter hævede sig, og Forbindelsen
med Verdenshavet blev indskrænket. I den
nordl. og østl. Østersø traadte nu Limnæer o. a.
Brakvandssnegle og -muslinger i St f.
Littorinahavets mere saltkrævende Former.
J. P. R.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0856.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free