- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
842

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Limoges - Limon - Limon, Limontræ - Limonade - Limonen - Limonit - Limonitsandsten - Limonium - Limonolie - Limos - Limosa - Limosella - Limosin, Léonard

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Limoges [li’må.з]. By i Centralfrankrig,
Hovedstad i Dept Haute Vienne, ligger
amfiteatralsk op ad en Bakke paa højre Bred af
Vienne og har (1921) 90187 Indb. Den gl. Del
af Byen har stejle og krumme Gader, medens
de nyere Kvarterer har brede Gader, smukke
Promenader og fl. offentlige Pladser,
hvoriblandt Jourdan-Pladsen med et Monument for
Marskal Jourdan. I Byen findes Ruiner af et
rom. Amfiteater, et biskoppeligt Palads og fl.
Kirker, hvoriblandt St-Etienne-Katedralen, der
er bygget i gotisk Stil i 13. Aarh. og er rig paa
Glasmalerier, Fresker og Skulpturer. Af
Undervisningsanstalter findes et Lyceum, et
Lærerseminarium, et teol. Seminarium, en
Forberedelsesskole for Medicin og Farmaci, en
Uddannelsesanstalt for Keramikere, et
Døvstummeinstitut, desuden et offentligt Bibliotek med
30000 Bd, en Maleri-. Mønt- og
Naturaliesamling og et betydeligt keramisk Museum. Byen
er Sæde for en Præfekt, en Biskop,
Generalkommandoen for 12. Armékorps, forsk.
Domstole og et Handelskammer. L. driver livlig
Handel med Korn, Kvæg, Træ, Vin og
Spirituosa. I Henseende til Porcelænsindustri,
hvilken beskæftiger 6000 Individer, indtager L. en
meget høj Plads, og den i 13.—18. Aarh. saa
kendte Emailleringskunst er, efter en Tid at
være ganske ophørt, atter vakt til Live i Slutn.
af 19. Aarh. Tillige findes betydelig Fabrikation
af Skotøj, Træsko, Bomulds- og Klædevarer,
Maskiner og Papir. L. hed i Oldtiden
Augustoritum og var Lemovicernes Hovedstad. I
Middelalderen var den længe et Stridens Æble
mellem Franskmænd og Englændere, indtil den
1369 for stedse blev forenet med Frankrig. I
L. er 4 Paver, deriblandt Clemens VI og Gregor
IX, Marskallerne Jourdan og Bugeaud samt
Præsident Carnot fødte. (Litt.: Leroux,
Géographie et histoire du Limousin [Limoges
1889]).
N. H. J.

Limon [li’mån], Puerto L., den vigtigste
Havneby i den mellemamerikanske Republik
Costarica, ligger ved det caribiske Hav og er
det østlige Endepunkt for Costaricas
transkontinentale Bane. Stor Udførsel af Bananer,
Kaffe, Sukker, Huder, Kakao og Kautsjuk.
(1916) 6745 Indb.
G. Ht.

Limon, Limontræ, se Citrus.

Limonade, forskellige kølende Drikke, der
fremstilles af sure Frugtsafter, Sukker og Vand.
Undertiden erstattes Frugtsaften af en
Blanding af Frugtætere og Vinsyre,
Limonadeessens, ell. af en saadan Blanding, som er
opsuget af Sukker, Limonadepulvere.
Bruslimonade fremstilles ved Aftapning
af kulsyreholdigt Vand paa Flasker, paa hvilke
der forud er fyldt en passende Mængde af en
Blanding af Sirup, Vinsyre og Frugtsafter ell.
Frugtætere.
K. M.

Limonen, C10H16, er en af de mest udbredte
Terpener. Dens ene Modifikation, Højre-L.
(Citrén, Hesperidén), forekommer i
Aurantiaceernes æteriske Olie, navnlig i
Pomeransskalolie samt i Citronolie og i Bergamotolie, men
ogsaa i Kommenolie og i Dilolie. Venstre-L.
findes i Fyrrenaaleolie sammen med
Venstre-Pinen. L. lugter behagelig; begge Modifikationer
er flydende og koger ved 176°; Vægtfylden er
0,846 ved 20°. — Inaktiv L. ell. Dipentén
(Cinén), C20H32, findes sammen med Cineol i
Oleum Cinæ og dannes, da den er meget
bestandig, ved Ophedning af fl. andre Terpener,
f. Eks. Pinen, Kamfén og L., til 250—300°; den
findes derfor i den overhedede russ. og sv.
Terpentinolie. Ved tør Destillation af Kautsjuk
dannes den samtidig med Isoprén, C5H8, idet
en Del af denne polymeriseres. Inaktiv L. er en
vellugtende Vædske, der koger ved 175—176°
og har Vægtfylden 0,846. Ved Indvirkning af
vinaandig Saltsyre omdannes den til den
isomere Terpinén (se Terpener).
(O. C.). R. K.

Limonit, se Brunjernsten.

Limonitsandsten, se Brunkulsandsten.

Limonium Boiss. (Statice L.,
Hindebæger), Slægt af Hindebægerfam., overvejende
fleraarige Urter med hele ell. lidt indskaarne,
lancetdannede ell. elliptiske Blade.
Blomsterstanden er en rigt forgrenet Top; Bægerets
Blade løber ud i Tænder. 2 Arter i Danmark,
L. vulgare Mill. (S. scanica Fr.,
Tætblomstret H.) og L. humile Mill. (S. bahusiensis
Fr., Lav H.), men er temmelig sjældne, den
sidste ligeledes i det sydøstlige Norge.
Blomsterne er hos den første blaa, hos den sidste
lilaagtig blaa; de blomstrer i Juli—Septbr. Fl.
Arter dyrkes som Prydplanter (se ndf.).
A. M.

L.-Arterne er dels enaarige, dels fleraarige
Frilandsplanter. Til de første hører L.
Suworowii
Rgl., Centralasien, med bølgede Blade og
smukt rosenrøde Blomster, og L. Bonduelli Dur.,
Nordafrika, med talrige livlig gule Blomster. De
fordrer en mild, porøs Jord og formeres ved
Frø. Bl. de fleraarige L. kan nævnes L. elata
Fisch., Sydrusland, med store Blade og talrige
stærkt forgrenede Stængler, der bærer en talløs
Mængde smaa blaa Blomster; L. latifolia Sm.,
Sydrusland, graablaa Blomster, L. tatarica L.,
Tartariet, rosa eller rødlige Blomster. De
fleraarige L. er smukke Rabatplanter; de
formeres ved Deling og ved Frø, som saas i
Skaale i sandblandet Jord, de unge Planter
prikles paa en kold Bænk og udplantes næste
Foraar paa Blivestedet. De fordrer næringsrig
Jord og fuld Sol. Hvert Efteraar optages nogle
af Planterne og overvintres frostfrit, da de let
tager Skade af Vinterfugtigheden og
vedholdende Kulde. L. egner sig til Tørring;
Blomsterstandene afskæres, naar Blomstringen
begynder, og tørres i et luftigt Lokale.
(L. H.). P. F.

Limonolie, d. s. s. Citronolie.

Limos (gr.), »Sult«, personificeret som Gud,
efter Hesiodos’ Teogoni Søn af Eris.
C. B.

Limosa, Slægtsnavn for Kobbersnæppe.

Limosella, se Dyndurt.

Limosin [limå’zæ], Léonard, fr.
Emailmaler og Kobberstikker, f. 1505, d. omkr. 1577,
Elev af Primaticcio, en af Hovedmestrene for
Emailmaleriet fra Limoges. 1532 er den første
Dato, man kender paa hans Arbejder
(Fremstillinger af Christi Liv, efter Dürer). Fra 1535
begynder han at arbejde efter Stik efter Rafael’s
»Amor og Psyche« i Louvre; smst. findes en
hellig Thomas med Frants I’s Træk og
»Korsfæstelsen« og »Opstandelsen« udførte for
Henrik II. I Privatbesiddelse er en Skaal med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0857.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free