Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Limosin, Léonard - Limosiner Emaille - Limousin - Limoux - limpid - Limpinde - Limpopo - Limpotte - Limpricht, K. Gustav - Limstang - Limsten - Limsukker - Limsæbe - Limtryk - Limtvinge - Limulus - Limurt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fremstillinger af Kentaurers og Lapithers
Kampe (1536), Katharina af Medici som Venus
(1674, hos James Rotschild), samt et Triptykon
med »Kongernes Tilbedelse« (1544, hos Alphons
Rotschild). Berlins Kunstgewerbemuseum ejer
en »Madonna« og »Ruth«. For Peters-Kirken i
Chartres udførte han efter Udkast af Michael
Rochetel de tolv Apostle. Portrætter i
Emailmaleri: Eleonora af Østerrig (1536), Frants af
Guise o. a. Et Oliemaleri (den hellige Thomas)
af L. findes paa Raadhuset i Limoges, og der
kendes nogle faa Kobberstik af ham. L. er
repræsenteret i Sthlm’s Nationalmus. (Kobberfad
med Emailmaling), S. Kensington- og
Cluny-Mus. Fl. Medlemmer af Slægten L. har dyrket
Emailmaleriet: Martin L., Leonard II L., Jehan
(Jean), François og Joseph L. (Litt.:
Boundery et Lachenaud, L. L., peintre de
portraits [Paris 1897]).
(A. R.). A. Hk.
Limosiner Emaille [-e’maljə] ɔ: Maleremaille
fra Limoges, Hovedsædet for denne
Kunstgren i 16. Aarh. (Om Emaillekunstens hist.
Udvikling, se Emaille). I. Ældste Periode
(1470—1530) i L. E.’s Historie kendetegnes ved flg.
tekn. Fremgangsmaade: Tegningen bliver
graveret i Kobberpladen, der overtrækkes med et
Lag gennemsigtig Emaille; Tegningens Omrids
bliver derefter optrukket med mørkere Emaille,
og inden for de derved fremkomne Linier
(Celleemaille, se Emaille) bliver Figurerne
udførte med broget, gennemsigtig Emaille, hvis
Lyskraft forøges ved underlagt Guld- eller
Sølvfolie, medens Lysene paasættes med Guld.
Hovedmestere: Nardon (ɔ: Léonard) Penicaud
og Jehan Penicaud den Ældre. — II.
Blomstringsperioden (1530—80): Kobberpladen bliver
dækket med et uigennemsigtigt Lag mørk
Emaillemasse, og derover bliver der malet med
halvgennemsigtige hvide Emaillefarver, den
gennemskinnende mørke Bund bliver benyttet til
Skyggerne (grisaille), det nøgne faar en let rød
Tone. Forgyldning er sjælden. Medens
Forbillederne i den første Periode særlig er
nederlandske og tyske Kobberstik (Dürer), vender
man sig nu til Stik efter Rafael og til franske
Kobberstikkere (Étienne Delaune). De
bekendteste Mestere er: Léonard Limosin, Pierre
Reymond, Pierre Courteys, Jean de Court, kaldet
Vigier. III. Sidste Periode, Slutn. af 16. Aarh.
Brogede Farver og Forgyldning optræder atter,
Portrætter og Genrebilleder bliver de
væsentlige Fremstillinger. Repræsentant for denne
Periode er Familien de Court.
(A. R.). A. Hk.
Limousin [limu’zæ], forhenværende fr. Prov.,
omfatter de nuv. Dept. Haute-Vienne og
Corrèze. Dialekten, den limousinske, ansaas i
Middelalderen for den reneste af de provençalske
Dialekter.
N. H. J.
Limoux [li’mu], By i Sydfrankrig, Dept
Aude, ligger ved venstre Bred af Floden Aude.
Byen har en Sindssygeanstalt og en
Valfartskirke, Notre-Dame-de-Marseille. I Omegnen
drives betydelig Vinavl. 7000 Indb.
N. H. J.
limpid (lat.), klar, lys.
Limpinde kaldes Pinde, bestrøgne med
Fuglelim, der anvendes til Fangst af Fugle. I
Buske anbringes et større Tal af dem, medens
Smaafugle, hidlokkede ved Fugle, anbragte i
Bur, sætter sig paa Limpinden og ikke kan
slippe løs herfra.
O. H.
Limpopo (Krokodilleflod, Bembee,
Bempe, Uri, af Portugiserne ogsaa kaldet
Inhampura), Flod i det østlige Sydafrika,
udspringer i Transvaal paa Witwaters Rand,
der danner Vandskellet mellem L. og Vaal, og
flyder mod N., idet den gennembryder
Magalies-Bjergene. L. optager i venstre Bred
Elands-River og Marico. Efter at have optaget
denne sidste Biflod flyder L. i en stor Bue med
NØ. og Ø. gennem de lave og usunde Egne paa
Grænsen mellem Transvaal og britisk
Betshuanerland og Matabeleland. Paa denne
Strækning optager den fl. betydelige Bifloder fra det
nordlige Transvaal. Derefter vender den sig
mod SØ. og flyder gennem portugisisk
Østafrika. Efter at have optaget Nuanetsi (c. 32°
ø. L.) bliver L. sejlbar. Den optager i denne
Del af sit Løb sin betydeligste Biflod, Olifants
River, der kommer fra Transvaal, og
udmunder under 25° 15′ s. Br. nær ved Byen
Inhampura i det Indiske Ocean.
C. A.
Limpotte, se Limning.
Limpricht [’lemp.reKt], K. Gustav, tysk
Botaniker (1834—1902), var fra 1869 Lærer i
Naturfagene ved Realskolen og ved
Lærer-Fortsættelsesskolen i Breslau. Han har, foruden
mange mindre, bryologiske Afhandl.,
beskrevet Mosserne i Cohn’s »Kryptogamenflora von
Schlesien« (1876—77) og i Rabenhorst’s
»Kryptogamenflora von Deutschland, Oesterreich und
der Schweiz« (1885—1902). Det sidste
betydningsfulde Værk afsluttedes efter L.’s Død af
hans Søn Dr. phil. W. L. (Litt.: V.
Schiffner, »K. G. L. Ein Nachruf«, i »Hedwigia«,
Bd XLII, 1903).
C. J.
Limstang. At løbe med L. ɔ: gøre forgæves
Arbejde, blive til Nar; Talemaaden stammer
fra Tysk: mit der Leimstangen laufen, egl. om
Fuglefængere, som bruger en med Lim
bestrøget Pind, dernæst ogsaa om den, der søger at
forlokke Piger, og om den, der ter sig som en
forelsket Nar.
V. D.
Limsten er en temmelig løs og porøs,
hvidlig ell. gullig Kalksten, der væsentligst er
dannet af Brudstykker af Bryozoer; den hører til
»Nyere Kridt«. Se i øvrigt Danmark (Afsn.
»Geologi«).
Limsukker, se Glycin.
Limsæbe, se Sæbe.
Limtryk er et af de mange
Navne paa Lystryksmetoder (se
Lystryk).
E. S-r.
Limtvinge, Limknægt
eller Skrueknægt, en
Skruetvinge, hvis ene Side er
indrettet som en alm. Skruetvinge,
medens den anden er dannet af en
flyttelig Knægt (se Fig.), hvorved
naas, at man kan nøjes med en
kortere Skrue.
D. B. H.
 |
| Limtvinge. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
