- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
845

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linant de Bellefonds, Maurice Adolphe - Linard, Piz - Linares (By i Spanien) - Linares (Provins/Provinshovedstad i Chile - Linares (By i Meksiko) - Linaria - Linarit - Linas, Charles de - Linbændel - Lincke, Andreas Frederik - Lincke, Joseph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om Anlæg af en Kanal og fik Titelen Bei. Under
Abbas Pasha var L. ikke i Yndest, men
derimod under Saïd Pasha, der gjorde ham til
Direktør for Ægyptens Vejvæsen m. m. L.
understøttede ivrig Lesseps, da denne søgte
Koncession og Hjælp til Anlægget af Sues-Kanalen,
ved hvilken L. blev ledende Ingeniør. L.
fik til sidst Titlen Pasha; han levede sine
sidste Aar i Stilhed i Kairo. L. udgav bl. a.
Mémoire sur le lac de Moeris (1843), Hist. des
principaux trauaux d’utilité publique exécutés
en Égypte
(1874, med Atlas), et geografisk Værk
L’Edbaye (1868) o. s. v. Sønnen Ernest L.,
der som Faderen var traadt i ægypt. Tjeneste,
gik med Gordon til Sudan, og efter at hans
Broder Auguste L. her var død i Gondokoro,
begav han sig paa en Opdagelsesrejse 1875, paa
hvilken han naaede Kong Mtesa’s Residens,
hvor han traf sammen med Stanley. Men paa
Tilbagerejsen blev han myrdet i Dufelé; dog
reddedes hans Dagbøger og Kortskitser.
V. S.

Linard, Piz, se Silvretta.

Linares [li’naræs], By i det sydlige Spanien,
Provinsen Jaën, ligger paa et Plateau V. f.
Floden Guadalimar ved Jernbanelinien
Madrid—Cordoba og har (1920) 39750 Indb. Der udvindes
betydelige Mængder af sølvholdig Blyglans,
desuden drives Jern- og Blystøberi,
Dynamitfabrikation og Rebslageri.
C. A.

Linares [li’naræs], 1) Prov. i Mellemchile
S. f. Rio Máule, mellem Provinsen Máule og
Argentina, 9036 km2 med (1919) 129851 Indb.
Den har gode Græsgange og betydelige
Skovstrækninger. Agerbrug og Kvægavl er
Hovednæringsvejene.

2) San Ambrosio de L. er Hovedstaden i
samme Provins. Ligger paa en frugtbar Slette
og har over 11000 Indb. Den berøres af en
Banelinie, der gennemskærer Provinsen fra
N. til S.
G. Ht.

Linares [li’naræs], San Felipe de L.,
By i Meksiko, Stat Nuevo Leon, ligger 146 km
SSØ. f. Monterey ved Rio San Fernando og har
c. 7000 Indb. L. er Sæde for en Ærkebiskop.
Byen er anlagt 1716.
G. Ht.

Linaria Juss. (Torskemund,
Gabemund), Slægt af Maskeblomstrede, Urter ell.
Halvbuske med siddende ell. stilkede, fjer- ell.
haandnervede Blade af forsk. Form.
Blomsterne har et 5-delt Bæger, en 2-læbet Krone
med lukket Svælg (»maskeret«) og et langt Rør,
der paa Forsiden bærer en Spore samt 4
tomægtige Støvdragere. Kapselen springer op
med Klapper ell. med Laag. C. 125 Arter. L.
vulgaris
Mill. (Hør-Torskemund) er
fleraarig, rank og 15—50 cm høj; dens
siddende, smalle Blade er ligesom Stængelen glatte
og lidt blaaduggede. Blomsterne sidder i
tætblomstrede Klaser, er gule med orangefarvet
Gane og har en lang Spore. Den blomstrer i
Juli—Septbr og formerer sig livlig ved Rodskud.
Alm. i Danmark og Norge, paa tørre Marker,
ved Veje, paa Gader o. l. St. L. minor. (L.). Desf.
(Liden Torskemund), er enaarig, grenet
og 10—20 cm høj; de lancetdannede Blade og
Stængelen er kirtelhaarede. Kronerne er
violette med hvidgul Underlæbe og kort Spore.
Ret hyppig paa de sydligere Øer i Danmark
som Ukrudt mellem Sæden; i det østlige Norge,
men sjælden. Et Par Arter med nedliggende
Stængel, L. spuria (L.) Mill. (Rundbladet
Torskemund
) og L. élatine (L.) Mill.
(Spyd-Torskemund) er fundne mellem
Sæden paa de sydlige Øer i Danmark, men
er sjældne; de har begge gule Kroner; med
violet Overlæbe, men den første har opadbøjet
Spore, den anden ret Spore. L. cymbalaria (L.)
Mill., Vedbend-Torskemund, har
ligeledes krybende Stængel, men er i Modsætning
til de tre foregaaende fleraarig; dens Blade
er nyredannede og langstilkede; Kronerne er
violette med gul Gane. Den findes forvildet fra
Haver, hvor den dyrkes som Prydplante, men
er sjælden. Blomstrer i Juni—Setpbr.
A. M.

L. alpina Mill. (Alperne), en- ell. fleraarig
med blaaviolette Blomster, Stenhøj ell.
Pottekultur, Frøet saas i Marts—April i kold Bænk.
Efter at være priklede plantes de unge Planter
i Smaapotter og udplantes sidst i Maj. L.
bipartita Willd. (Nordafrika), enaarig, violetblaa
Blomst med orangefarvet Svælg. Frøet saas
først i Maj paa Voksestedet, og de opkomne
Planter udtyndes til 10—15 cm’s Afstand. L.
cymbalaria
(Europa) egner sig til Plantning
paa Stenhøje, Gærder o. l., men kan ogsaa
anvendes som Hængeplante i Stuer. Formeres
ved Deling og Frø.
(L. H.). P. F.

Linarit (Blylasur), monoklint Mineral,
der er sammensat af lige Dele basisk Bly- og
Kobbersulfat, har en lasurblaa Farve og findes
ved Linares, Leadhills etc.
(A. G.). O. B. B.

Linas [li’na(s)?], Charles de, fr.
Oldgransker (1812—87), var først Officer, men
traadte ud af Hæren for at hellige sig Studiet
af Middelalderen, dens Kunst og Industri.
Foruden Afh. i Didron’s Annales, i Revue de l’Art
chrétien
o. s. v. har han udg. Anciens vêtements
sacerdotaux
(3 Bd, 1860—63), Orfèvrerie
mérovingienne
(1864), Les origines de l’orfèvrerie
cloisonnée
(3 Bd, 1877—87) m. m.
V. S.

Linbændel, se Spergel.

Lincke [’leŋkə], Andreas Frederik,
dansk Musiker, f. 19. Febr 1819, d. 14. Oktbr
1874 i Kbhvn. Sin Løbebane begyndte L. som
Militærmusiker i Livgarden, virkede endvidere
som Violinist i Lumbye’s Orkester og til sidst
som Orkesterdirigent ved forsk. Teatre og
Koncertorkestre, Hofteatret, Kasino, Alhambra etc.
Ogsaa Sthlm, Berlin og Leipzig har L. besøgt
som Dirigent og Komponist. Han var en dygtig,
mangesidig udviklet og meget virksom Musiker,
har bl. a. komponeret og arrangeret Musikken
til fl. Teaterstykker, navnlig af Kasinos
Repertoire, ogsaa til enkelte af Bournonville’s
Balletter, desuden en stor Række lettere
Orkesterkompositioner til Brug for Promenadekoncerter.
Et Hæfte fortræffelige Etuder for Violin er først
udkommet efter hans Død (reviderede af Edm.
Singer, Stuttgart).
A. H.

Lincke [’leŋkə], Joseph, tysk Violoncellist
(1783—1837). 1808 kom han til Wien, blev
Medlem af Rasoumowsky’s Kvartet, deltog i
Schuppanzigh’s Kammermusikkoncerter og var nær
knyttet til Beethoven, hvis Kompositioner han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0860.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free