- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
851

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindberg, Jakob Christian - Lindberg, Johan Adolf og Johan Erik - Lindberg, Johan August

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Adjunkt ved Metropolitanskolen, i det af
Münster udgivne lærde Tidsskrift Miscellanea
Hafniensia
(Bd II) en Afh., De numis Punicis
Sextorum olim Canacæ et Concanæ tributis
, der
vakte stor Opsigt bl. udenlandske Lærde, da
han her klart havde paavist, hvor nogle
vanskelig bestemmelige puniske Mønter hørte
hjemme. Hans Magisterdisputats, De
inscriptione Melitensi Phoenicio-græca
(1828) blev
ligeledes vel modtagen i Udlandet. Men L. gik
ikke helt op i Numismatik o. l.; han følte fra
sin Ungdom af dyb Interesse for Kristendom
og sluttede sig nær til Grundtvig, med hvem
han tidlig var kommen i Berøring, da de begge
havde stillet sig paa Baggesen’s Side i den
litterære Kamp, som dengang førtes. Med
Grundtvig og Rudelbach tog L. virksom Del i
»Teologisk Maanedsskrift« og begyndte snart
en Polemik mod fl. ansete Præster o. a., der
ikke helt kunde frikendes for at være mere
ell. mindre paavirkede af Rationalismen. Først
vendte L. sig imod Professor Clausen med
Skriftet: »Er Dr. Prof. H. N. Clausen en ærlig
Lærer i den kristne Kirke?« (1829). Censuren
undertrykte Skriftet, og det overdroges
Fiskalen at anlægge Sag mod L., medens han
suspenderedes fra sin Post ved Metropolitanskolen.
Men Højesteret frikendte ham 13. Jan. 1830,
hvorefter han efter Ansøgning i Naade
afskedigedes fra Skolen. I 14 Aar levede L. nu som
Privatmand i Kbhvn, ofte optagen af lærde
Studier (1835 udgav L. »Analytisk
Hebraisk-Dansk Lexicon«), særlig sysselsat med at
bestemme puniske og arab. (kufiske) Mønter, men
tillige stadig kæmpende for Kristentroen, ikke
sjælden optrædende skarpt og hvast i Tale og
Skrift imod forsk. Præster, der tillod sig
Ændringer i Liturgierne ved Alteret ell.
Døbefonten. I hans Hjem paa Lille Rolighed ved
Kalkbrænderiet samlede der sig om ham i disse
Aar en Kreds af kristelig sindede Mænd og
Kvinder til religiøse Forsamlinger, hvorved det
første Grundlag lagdes til Grundtvig’s senere
Frimenighed. 1844 kaldtes L., uden indgiven
Ansøgning, men ingenlunde imod hans Villie,
til Sognepræst i Tingsted paa Falster. Her
fuldendte han 1853 sit Livs Hovedværk, en
nyoversættelse af Biblen fra Grundteksten »Biblen ell.
den christne Kirkes hellige Skrift«, som var
begyndt at udkomme 1837. Den er et stort
Fremskridt for de tidligere Overs.; meget er
træffende gengivet, men Overs. er ikke fri for en
Del Platheder, som dog i en ny af hans Søn
Niels L. (f. 1829, d. 1886 som
Valgmenighedspræst i Kerteminde, Forf. af mange teologiske
Smaaskrifter m. m.) besørget Udg. for største
Delen er fjernede, medens mere passende er
satte i Stedet. Helt fri for Dønninger fra de
Storme, som Kirkestriden i Kbhvn havde vakt,
blev L. dog ikke paa Falster, da Præsten Gad,
som han i sin Tid havde angrebet, blev Biskop
i Nykøbing og altsaa hans Foresatte. L., der
ligesom Grundtvig opr. var en varm Ven af
Enevælden — L. beundrede særlig Christian
VIII — blev efterhaanden stærkt paavirket af
de Frihedsideer, som Tiden bar frem, og blev
en varm Talsmand for Frihed og Lighed. Han
valgtes 1853 i Nakskov til Rigsdagen og vedblev
at være Medlem af Folketinget til 1855 og af
Rigsraadet til sin Død. 1857 forflyttedes L. til
Lille Lyndby i Nordsjælland, men døde snart
efter. L. har skrevet en Mængde Artikler i
Tidsskrifter, Anmeldelser, Kritikker o. l.,
foruden Afh., bl. a. fl. om arab. Mønter fundne i
Danmark, i »Annaler for Nordisk
Oldkyndighed« (1842—43) og i Mémoires de la Société
Royale des Antiquaires du Nord
(1840—44). Det
første Grundlag for det af L. Müller udgivne
epokegørende Skrift om Nordafrikas Mønter
skyldes L. (se Annonce d’un ouvrage sur les
Médailles de l’ancienne Afrique par C. T. Falbe
et J. C. Lindberg
[Kbhvn 1843]). Flere af hans
Stridsskrifter udkom ogsaa paa Tysk. (Litt.:
Helweg, »Danmarks Kirkehist. efter
Reformationen«. II [2. Udg.]; Koch, »Den Danske
Kirkes Hist. 1817—54«).
V. S.

Lindberg [’lindbærj], 1) Johan Adolf,
sv. Medaillør, f. 4. Septbr 1839 i Sthlm,
uddannet hjemme af Quarnström og Lea Ahlborn, i
Paris under Tasset og Oudinet, udførte med
megen Elegance og Blik for det karakteristiske
en Mængde Medailler: over Karl XV, E.
Lindgren, Upsala Univ.’s Jubelfest (1877), Jenny
Lind etc., desuden større Medailloner af
Hedlinger, Branting, A. Nordenskiöld m. fl. I
Stockholms Nationalmus. er L. godt repræsenteret
med Medailler og Plaketter.

2) Johan Erik, Medailgravør, f. 1873,
ovenn.’s Søn, uddannet i Paris 1899—1901 under
Chaplain og Roty og i Rom, 1904 Medlem af
Kunstakademiet, har udført Medailler m. v.
bl. a. over André’s Ekspedition (1905), G. Tamm
(1908) og Svensk Turistforening (1911).
A. Hk.

Lindberg [’lindbærj], Johan August,
sv. Skuespiller og Teaterdirektør, f. 3. Septbr
1846 i Hedemora, d. 18. Novbr 1916 i Sthlm.
L., der opr. var Vinkyper, begyndte 1865 sit
urolige Kunstnerliv som Elev ved det kgl.
Teater i Sthlm, men tilhørte snart
Provinsscenerne, hvis Repertoire han forbedrede bl. a. med
»Hamlet«, som han, omgivet af sit eget Selskab,
spillede paa Folketeatret i Kbhvn Febr 1883.
L. var Impulsernes Mand i den skandinaviske
Teaterverden, den dristige Forkæmper for ny
og omstridt Litt. Det var saaledes ham, der
bragte Ibsen’s af Nationalteatrene kasserede
Drama »Gengangere« frem paa sv., norske og
danske Scener; 1887—88 spillede han som Gæst
Rosmer i »Rosmersholm« og Riis i »En
Handske« paa Dagmarteatret. L. fortsatte sin
ambulante Virksomhed, der ogsaa strakte sig til
Finland, indtil han fra 1908 faldt til Ro ved
det kgl. dram. Teater i Sthlm, hvor han bl. a.
spillede Kong Lear, Macbeth og gamle Levin
i »Indenfor Murene« og Oktbr 1915 fejrede sit
50 Aars Jubilæum. L.’s intelligente, nervøse
Spil skæmmedes undertiden af overspændt
Fantasteri; derfor blev Osvald i »Gengangere« en
af hans ypperste Fremstillinger. Ogsaa som
Recitator, bl. a. af Shakespeare’s »Stormen«,
hvortil han ikke benyttede nogen Bog, indlagde han
sig Fortjeneste. 1915—16 udgav han 2 Bd
Memoirer under Titlen »Barndoms- och
ungdomsminnen« og »De första teaterminnerna«, men
Døden hindrede ham i at fuldende dette
selvbiografiske Værk. (Litt.: G. Nordensvan,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0866.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free