- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
852

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindberg, Johan August - Lindberg, Sextus Otto - Lindberg, Vilhelm Maurits Gustaf - Lindblad, Adolf Fredrik - Lindblad, Otto Jonas

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Svensk teater och svenska skådespelare från
Gustaf III til våra Dagar«, II [Sthlm 1918]).
R. N.

Lindberg [’lindbærj], Sextus Otto, sv.
Botaniker (Bryolog), f. i Sthlm 29. Marts 1835,
d. i Helsingfors 20. Febr 1889. Han studerede
først Medicin og Kirurgi, blev Dr. med. 1865,
1857—65 Lærer i med. Naturhistorie og
Farmakognosi i Upsala og Sthlm. I sin Studie- og
Lærertid berejste han en stor Del af Sverige
i bryologisk Øjemed, saaledes foruden Egnen
ved Sthlm navnlig Vestergötland, Dalarne,
Öland og Gotland, og 1856 gennem Vesterbotten
helt op til de indre Fjeldegne af
Piteå-Lappmark. 1865 udnævntes L. til Prof. i Botanik ved
Univ. i Helsingfors. I de 24 Aar, han virkede
der, fik han Lejlighed til at foretage talrige
Rejser i bot. Øjemed, særlig i den sydlige Del
af Finland, men ogsaa i Sverige og Norge. 1872
og 1873 besøgte han England for at studere de
derværende rige Saml. og foretog en Udflugt
til de bot. yderst interessante sydvestlige Egne
af Irland. L. var en ualmindelig dygtig
Bryolog, ikke alene kendte han Skandinaviens
Mosarter som ingen anden, men ogsaa de europ.,
arktiske og eksotiske Arter. Det var især den
systematiske Side, som interesserede ham, og
hans Arbejder paa dette Omraade er af
enestaaende Værdi, ikke mindst p. Gr. a. de
aldeles fortrinlige Artsbeskrivelser, som alle er
affattede paa Latin. Hans udprægede Ordens-
og Retfærdighedssans førte ham til at
beskæftige sig med Mosarternes indviklede Synonymi,
og for at udfinde Bet. af de ældre Navne
foretog han omfattende Studier af ældre
Mossamlinger og Billedværker. Resultaterne af disse
yderst grundige og samvittighedsfulde
Undersøgelser er nedlagte i talrige Skr og vil til alle
Tider beholde deres umiskendelige Værdi, selv
om man ikke i alle Tilfælde kan følge ham i
Anvendelsen af det ældste Navn. Hans
efterladte rige Samlinger erhvervedes af Univ. i
Helsingfors. Af det store Antal (c. 125)
Publikationer fra L.’s Haand — paa faa Undtagelser
nær af bryologisk Indhold — kan fremhæves:
Contributio ad fiorum cryptogaman Asiæ
boreali orientalis
(1872), Hepaticæ in Hibernia
mense Julii 1873 lectæ
(1875); »Uttkast till en
naturlig gruppering af Europas bladmosser med
toppsittande fruct« (1878), »Europas och
Nordamerikas Hvitmosser (Sphagna) jemte en
inledning om utvicklingen och organbildningen
inom mossornas tre hufvudgrupper« (1883),
»Musci Asiæ borealis, I. Lebermoose« (1889,
sammen (med Dr. H. W. Arnell). (Litt.: J. P.
Norlin
, »Minnesord öfver S. O. L.«
[Helsingfors 1890]).
C. J.

Lindberg [’lindbærj], Vilhelm Maurits
Gustaf
, sv. Billedhugger, f. i Sthlm 25. Apr.
1852, Elev af F. Kjellberg og Kunstakademiet,
1881—89 i Paris og stærkt paavirket af fr.
Skulptur, modelerede bl. a. »Dreng, som efter
Badet tørrer sig paa Ryggen«, »Dimman« og
»Vågen« (to Kvindeskikkelser), »Dimman« fra
1885 (1904 i Marmor i Sthlm’s Nationalmus.,
1910 i Bronze paa Strömparterren, Sthlm),
endvidere »Ekko« (1911), dekorative Arbejder
for det Hallwyl’ske Palæ m. v.
A. Hk.

Lindblad [’lindbla.d], Adolf Fredrik,
sv. Komponist, f. i Skenninge 1. Febr 1801, d.
paa sin Landejendom Löfvingsborg i Nærheden
af Linköping 23. Aug. 1878. Han blev opdraget
af Plejeforældre og sat i Handelslære, men
uden Resultat. Som ungt Menneske kom han
3 Aar paa et eng. Skibskontor i Hamburg, men
det blev mest musikalske Impulser, der optog
hans Sind. En kort Tid beklædte han derefter
en Bogholderbestilling i Norrköping. Der lærte
han Digteren Atterbom og Bellmans-Sangeren
Kernell at kende, drog 1823 til Upsala, hvor
han i Geijer fandt en Ven og i Oberstinde
Silfverstolpe en formaaende Protektrice. Han
studerede her Musikkens Teori (under Haeffner),
drog senere i samme Øjemed til Berlin, hvor
han studerede under Zelter og som Medelev
havde Mendelssohn, der følte sig kunstnerisk
og menneskelig interesseret af den ham
musikalsk beslægtede unge Svensker. Efter sin
Hjemkomst 1827 bosatte han sig i Sthlm,
grundede der en Musikskole efter den dengang
meget omtalte Logier’ske Metode. Han
komponerede 2 Symfonier, hvoraf den første (C-Dur)
opførtes 1839 i Leipzig, en Opera »Frondörerne«
(1835), en anden »Blenda« (ufuldført), en stor
Mængde Kammermusik, navnlig mange
Kvartetter, Klaverstykker og endelig en Masse
Sange. 1831 blev han Medlem af det musikalske
Akademi. I sin Ungdoms Arbejder viste han
universelle Rørelser med Tilknytning til
Beethoven, Schubert og Weber, men han undgik ikke
en ret smaalig Kritik i Hjemmet. Efterhaanden
blev Sangkompositionen mere og mere hans
egl. Felt — Tallet paa hans Sange løber op til
215 i alt — og det er som Sangkomponist, at
L.’s Navn lever endnu. Som saadan udmærker
han sig ved en rigtstrømmende Melodik, ved en
fin poetisk Aare, der rummer en Mangfoldighed
af forsk. Stemninger — til sine bedste Sange
skrev han selv Teksten — ved klassisk Form
og, sidst og ikke mindst, ved sit udprægede
nationale Fysiognomi. Med Rette bærer han
derfor Navn af »Sveriges Schubert«. (Litt.:
C. R. Nyblom, Mindeord i »Svenska
akademiens handlingar« [1882]; T. Norlind,
»Musiklexikon«, S. 541 ff.).
A. H.

Lindblad [’lindbla.d], Otto Jonas, sv.
Komponist, f. i Karlstorp i Smaaland 31. Marts
1809, d. i N. Mellby (Skaane) 26. Jan. 1864.
Efter at have gaaet i Skole i Vexiö blev han
1829 Student i Lund og begyndte de
akademiske Studier, men, optaget af Musikken, naaede
han først 1844 Graden som filos. Magister. Af
Lunds Studenterliv indlagde han sig betydelig
Fortjeneste ved 1838 at grundlægge
Studentersangforeningen, hvilken han ledede med et
Talent og en Dygtighed, som snart gjorde
denne Forening til et Mønster for de samtidige
Sangforeninger i Norden. For Lunds Studenter
komponerede han sine talrige (i alt 71)
Mandskvartetter og Korsange, typiske for sv.
Kvartetsang og endnu populære fremfor nogen:
»Stridsbøn«, »Våren«, »Naturen och hjertat«,
»Dalkarlesång«, »Ur svenska hjertans djup en gång«,
»Vintern rasat«, »Sätt machinen i gång«, etc.
L. var musikalsk Autodidakt. Sine Sange
komponerede han mest improviserende, hvad der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0867.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free