Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindblad, Otto Jonas - Lindboe, Axel Hagbarth - Lindboe, Jakob Albert - Lindbæk, Johannes Peder - Linde - Linde, von der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fordelagtig mærkes i deres impulsive Friskhed.
Ogsaa smukke Romancer o. l. haves fra hans
Haand. Ydre Anerkendelse fik han kun lidt af.
Først 1856 blev han Medlem af det musikalske
Akademi i Sthlm, og forgæves søgte han
økonomisk at underbygge sin Stilling i Lund. 1847
fik han et Embede som Klokker i Mellby, og i
denne beskedne Stilling døde han. (Litt.: »Sv.
Musiktidning [1883] Nr 19—22; T. Norlind,
»Musiklexikon«, S. 549 ff.).
A. H.
Lindboe, Axel Hagbarth, norsk
Sindssygelæge, f. i Kria 5. Jan. 1846, d. 13. Oktbr
1911 paa Gaustad. L. blev cand. med. 1869,
Reservelæge ved Rotvold Asyl 1872, ved Gaustad
1874, Direktør ved Eg Sindssygeasyl ved
Kristianssand 1880, ved Gaustad Asyl 1882. Med
denne sidste Stilling fulgte Docenturen i
Psykiatri. Ringe litterær Virksomhed, men stor
praktisk.
J. S. J.
Lindboe, Jakob Albert, norsk Politiker,
f. i Kria 3. Septbr 1843, d. smst. 4. Febr 1902.
L. blev Student 1863, cand. jur. 1867 og
nedsatte sig 1869 som Overretssagfører i
Trondhjem. 1892 udnævntes han til Lagmand i
Eidsiva og Frostatings Lagdømme. Han beklædte
i Trondhjem forsk. kommunale Tillidshverv og
repræsenterede Valgkredsen paa Stortingene
1895—1900, hvor han tilhørte yderste Venstre.
L. var den af Samtidens norske Politikere, som
med størst Skarphed og Klarhed trak
Konsekvenserne af Venstres unionspolitiske
Standpunkt; særlig kendt er hans Indlæg i Debatten
om Stortingets Dagsorden af 7. Juni 1895, hvor
han udtalte, at der bare var een Forhandling
paa det unionspolitiske Omraade, som han
vilde være med til, og at det var en saadan, som
stillede sig til Maal at faa afviklet det
statsretslige Fællesskab mellem Rigerne lige til en
enig og fredelig Opløsning af Foreningen. L.
var Medlem af Komiteen ang.
Ihændehaverobligationer af 1897, Formand i den militære
Straffelovskomité 1898—1900 og Medlem af
Komiteen af 1898 til Varetagelse af Stortingets
Interesser i Anledning af Nobel’s Testamente.
(O. A. Ø.). Wt. K.
Lindbæk, Johannes Peder, dansk
Historiker, f. i Ribe 6. Decbr 1872, d. i Roskilde
25. Juli 1919, Student 1890, Cand. mag. 1897.
Han studerede særlig dansk middelalderlig
Kirkehistorie, afskrev under fleraarige Ophold
i Rom Pavebreve i Vatikanets Arkiv og udgav
1906 (sammen med G. Stemann) »De danske
Helligaandsklostre«. 1907 Dr. phil. (»Pavernes
Forhold til Danmark 1448—1513«). 1903—10
udgav han »Aktstykker og Oplysninger til
Statskollegiets Historie 1660—76« og 1907—15
(sammen med A. Krarup) Acta pontificum Danica.
Hans Hovedværk er »De danske
Franciskanerklostre« (1914), 1. Bd af en dansk
Klosterhistorie, til hvilken han har efterladt betydelige
Samlinger. Han var Medudgiver af
»Verdenskrigen« og udgav 1917 »Forspillet til
Verdenskrigen«. S. A. blev han Stiftsskriver i Roskilde.
— Hans Hustru Sofie, f. Aubert, norsk
Forfatterinde, f. 1875 i Kria, har skrevet flere
Fortællinger (bl. a. »Student«, 1907) og udgivet
en Række interessante Memoireskrifter fra den
Aubert’ske Familie: »Landflygtige« (1910),
»Hjemmet paa Fæstningen« (1912), »Moer
Korens dagbøger« (2 Bd, 1915) og »Fra
krinolinetiden« (1921).
Chr. Bl.
Linde [’lendə], 1) dansk Adelsslægt, hvis
Stamfader, Christen L. (1626—1706), først
drev Handel i sin Fødeby Holstebro, hvor ogsaa
Faderen var Købmand, og efterh. kom til saa
stor Rigdom, at han kunde købe ikke mindre
end 12 jyske Herregaarde, heriblandt Volstrup,
Kjærgaardsholm og Pallesbjerg. I alt skal han
have ejet over 3400 Tdr Hartkorn. Ved Patent
af 17. Oktbr 1704 adledes han, næsten 78 Aar
gl, med flg. Vaaben: en voksende grøn Lind i
Sølv Felt over en rød Skjoldfod, hvori en Guld
Lindorm, paa Hjelmen en halv opspringende
Lindorm. Ogsaa hans Sønner var
Jordegodsejere i stor Stil. Baade den ældste, Christen
L. til Volstrup (1664—1723), og den yngste,
Christian L. til Bækmark (1684—1753), har
efterladt endnu blomstrende Afkom. En af den
sidstnævntes Efterkommere, Overførster i
Slesvig, Hofjægermester Hans Peter L.
(1789—1835), fik ved Patent af 11. Juli 1810 Tilladelse
til at føre Navnet L.-Friedenreich og det
Friedenreich’ske Vaaben i Forbindelse med sit
eget. Hans Efterslægt lever nu i Amerika.
2) En fra Norge stammende Slægt, der føres
tilbage til Foged i Ryfylke Christen
Andersen, hvis Søn, Kaptajn Gabriel L.
(1654—c. 1737), antog Navnet. Han var Fader
til Arved Christian L. (1683—1762), der
kom til Danmark, hvor han blev Etatsraad og
Zahlkasserer. Hans Søn, Kasserer ved
Skatkamret, Konferensraad Gabriel L. (1715—91),
blev Fader til Zahlkasserer, virkelig Etatsraad
Conrad Daniel L. (1754—1826). Bl. dennes
Børn skal nævnes den barnløse Zahlkasserer,
Konferensraad Johan Gabriel L.
(1781—1864), Kommandør for Landkadetkorpset, Oberst
Kammerherre Georg L. (1787—1847), i hvis
Hus Prins Christian (IX) havde Ophold
1831—35, og Overlods for Fyn, Kommandørkaptajn
Knud L. (1789—1846). Den anden af disse
Brødre var Fader til Departementschef i
Kultusministeriet, Kammerherre, Konferensraad
Andreas Conrad Putscher L.
(1814—88), en varmtfølende, fintdannet og utrættelig
Embedsmand, der 1866—76 var konstitueret
Chef for det kgl. Teater, uden at denne hans
Virksomhed dog satte større Spor, endvidere
til Oberst af Ingeniørerne Julius Georg L.
(1816—81) og til Overformynder, Kammerherre
Theodor L. (1831—94).
P. B. G.
Linde [’lində], von der, sv. adelig Slægt, hvis
Stamfader, Erik Larsson, adlet 1631, var
sin Tids rigeste Stockholmskøbmand, af Gustaf
II Adolf stærkt benyttet ved forsk.
storfinansielle Foretagender. Hans Sønner, Lorens,
Jakob og Erik, blev 1653 ophøjet til
friherrelig Værdighed, men allerede 1676 uddøde
Ætten paa Sværdsiden. Den mest betydende af
Friherrerne von der L. var Lorens
(1610—70), som tjente sig op i Trediveaarskrigen,
1650 blev Rigsraad og endte som Feltmarskalk,
udnævnt 1665. Han stod højt i Gunst baade hos
Dronning Kristina og senere hos Karl X Gustaf.
G. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
