Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linde, Antonius van der - Lindeberg, Anders - Lindeberg, Carl Johan - Lindefamilien - Lindegren - Lindegren, Karl Johan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Linde [’£endə], Antonius van der, holl.
Forf. (1833—97), var 1859—61 Præst i
Amsterdam, men hengav sig derefter til litterære
Arbejder. Da han 1870 i sit Skrift »Die
Haarlemsche Coster-Legende« klart havde paavist
Usandheden af Sagnet om Bogtrykkerkunstens
Opfindelse i Haarlem ved Lorenz Coster,
vaktes en saa stærk Stemning imod ham, at han
1871 drog til Tyskland. 1876 blev han
Bibliotekar i Wiesbaden. Han skrev senere
»Gutenberg« (1878) og »Geschichte der Erfindung der
Buchdruckerkunst« (3 Bd, 1886). Foruden en
Del bibliografiske Særskrifter har han skrevet
fl. Skr om Skakspillet og dets Historie: »Gesch.
und Literatur des Schachspieles« (2 Bd 1874)
med tilhørende »Quellenstudien« (1881) samt om
»Kaspar Hauser« (1886).
E. E.
Lindeberg [’lindəbærj], Anders, sv.
Militær og Forf., f. i Sthlm 8. Novbr 1789, d. smst.
12. Decbr 1849, blev Student 1806, og 1808
Fændrik. Han deltog i de flg. Aar i talrige Kampe
til Lands og til Vands, men efter Konventionen
i Moss (Aug. 1814) hjemsendtes L. som overtallig
Officer og begyndte nu at søge sit Udkomme
ved Pennen. 1821 købte han
»Stockholmsposten«, der vedblev at staa Hofkredsene ret
nær, og i hvilken Karl Johan lod optage
Artikler, som interesserede ham. I Beg. deltog L.
i sit Blad næsten slet ikke i den begyndende
Strid om den indre Politik, men beskæftigede
sig mest med dram. og litterære Spørgsmaal.
Lidt efter lidt dreves han dog over i den
politiske Oppositions Rækker. L., der 1819 havde
faaet det sv. Akademis store Pris for Digtet
»Mina drömmar« samt gjort sig bekendt ved
sine dram. Arbejder og som dygtig Oversætter,
mistede 1832 sin kgl. Pension ved et djærvt
Klageskrift over Regeringens Afslag paa hans
Begæring om i Sthlm at maatte anlægge et
privat Teater og blev nu Oppositionsmand af
reneste Vand. Efter at L. var blevet nødt til at
indstille Udgivelsen af »Stockholmsposten«,
indtraadte han Marts 1833 i Redaktionen af
»Aftonbladet«. Det flg. Aar blev han for et nyt
Skrift til Justitsministeriet, vedrørende Sthlm’s
Teaterforhold, anklaget for
Majestætsforbrydelse og dømt til at halshugges, men benaadedes.
L. vedblev sit oppositionelle Forfatterskab og
virkede vedblivende ved »Aftonbladet« indtil
1842, da han oprettede »Nya teatern« (nu
»Dramatiska teatern«), som han dog ikke kunde
beholde længere end til 1844. Sine sidste Aar
henlevede L. dels som Medarbejder ved Blade,
dels som skønlitterær Forf.
(A. B. B.). A. M. D.
Lindeberg [’lindəbærj], Carl Johan, sv.
Botaniker, f. 3. Aug. 1815 i Grenna, d. 4. Maj
1900 i Alingsås, Dr. phil. 1848, 1859—89 Lektor
i Naturvidenskab ved Göteborgs »högra
elementärläroverk«. I bot. Øjemed foretog han en
Mængde Rejser særlig inden for Skandinavien
og var en fortrinlig Kender af den
skandinaviske Flora, særlig Fjeldfloraen. Han har
syslet med Udredningen af visse kritiske
Slægter, saasom Atriplex, Hieracium, Glyceria, Poa
og Betula; desuden har han udg. nogle
Ekssikkatværker: Hieracia Scandinaviæ exsiccata,
Fasc., I—III og Herbarium Ruborum
Scandinaviæ, Fasc., I, II.
C. H. O.
Lindefamilien (Tiliaceæ), tokimbladede og
frikronede Planter af Søjleblomstredes Orden,
Træer ell. Buske, sjælden Urter med nedadtil
forveddet Stængel. I Stængelens Marv og Bark
findes ofte Slimbeholdere. Bladene er spredte,
hele ell. lappede og stedse forsynede med
Akselblade, der hyppig er let affaldende.
Blomsterne sidder hos de fleste Slægter i
rigtblomstrende Stande, der gerne er sammensatte af
Kvaster; særlig ejendommelig er Standen hos
Lind. Blomsterne er regelmæssige, tvekønnede
og undersædige. Blostret bestaar af 4—5 i
Knoppen klaplagte Bægerblade og 4—5 som Regel
store og farvede Kronblade. Støvdragerne er
gerne til Stede i stort Antal; de er fri (i
Modsætning til dem hos samme Ordens øvrige
Familier) og undertiden udviklede som
Staminodier. Frugtknuden har 2—mange Rum med
1—mange Æg i hvert Rum. Frugten er hos de
fleste Slægter en Kapsel med rumdelende
Opspringning, sjældnere nødagtig (Lind); Frøene
har oftest Frøhvide. L. tæller c. 400 Arter, der
især er udbredte i tropiske og subtropiske
Egne. Større økonomisk Bet. har kun faa Arter,
saaledes af Slægterne Lind, Corchorus o. fl.
A. M.
Lindegren [’lindəgre.n], Amalia, svensk
Malerinde, f. 22. Maj 1814 i Sthlm, d. 27. Decbr
1891. Hjemme uddannede hun sig mest paa
egen Haand, Quarnström tog sig af hende, paa
et akademisk Rejsestipendium 1850 kom hun til
Paris (Lærere: A. Tissier, Cogniet), var
derefter bl. a. i Düsseldorf, frigjorde sig i Rom for
sin tunge brune Malemaade, malede
»Drikkescene« (Paris 1851, købt og litograferet af
Kunstforeningen i Sthlm), »De fader- og
moderløse«, »Enken« (Kria Nationalgal.), i Rom
bl. a. det berømte »Pige med Appelsin«, under
et nyt Paris-Ophold »Frokosten« (dog først
færdigt 1866, begge i Sthlm’s Nationalmus.).
Hjemkommen 1856 (s. A. Akademimedlem) blev
hun det hyggelige Hjemlivs (helst Dalarnes)
og Barneverdenens sympatetiske Fremstillerinde.
De lettilgængelige, hjertevindende, usammensatte
Følelser og den ypperlig tilrettelagte Fortælling
skaffede hendes Billeder den videste
Popularitet. I Sthlm’s Nationalmus.: »Søndagaften i en
Dalstuga« (1860), Portrætter af Dronning og
Kronprinsesse Lovisa (det sidste 1869), i
Göteborgs Mus. »Mors hjälpreda«, det dygtige
Portræt af Tidemand m. m. Som Portrætmalerinde
staar hun højt, er sandfærdig, sund, jævn
(Quarnström, Karl XV, A. Fryxell). Til hendes
populæreste Værker hører »Lillans sidste bädd«
og »Mormors öga«.
A. Hk.
Lindegren [’lindəgre.n], Karl Johan, sv.
dram. Forf., f. i Lindesberg 1770, d. i
Gældsfængsel i Sthlm 1. Maj 1815. L. vakte megen
Opsigt med sine første to dram. Arbejder »Den
blinda älskaren« og »Den försonade fadern«,
som opførtes paa »Dramatiska Teatern« 1795,
og af hvilke navnlig det sidste holdt sig over
en Menneskealder paa den sv. Scene som et
yndet Repertoirestykke. Dette Held skaffede
ham Posten som Teatrets Sekretær. Men L.’s
Letsindighed var for stor til, at han kunde
finde sig til Pas i ordnede Livsforhold. Han var
utvivlsomt en stor Begavelse og havde navnlig
Talent til at tilegne sig andre Forfatteres Maner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
