Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindl, Ignaz - Lindlar - Lindley, John - Lindman, Knut Axel - Lindman, Salomon Arvid Achates
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1819 til Petrograd, hvor han prædikede i
Malteserkirken, og derfra til Odessa. Han indgik
Ægteskab, blev afskediget og drog 1824 til
Tyskland, hvor han traadte over til den
lutherske Kirke, men sluttede sig senere til en
separatistisk kiliastisk Menighed. Skrifter: Ȇber
die Sunde wider den heiligen Geist« (1824),
»Leitfaden zur einfachen Erklärung der
Apokalypse« (1826).
(H. O-d.). A. Th. J.
Lindlar [’lentla.r], Flække i preuss.
Rhin-Provins i Regeringsdistriktet Köln mellem
Sulzbach og Agger, (1910) 6667 Indb. Fabrikation af
Krudt og File, Jern- og Staalværk, Stenhuggeri;
i Nærheden brydes Jern- og Blymalm.
N. H. J.
Lindley [’£ind£i], John, engelsk Botaniker
(1799—1865), blev 1818 ansat ved J. Banks’
Bibliotek, 1829 Prof. i Botanik ved Univ. i
London og begyndte et Aar senere sine
Forelæsninger ved den farmaceutisk-botaniske Have
i Chelsea. I 40 Aar var han Sekretær ved
Horticultural Society i London. Af hans talrige
Publikationer kan nævnes: Synopsis of the
britisk Flora (1829), An introduction to the
natural system of botany (1830), Genera and
species of Orchidaceous plants (1830—40), The
fossil flora of Great Britain (1831—37; 3
Bd med 230 Tavler), Pomologia Britannica
(1841; 3 Bd med 152 Tavler) og endelig hans
Hovedværk, The vegetable Kingdom (1846), en
for sin Tid meget vigtig Haandbog i
systematisk Botanik med mange originale
Opfattelser. Kunth opkaldte en Slægt, Lindleya, en
meksikansk Rosacé, efter ham.
(V. A. P.). A. M.
Lindman [’lindman], Knut Axel, svensk
Maler, f. 20. Decbr 1848 i Gäfle. Han var paa
Sthlm’s Akademi 1871—73, 1875—79 i Paris,
1885—90 i Italien, har malet mange Partier
fra Visby og Sthlm, Italien (bl. a.
Kapri-Billeder) og en Rk. fr. Landskaber fra Barbizon
o. a. St. Malerier af L. i Sthlm’s Nationalmus.
(»Indløbet til Sthlm« [1885], »Strandparti fra
Gottland« [1904]) og Göteborg-Mus. Paa den
baltiske Udstilling 1914 i Malmö saas mange
Arbejder af L.
A. Hk.
Lindman [’lindman], Salomon Arvid
Achates, sv. Politiker og Industrimand, f.
19. Septbr 1862. Opr. Søofficer og 1909
Kontreadmiral i Flaadens Reserve blev L. tidlig p. Gr.
a. sin udpræget praktiske Begavelse inddraget
i Forrretningslivet og efterfulgte 1892 sin Fader
som Disponent for A/B. Iggesunds bruk, som
hvis Leder han fungerede til 1903, samtidig med
at han gjorde betydelige Indsatser paa forsk.
andre Omraader inden for sv. Industri. Godt
trænet i kommunale og politiske Hverv, bl. a.
som Medlem af Gävleborgs läns landsting
1892—1905, indvalgtes L. 1904 i Første Kammer som
Repræsentant for sit Amts protektionistiske
Højrekredse og kaldtes allerede det flg. Aar til
Statsraad og Chef for Søforsvarsdepartementet
i det Lundeberg’ske Ministerium. Saavel dette
som det flg. første Staaff’ske
Venstreministerium blev af kort Varighed, og i Slutn. af Maj
1906 traadte L. som Statsminister i Spidsen for
en ny Regering, dannet paa Programmet alm.
Valgret med proportionelle Valg til begge
Kamre. Fra liberal Side gjordes ved Rigsdagen
1907 en Del betydningsfulde Kompletteringer til
et af L. paa Grundlag heraf fremlagt Forslag,
men med sin praktiske Sans og
Tilpasningsevne indsaa L. deres Nødvendighed, hvorefter
Kompromisforslaget af begge Kamre antoges, og
L. kunde glæde sig ved at det var lykkedes
ham foreløbig at afskrive fra Dagsordenen et
Spørgsmaal, som havde voldt megen oprivende
Strid. Det af det Staaff’ske Ministerium
paabegyndte Reformarbejde fortsattes med ikke
mindre Kraft under L.’s Højreministerium; en
administrativ højeste Ret, Regeringsretten,
oprettedes, ny Bank-, Forpagtnings- og
Huslejelove besluttedes, store Bevillinger til Jernbane-
og elektriske Kraftanlægninger ansloges, og en
Overenskomst, hvorved L.’s personlige Indsats
var betydelig, blev truffet om de laplandske
Malmfelter, som sikrede den sv. Stat mod deres
Eksploitering af Udlændinge, m. m. De
vigtigste udenrigspolitiske Afgørelser var
Grisebådakonfliktens Løsning gennem Voldgiftsdom og
Sveriges Medunderskrift af Østersøaftalen 1908.
Siden 1910 den for Udarbejdelse af en samlet
Plan for Rigets Forsvar nedsatte Komité havde
afgivet sin Betænkning, blev
Forsvarsspørgsmaalet det afgjort dominerende. Det lykkedes
det L.’ske Ministerium gennem »gemensam
votering« i Rigsdagen at gennemføre Forslaget
om Bygningen af en større Panserbaad af den
saakaldte F-Type, men ved Valgene 1911, da de
ny Valgretsbestemmelser for første Gang skulde
anvendes, gik Valgene Regeringen imod og
Ministeriet traadte tilbage.
Ved de nærmest flg. Rigsdage, da paa ny et
Venstreministerium ledede Landets Skæbne,
stod L. som Oppositionens ubetinget første
Mand; som Ordfører for andet Kammers
»lantmanna- och borgarparti« og som første Navn
paa de Motioner i forsk. Anliggender, som
fremførtes af Højregrupperne, kæmpede han i
Tale og Skrift med lysende Energi og
Stridbarhed for Højres Anskuelser. Under et
Halvaar tilhørte L. paa ny Regeringen, idet han
nemlig i det Swartz’ske Ministerium 1917
fungerede som Udenrigsminister. Han virkede i
denne Stilling for fortsat Opretholdelse af den
af den Hammarskjöld’ske Regering
inaugurerede Neutralitetspolitik, og det lykkedes ham
med de krigsførende Magter at træffe partielle
Opgørelser, hvorved Sverige tilforsikredes
Import af ikke ubetydelige Mængder
Nødvendighedsartikler. I Forbindelse med den saakaldte
Luxburg-Affære blev L. udsat for stærke
Angreb for utilbørligt Hensyntagen til tyske
Interesser. Oktbr 1917 afgik Ministeriet, og L.
vendte tilbage til sin vidtløftige private
Virksomhed som Ordfører i forsk. af Sveriges Bank-
og Industriforetagender. Han har ogsaa stadig
fortsat med som Ordfører i »Allm.
valmansförbundet« og Leder af Rigsdagens
Andetkammerhøjre at være en af Centralfigurerne
i sv. Højrepolitik, og gennem sin Arbejdsevne
og Energi, sin Dygtighed som Debattør og sine
stærkt realpolitiske Evner har han kunnet gøre
sit Parti store Tjenester. Hans Valgtaler o. a.
politiske Foredrag fra senere Aar er samlet i
bl. a. »Mot socialism och klassvälde« (1920),
»Ekonomi och politik« (1921).
G. C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
