- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
863

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lindner, Albert - Lindner, August og Ernst Otto Timotheus - Lindorm - Lindos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Lindner [’lentnər], Albert, tysk dramatisk
Forf., f. i Suiza i Sachsen-Weimar 24. Apr.
1831, d. i Dalldorf 4. Febr 1888. Han studerede
Filologi og blev Lærer ved Gymnasiet i
Rudolstadt (1864); samtidig optraadte han som dram.
Forf. med »Dante Alighieri« (1855) og
»William Shakespeare« (1864), men han slog først
rigtig igennem med Tragedien »Brutus und
Collatinus« (1867; 2. Opl. 1872), som opførtes
i Karlsruhe og indbragte ham
Schiller-Præmien. Derefter udkom »Stauf und Welf« (1867)
og »Katharina II« (1868). Han flyttede nu til
Berlin, hvor han var Rigsdagsbibliotekar
1872—75 og udgav fl. Tragedier, af hvilke især »Die
Bluthochzeit oder die Bartholomäusnacht«
(1871; 3. Opl. 1800) gjorde stor Lykke bl. a.
hos Meiningerne. Han har desuden udg.:
»Geschichten und Gestalten« (1877), »Das
Ewig-Weibliche« (1878; 3. Opl. 1888), »Der Schwan
von Avon« (1881) o. fl. De sidste 3 Aar var han
sindssyg. Han var en begavet Epigon, men
hævede sig aldrig til Originalitet. (Litt.:
Hanstein, »A. L., Leben und Werke« [1888]).
(C. A. N.). C. B-s.

Lindner [’lentnər], 1) August, tysk Musiker
(1820—78), fortræffelig Violoncellist, Medlem af
Hofkapellet i Hannover.

2) Ernst Otto Timotheus, tysk
Musikforfatter (1820—67), Redaktør af »Vossische
Zeitung« i Berlin. Af hans talrige musikalske
Artikler er en Del samlede under Titel »Zur
Tonkunst« (1864). Han forfattede desuden en
hist. Undersøgelse om den første Opera i
Hamburg »Die erste stehende deutsche Oper«
(1855) samt »Gesch. des deutschen Liedes in
18. Jahrh.« (1871).
A. H.

Lindorm, den folkelige Betegnelse for en
Slange af stor Størrelse og ædende Mennesker.
Medens den blotte Betegnelse »Orm« (ɔ:
Slange) tilhører Oldtiden, er L. ejendommelig for
Middelalderens Visedigtning, ligesom for
Eventyr og Sagn. Selve Navnet er laant fra tysk
»Lindewurm«; det forklares undertiden
urigtig af Almuen som den Orm, der bor i
Lindetræer. L. er i dansk Folketro et underjordisk
Væsen, som roder i Jorden, og som bringer
frygtelige Ødelæggelser, naar det kommer løs.
Man tillægger den undertiden en uhyre
Størrelse (den L., som kryber under Hanherred
og kommer frem ved Bolbjerg ved Verdens
Ende; den L., som ligger under 3 Herregaarde
i Vendsyssel: naar den løfter sit Hoved ell. sin
Hale, skal en af Gaardene synke).
Overordentlig udbredt i Danmark er et Sagn om L., som
laa uden om Kirken og til sidst blev stanget
ihjel af en Tyr, der var opfødt med Mælk;
sjældnere er Ormemaneren, som lokkede
Hugorme og Rotter i Baalet, men til sidst lokkede
L. frem og blev revet med ind i Baalet af den.
Sagnene om L. synes at være opstaaede ved
Indflydelse fra andre Lande ell. som Tolkning
af Slangefigurer paa Kirker o. l.; i enkelte
Tilfælde maaske som Forklaring af Jordfalds-
ell. Jordskælvsfænomener. (Litt.: H. F.
Feilberg
, »Drager, L., Slanger i Folkets Tro« [i
»Naturen og Mennesket« 1894]; Samme,
»Jysk Ordbog«, II, 432, Tillægsbind S. 291;
Tang Kristensen, »Danske Sagn«, II, S.
176—205; A. Olrik, »Om Ragnarok« [»Aarb.
f. nord. Oldkyndighed«, 1902, S. 253 ff.];
Samme, »Kong L.« [»Danske Studier«. 1904, S.
1 ff.]).
(A. O.). H. El.

Lindos, Oldtidsbyen paa Østkysten af
Rhodos, er vel nutildags kun en lille By, c. 1000
Indb., men var i Oldtiden en af de 3 gl.
Stæder, af tidlig Oprindelse, liggende ved en for
mindre Skibe brugbar Havn. Efter Sagnene
var den anlagt af Danaos ell. af hans Døtre.
Sammen med Jalysos og Kameiros dannede
den det rhodiske Byforbund, som sluttede sig
til de doriske Byer paa Lilleasiens Fastland.
Sin bedste Tid havde Byen forud for Aar 408
f. Kr., da Byen Rhodos anlagdes og hurtig
blomstrede op, men ved sin Havn og ved et
anset Tempel for Athene vedblev den at have
Bet. helt ned i hellenistisk Tid. I sin Velmagt
havde den Kolonier paa Sicilien og en
Handelsplads i Nil-Deltaet. Ved 600 styredes den
af Kleobulos, som regnes bl. »de 7 Vise«. I
Middelalderen anlagde de fra Palæstina
fordrevne Johanniterriddere her en betydelig
Befæstning, hvoraf betydelige Dele endnu er til.

1902—05 foretog Carlsberg-Fonden i
og omkr. L. en Række omfattende
Udgravninger under Ledelse af Dr. phil. Chr.
Blinkenberg
og Dr. phil. K. F. Kinch.
Væsentlig samlede Undersøgelsen sig om Borgen,
en stejl Klippe med et ret snævert, nærmest
tresidet Plateau, 116 m o. H. Der fremdroges
navnlig betydelige Dele af det gennem hist.
Kilder delvis kendte Tempel for Athene
(Athana). Det var i dorisk Stil, opført af Poros
(Kalksten) c. 400 f. Kr., paa samme Plads som
et ældre Tempel, der tilskreves Kleobulos, ved
Aar 600. Det havde Søjlehaller foran og
bagved selve Tempelcellen, hver med 4 Søjler.
Paa selve Plateauet, ud mod Opgangen til
dette, fandtes foruden ældre Bygningsrester
Underbygningerne m. m. af en meget anselig,
Pragtport af lgn. Karakter som
Propylæerne paa Akropolis, opført c. 400 f. Kr., med
en bred, central Porthal, hvortil en
kvaderbelagt Trappe førte op, og dertil sluttende
Sidefløje. Foran hele Bygningen løb en
Søjlehal (Staa) med firsidede Fremspring ved
Enderne, tilsammen et særdeles anseligt og
monumentalt virkende Anlæg. Saavel paa den
indviede Borgplads inden for Propylæerne som
i og om Stoa fandtes talrige Fodstykker for
Statuer, viede Borggudinden, med adskillige
Kunstnerindskrifter; Statuerne havde mest
været af Bronze, men var for længst borttagne.

Kunstnerindskrifterne, der her er
fremdragne i større Tal end ved nogen anden
Undersøgelse paa gr. Jord, giver Udgravningerne ved
L. en særlig Bet. for den gr. Kunsthistorie.
Men endvidere fremdroges en Rigdom af
mindre Genstande af Bronze og Terrakotta,
navnlig Statuetter, men i øvrigt af den forskelligste
Art, samt talrige Indskrifter, tilsammen af
væsentlig Bet. for Forstaaelsen saavel af
Kulturudviklingen og de særlige Forhold i og om L.,
som i det hele af gr. Kunstindustri og de
vekslende Kulturstrømninger og Paavirkninger,
ikke mindst fra Orienten og Ægypten. Gennem
Oplysningerne om den lindiske

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0878.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free