Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lingg, Hermann - Lingga - Lingoner - lingua - lingua franca - lingua geografica - Linguaglossa - Linguatula - Linguatulidæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Zeitgedichte« (1870). »Dunkle Gestalten«
(1872), »Schlusssteine« (1878), »Lyrisches« (1885)
og »Jahresringe« (1889). Hans Forsøg i
Dramaet viser kun enkelte Glimt af Talent. Han
har ogsaa udg. Novellesamlinger som »Byzans«
og »Furchen«, Tragedien »Die Frauen Salonas«
og Autobiografien »Meine Lebensreise«. (Litt.:
Frieda Port, »H. L.« [München 1912]).
(C. A. N.). C. B-s.
Lingga, Ø i det indiske Archipel
(Riauw-L.-Øerne) nær ved Østkysten af Sumatra,
ligger under Ækvator og har et Areal af 826 km2.
M. V.
Lingoner, keltisk Stamme i Nordøstfrankrig,
ved Byen Langres, som fortsætter deres Navn.
En Del af L. deltog i den keltiske
Folkevandring til Italien og bosatte sig paa højre Bred
af Po-Flodens Munding (se Kelter).
G. S-e.
lingua [’leŋgva] (lat. og ital.), Tunge,
Tungemaal.
lingua franca [’lingua-’fraŋka], det Sprog,
hvori Europæerne og de Indfødte i Levanten
gør sig forstaaelige for hinanden; en væsentlig
Bestanddel deraf er fordærvet Italiensk, og
Grunden hertil er vel væsentlig Genuesernes
og Venetianernes betydelige
Handelsforbindelser med Østerland i ældre Tid. En lille Prøve
paa l. f. findes i Molière’s Komedie Le Sicilien
ou l’Amour peintre. Navnet stammer fra den i
Levanten alm. Benævnelse paa Europæerne
overhovedet, »Frankere«, der rimeligvis
hidrører fra Korstogene, hvori Franskmændene
var saa fremtrædende Deltagere.
(E. G.). E. M-r.
lingua geografica [’lingua-] (lat.),
Landkortstunge, kalder man en Tunge med
pletvis optrædende dels kredsrunde ell.
ringformede, dels uregelmæssig formede,
hvidliggraa Belægninger, som tegner sig skarpt mod
den øvrige normale rødlige Tungeoverflade.
Belægningernes Udseende veksler hyppigt, og de
kan en Tid lang fuldstændig forsvinde. L. g.
findes ofte hos Børn, som er tilbøjelige til
kronisk Ekzem ell. Strophulus, ell. til kroniske
Katarrer i Næsesvælgrummet ell. Bronchierne,
(Børn med exsudativ Diathese). Belægningerne
som er uden Bet., kræver ingen Behandling,
men svinder med Aarene altid af sig selv.
P. H.
Linguaglossa [’liŋgua’glos.a], By paa den
østlige Del af Sicilien, Prov. Catania, ligger paa
Nordskraaningen af Ætna og har (1911) 13600
Indb. Byen er til Dels bygget paa
Lavastrømmen fra 1566.
C. A.
Linguatula, se Linguatulidæ.
Linguatulidæ (Pentastomidæ),
Ormemider, er en Spindeldyrenes Klasse tilhørende
ejendommelig Snyltegruppe, som nærmest
menes at være beslægtet med Miderne.
Legemet er altid stærkt forlænget, i Alm. fladtrykt,
sjældnere cylindrisk; en Adskillelse mellem et
Cephalothorax og en Bagkrop er ikke
paaviselig. Cuticulaen er furet af talrige tæt til
hverandre liggende Tværfurer; Muskelsystemet
minder stærkt om Hudmuskelsækken hos Ormene.
Munden, der ligger fortil, er omgiven af en
Kitinring, der bevirker, at den altid staar
aaben. Tæt op til Munden ligger to Par smaa
2—3 leddede Kroge, som kan skydes frem og
trækkes tilbage i særlige Skeder ved Hjælp af
Muskeltraade. Man har i disse Kroge snart set
de to bageste Benpar, snart Munddelene hos
Miderne. Hver Kropring bærer en Rk. smaa
Huller, i Alm. betegnede som Stigmata, men
hvis Bet. for Respirationen i øvrigt er mere
end tvivlsom; snarest har de Bet. som
Hudkirtler. Ved Grunden af Krogene udmunder
en Kanal, fyldt med en klar Vædske, afsondret
fra et stort Antal encellede Kirtler. Øjne
mangler, ligeledes mangler Respirations- og
Cirkulationsorganer, Respirationen maa antagelig
foregaa gennem Huden.
Mundhulen efterfølges af et kort Svælg, der
fortsætter sig i et Spiserør; efter dette følger
et længere cylindrisk Parti, hvori man har
ment at kunne udsondre en Mave og
Tyndtarm; denne sidste gaar over i Tyktarmen, hvis
ydre Aabning ligger i Dyrets Bagende.
Nervesystemet bestaar af en Svælgring, hvorfra der
udgaar et forskelligt Antal Nervestammer.
Kønsorganerne er beliggende oven over
Fordøjelsesorganerne; Dyrene er særkønnede,
Hannernes Kønsapparat bestaar af een ell. to
Testikler, hvis lange smalle Sædgang
udmunder paa Bagsiden tæt bag ved Mundaabningen.
I Gangens yderste Del findes to Pocher, hver
indeholdende et meget langt oprullet og
udskydeligt Parringsorgan. De hunlige
Kønsorganer bestaar i Alm. af et enkelt Ovarialrør, som
deler sig i to smaa Æggeledere, der udmunder
i Legemets forreste Del sammen med to store
Parringssække, hvorfra en lang Kanal, den
saakaldte vagina, gaar ned til Dyrets
Bagende, hvor den udmunder, og hvorigennem
Parringsorganerne formentlig føres op. Under
Parringen fyldes Parringssækkene med Sæd,
der skal besidde en stor Levedygtighed; efter
Parringen antager man, at vagina lukkes, idet
denne senere hen fyldes med utallige Æg og
nu fungerer som en Slags Uterus. Leuckart
angiver, at en Hun skal kunne indeholde 1/2 Mill.
Æg.
De kønsmodne Dyrs Opholdssted er de øvre
Luftveje hos varmblodige Hvirveldyr, særlig
 |
| 1. Udvoksen Linguatula. h Hager, d Tarm, oe Spiserør, ov Æggestokke, rs Sædleder, va Æggeleder. 2. 1. Larvestadium, rk Rygorgan, dst Kirtelstigmer, P1p2 Lemmer. 3. Sidste Larvestadium, a Gat, d Tarm, h Hager, m Mund, st Tornkranse, tp Papiller. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
