Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linie (mili.) - Linie (jur.) - Liniebatteri - Liniebundt - Liniedaab - liniedannet - Linieforstyrrelse - Liniegeometri - Liniekoordinater - Linielyn - Linien - Linieornamentik - Linierapparat - Liniermaskine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den fjendtlige Ild, bag enkelte Terraingenstande
(Gærder, Terrainbølger o. l.) finder den lettere
Dækning; men den er mindre bevægelig,
kommer i gennemskaaret Terrain let i Uorden,
Kræfterne holdes ikke saa godt samlede, og
den kan ikke saa let foretage Frontforandring.
L. har i Tidernes Løb været anvendt baade
som Opstillings- og Kampformation.
Efter at den spredte Orden er blevet
Fodfolkets Hovedkampform, idet den saavel indleder
som gennemfører Kampen, og efter Fodfolkets
Forsyning med Maskinskyts, finder den
sluttede L. kun Anvendelse ved Opstilling til
Parade og lignende, men ikke som
Kampformation.
For Rytteriets Vedk. er L. stadig
Angrebsformationen, naar Rytteriet angriber til
Hest, idet det gælder om at bringe saa mange
blanke Vaaben som muligt til Anvendelse,
ligesom den lange Kampfront er af stor Bet. af
Hensyn til Omfatning. Ved Artilleriet er
L. eneste Kampformation.
Er en større Troppestyrkes mindre Led
formerede i Kolonner, og disse opstilles paa
samme Frontlinie med ensartede — men
varierende — Mellemrum, benævnes Formationerne, alt
efter Leddenes og Mellemrummenes Størrelse,
Kolonnelinie, Kolonnemasse m. m.
2) M. H. t. Værnepligten anvendes L.
i Alm. som Betegnelse for de yngste Aargange.
E. C.
Linie (jur.), se Slægtskab.
Liniebatteri, se Telegraf.
Liniebundt (mat.) kaldes Systemet af rette
Linier i en Plan gennem samme Punkt.
Chr. C.
Liniedaab, en Ceremoni ell. Leg, som paa
Søtogter anvendes over for Personer, der første
Gang passerer Ækvator. Efter
Omstændighederne udføres L. med større ell. mindre
Optog, i hvilke Neptun spiller en fremtrædende
Rolle; de paagældende indsæbes og barberes
med primitive Redskaber, hvorefter de dyppes
i en Balle Vand, ell. der hældes Pøse med
Vand over dem, indtil de køber sig fri. Særlig
i Orlogsmænd, hvor Besætningerne er store,
gøres der undertiden meget ud af denne Fest;
den bekendte Bournonville’ske Ballet »Fjernt
fra Danmark« er væsentlig bygget over Optrin,
hentede fra saadanne Folkeforlystelser.
C. W.-S.
liniedannet (bot.) kaldes et smalt og oftest
langt Blad, hvis Sider er rette og indbyrdes
helt ell. næsten parallelle. Eks.: Bladene hos
Græsser. Linieformet benyttes mest om
andre Organer end Blade, Legemer, der ej er
flade, f. Eks. mange Skulper hos
Korsblomstrede.
A. M.
Linieforstyrrelse, se Telegraf- og
Telefonledninger.
Liniegeometri (mat.) behandler
Egenskaberne ved Systemer af Linier i Rummet. I
analytisk Geometri indgaar i en Linies Ligninger
fire indbyrdes uafhængige Konstanter; opgiver
man 1, 2 ell. 3 Ligninger mellem disse,
bestemmes derved et Liniesystem, og det er
naturligt at lægge Antallet af saaledes givne
Ligninger til Grund for en Inddeling af
Liniesystemerne. Er der givet 1 Ligning, faar man
Liniekomplekset; som Eksempel paa
et saadant kan nævnes en Flades Tangenter
ell, de Linier, der skærer en given Kurve. 2
Ligninger mellem en Linies Konstanter
bestemmer en Kongruens. Dennes Linier rører
alle en fast Flade to Gange ell. to faste Flader
hver een Gang; disse bestemmende Flader kan
spc. svinde ind til Kurver, som Linierne
skærer. En spc. Kongruens er Systemet af
Normaler til en Flade. 3 Ligninger mellem en
Linies Konstanter bestemmer en vindskæv
Flade. Som hensigtsmæssige Koordinater for
en Linie gennem to Punkter med
Tetraederkoordinaterne (α β γ δ) og (α1 β1 γ1 δ1)
bruges Determinanterne a = |β γ β1 γ1|, b = |γ α γ1 α1|,
c = |α β α1 β1|, f = |α δ α1 δ1|, g = |β δ β1 δ1|, h =
| 1 1|, ell. de dermed proportionale Værdier,
der faas, naar man for Punktkoordinaterne
indsætter Koordinaterne til to Planer gennem
Linien. Da disse Liniekoordinaters Forhold
bestemmer Linien, og de identisk tilfredsstiller
Ligningen: af + bg + ch = 0, kan man i
Virkeligheden her kun vælge fire bestemmende
Størrelser vilkaarlig. L. er grundlagt i
Plücker’s »Neue Geometrie des Raumes gegründet
auf die Betrachtung der geraden Linie als
Raumelement« (Leipzig 1868) og (for
Kongruensernes Vedk.) i Kummer’s »Über die
algebraischen Strahlensysteme« (i »Abh. der Königl.
Akademie der Wissenschaften zu Berlin«
[1866]).
Chr. C.
Liniekoordinater, se Koordinater og
Liniegeometri.
Linielyn, se Lyn.
Linien, 1) populært Udtryk for Ækvator. 2)
Betegnelse for større Trafikanlæg
(Jernbanelinie o. l.) ell. for Ruter (Dampskibslinie o. l.).
3) d. s. s. Linietropper.
Linieornamentik, se Ornamentik.
Linierapparat, Redskab, med hvilket
Kobberstikkere og Litografer udfører Bølgelinier,
Cirkler, Ovaler o. s. v. L. er ogsaa forsøgt til
Træsnit. Til Afstregning af Skrivebøger,
Protokoller o. l. anvendes en Liniermaskine,
der trækker Streger med flydende Farve.
Pennene kan indstilles i forsk. indbyrdes Afstand
og faa Farve fra et Stykke Tøj ell. Filt, som er
mættet dermed. Linierne kan afbrydes. I nyere
Maskiner erstattes Pennene med Messingskiver,
der sidder paa en Aksel og holdt paa Afstand
ved indskudte Zinkskiver; Farven gives af
elastiske Valser, som fødes fra Farvekasser.
Samme Maskine kan have indtil 3 Sæt Valser og
Farvekasser, saa at man samtidig linierer med
3 Farver. De nyeste Maskiner bliver hyppigst
fremstillet som en Kombination af Penne- og
Skiveliniermaskinen og ofte forsynet med et
Trykapparat parallelt med Skivernes Aksel
saaledes, at man er i Stand til paa Papiret at
fremstille et Liniatur af hinanden krydsende
Linier.
(F. W.). D. H. B.
Liniermaskine, se Linierapparat.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
