- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
875

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linköping - Linköpings Stift - Linlithgow - Linnankoski, Johannes - Linnarsson, Jonas Gustaf Oskar - Linne - Linné, Carl von (den Ældre og den Yngre)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

undergaaet mange Forandringer og bestaar nu af en
Hovedbygning og to Sidebygninger, alle 3
Etager høje. Til Slottet hører en smuk Park,
Kungsträdgården. Af Bygninger fra en senere Tid
kan nævnes »Almänna läroverket«, Teatret
(indviet 1903), Frimurerlogen samt
»Østergötlands enskilda bank«. Foruden den højere Skole
findes i L. et Folkeskolelærerseminarium o. fl.
a. Læreanstalter, hvoriblandt den Ljungstedt’ske
Friskole. I det gl. Gymnasiehus gemmes
Stiftsbiblioteket, et af de største i Sverige. Efter
Stambanens og Kinda Kanals Aabning er
Byens Handel og Industri gaaet godt frem.
Gennem Stångån og denne Kanal staar L. i
Forbindelse med saavel Sthlm som Göteborg og
blev 1910 anløbet af 582 Sejlfartøjer og 625
Dampskibe samt 20 Motorskibe paa 53346 t.
Fabrikkernes Antal var s. A. 29 med 679
Arbejdere og en Tilvirkningsværdi paa 2746506
Kr, hvoraf største Delen falder paa
Østergötlands Sukkerfabrik. Efter Indlemmelsen af
Skt Lars Sogn kommer ogsaa til L. de sv.
Jernbaneværksteders Anlæg, til Fabrikation af
Jernbanevogne.

Allerede i Middelalderen var L. den største
By paa den frugtbare Østgöta-Slette og af
Vigtighed som Markedsplads og Tingsted. I 12.
Aarh. blev L. Bispesæde og dermed
Østergötlands aandelige Centrum. Af hist. Minder, som
knytter sig til Byen, træder i første Række
Kirkemødet af Aar 1152, Slaget ved Stångebo
1598 samt Rigsdagen af Aar 1600, som
efterfulgtes af det saakaldte L.’ske Blodbad. (Litt.:
Ridderstad, »Historiskt, geografiskt och
statistisk lexikon öfver Østergötland«
[Norrköping 1875—77]).
N. H. J.

Linköpings Stift [’li.nt∫$ø.piŋs-] omfatter
Østergötlands Len med Undtagelse af Kvarsebo
Sogn samt Tjuste, Tunalens, Sevede og
Aspelands Herred: tillige med Byerne Vestervik og
Wimmerby af Kalmar Len, Norra og Södra
Vedbo Herred af Jönköpings Len. Det deles i
21 »Kontrakter« og 150 »Pastorater«. Ved
Midten af 12. Aarh. havde Stiftet sit største
Omfang. Det omfattede dengang Østergötland,
Smaaland, Gotland og Øland. Den første med
Sikkerhed kendte Biskop i Stiftet var Giele,
der levede i den første Halvdel af 12. Aarh.
N. H. J.

Linlithgow [’£in£iþgou], 1) (West Lothian),
skotsk Grevskab ved Firth of Forth, V. f.
Edinburgh, 311 km2 med (1911) 79456 Indb.
75 % af Arealet er dyrket; særlig Havre.
Foruden rige Stenkulslejer forekommer Jernmalm
og ildfast Ler. Gennem Grevskabet gaar Union
Kanalen, der forbinder Edinburgh med
Forth-Clyde-Kanalen. 2) Hovedstad i nævnte
Grevskab, ligger V. f. Edinburgh ved en lille Sø og
har (1921) 7631 Indb. I Byen findes Ruinerne
af et Slot, hvor Maria Stuart er født, og som
ofte tidligere var de skotske Kongers Residens
(»Skotlands Versailles«).
N. H. J.

Linnankoski, Johannes, se Peltonen,
Viktori
.

Linnarsson [’linarsån], Jonas Gustaf
Oskar
, sv. Geolog og Palæontolog, f. i
Falköping 24. Novbr 1841, d. i Sköfde 19. Septbr
1881. Efter 1866 at have afsluttet sine Studier
i Upsala foretog L. i de flg. Aar en Del Rejser
navnlig i Vestergötland for at undersøge de
kambriske og siluriske Aflejringer. 1869 blev
han Docent i Geologi og Mineralogi ved Upsala
Univ. samt Palæontolog ved »Sveriges
Geologiska Undersökning«; 1872 foretog han en
videnskabelig Rejse i Tyskland, Böhmen og
Østersøprovinserne; fra 1875 til sin Død var han
Statsgeolog. Ved sine Undersøgelser over de
kambrisk-siluriske Aflejringer i Sverige (særlig i
Vestergötland) udrettede han et yderst
fortjenstfuldt Arbejde, hvis Resultater han
nedlagde i en Række større og mindre Afh.
J. P. R.

Linne kaldes i Norge mildt Vejr, Tøvejr.
Ordet er afledet af Adjektivet linn = lind,
mild.
H. F.

Linné, 1) Carl von, sv. Botaniker, f. 23.
Maj 1707 i Råshult i Stenbrohult Sogn i
Småland, d. 10. Jan. 1778. Hans Fader var Præsten
Nils Linnæus, hvilket Navn Sønnen beholdt til
1755, da han
af Kongen
ophøjedes i
Adelsstanden
og antog
Navnet von L. 10
Aar gl kom
han i Wexiö
Skole, hvor
han dog kun
gjorde ringe
Fremgang,
eftersom
Studiet af Planter
og Dyr optog
hele hans
Interesse; endog
efter at han
var kommet
paa
Gymnasium, gik det
i de fleste Fag saa ringe, at hans Lærere
alvorlig drøftede, om han ikke bedre egnede sig til
et Haandværk. Kun Skolens Rektor havde
Forstaaelse af L.’s Interesser og bragte ham i
Forbindelse med Lægen og Lektoren Rothmann,
der bevirkede, at L. fik Tilladelse til at blive
Læge, medens Forældrene helst havde set ham
som Præst; Rothman tog sig af ham og
meddelte ham de første Elementer i Medicinen.
1727 blev L. Student i Lund, og i Huset hos
Lægen K. Stobæus, der var naturvidenskabeligt
interesseret, læste han Vaillant’s Skrifter om
Planternes Køn og Blomsternes Struktur. Da
Forholdene for det med. Studium ikke var gode
i Lund, fortsatte L. 1728 sine Studeringer i
Upsala, hvor han 1729 gjorde Bekendtskab med
og blev en Art bot. Amanuensis hos
Domprovsten Olof Celsius. En af hans Lærere var
Olof Rudbeck den Y., for hvis Sønner han
blev Informator, omtr. samtidig med, at han
1730 blev Vikar for Faderen. De nævnte
Videnskabsmænd skaffede ham Midler til en bot.
Rejse til Lapland; efter hans Tilbagekomst blev
Retten til at holde Forelæsninger imidlertid
frataget ham, da han ikke havde den dertil
fornødne akademiske Grad. 1734 foretog han
med Understøttelse af Landshøvdingen i

C. v. Linné.
C. v. Linné.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0890.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free