- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
877

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linné, Carl von (den Ældre og den Yngre) - Linned - Linnedgarn - Linneiske System - Linnel, John - Linnemann, Johan - Linnemann's Spade - Linnhe - Linnig, Egidius og Jan Theodor Joseph m. fl.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Udtryk og givet Begreberne skarpe
Definitioner. Den i vore Dage paa Grundlag af
Udviklingslæren og Arvelighedsforskningen raadende
Opfattelse af Artsbegrebet var dog naturligvis
L. ubekendt; for ham var Arterne
legemliggjorte Ideer, konstante Former fra Skaberens
Haand.

I de nævnte o. a. Skr har L. nedlagt en
overordentlig rig Fylde af ikke alene
morfologiske, men ogsaa biologiske og økologiske
Iagttagelser af blivende Værdi, ligesom han i
Flora Lapponica har været godt paa Vej til at
give Grundlaget for Plantegeografien. Ogsaa
hans Skildringer fra Rejser i Sveriges
forskelligste Egne er i fl. Retninger af høj Rang. —
Slægten Linnæa er af Gronow opkaldt efter
ham. (Litt.: Ahnfeldt, »Carl von L.’s
lefnadsminnen« [Sthlm 1877]; Jul. Sachs,
»Geschichte d. Botanik« [München 1875]; J.
Agardh
, »L.’s betydelse i botanikens
Historia«. Et Festskrift [Lund 1878. Heri en vigtig
Kritik af Sachs’ Fremstilling]; T. M. Fries,
»L. Lefnadsteckning« [1903]; V. B. Wittrock,
Carl Linnæus [Acta horti bergiani, Bd III, Afd.
2, 1905]; »Carl von L.’s betydelse såsom
naturforskare och läkare«, af O. Hjelt, E.
Lönnberg
, K. Aurivillius, C. A. M.
Lindman
, A. G. Nathorst, H. Sjögren [udg.
af Vet. akad. till Linnéjubileet 1907]; N.
Wille
, »Carl von L.« i »Samtiden« og »Tidsskr. f.
Kemi, Farmaci og Terapi« [1907]; Eline
Begtrup
, »Carl v. L.« [Kbhvn 1914]).

2) Carl von L. den Yngre, sv.
Botaniker, f. 1741 i Falun, d. i Upsala 1783, Søn af
foregaaende, hvis Efterfølger som Prof. i
Naturhistorie han blev; han var meget svagelig
og producerede kun lidet. Af hans Skr kan
nævnes; Nova graminum genera (Upsala 1779);
Methodus muscorum illustra [Upsala 1784).
(V. A. P.). A. M.

Linned. Ved L. forstod man opr. kun Stoffer
vævede af Hør, men efterhaanden har
Betegnelsen faaet langt videregaaende Bet., og den
bliver nu ofte anvendt for alle hvide Varer
under eet. Der siges f. Eks. Husets L.,
Damelinned etc., selv om største Delen heraf er syet
af Bomuldsstof.

Brugen af L. naaede til Norden i Slutn. af
Middelalderen, men det var ret kostbart, og
det blev derfor først alm. brugt, efter at Prisen
i Løbet af 1. Halvdel af 16. Aarh. var gaaet
stærkt ned.
R. H.

Linnedgarn, se Garn, S. 438.

Linneiske System, se Linné.

Linnel [’£inə£], John, eng. Maler, f. 1792
i London, d. 20. Jan. 1882 i Redhill (Surrey).
L., J. Varley’s og London-Akademiets Elev, har
malet Historie-, Genrebilleder og Portrætter
(R. Peel, Carlyle [1844] etc.). Sit Ry skylder
han dog fortrinsvis sine mange Landskaber,
delvis paavirkede af Gainsborough og
ejendommelige ved fin og stærk Lyseffekt; berømt er
især hans »Sidste Solglimt før Stormen« (solgt
1874 for godt 2600 £). 1807—79 udstillede han i
Roy. Academy og British Institution 267
Landskaber, Portrætter og Miniaturer. Han har
ogsaa udført Sortekunstblade. Fl. Billeder af ham
i Londons National Gallery (»Vindmølle« [1847]).
Foruden om religiøse Emner skrev han ogsaa
om Kunst; han ledede Udgivelsen af det 1840
udkomne The Roy. Gallery of pictures. Et Par
af hans Sønner, særlig James Thomas L.,
har vundet Navn som Malere. (Litt.: A.
Story
, J. L. [1892]).
A. Hk.

Linnemann, Johan, dansk Officer, f. 26.
Aug. 1826 i Vejle, d. 20. Oktbr 1906 i Kbhvn.
Efter at være blevet Student kom han 1846 ind
paa Højskolen, hvor Undervisningen afbrødes
p. Gr. a. Krigen; 1850 blev han
Premierløjtnant og ansattes 1853 til Tjeneste ved 1.
Artilleriregiment. 1856, da han avancerede til
Kaptajn, blev han Suppleantlærer i Artilleri og
Broslagning ved Højskolen og Medlem af
Artilleri- og Konstruktionskommissionen, men
allerede Aaret efter fik han fast Ansættelse som
Lærer og kgl. Udnævnelse som saadan 1861.
Krigen 1864 afbrød denne Virksomhed, og han
var da ansat paa Kbhvn’s Søbefæstning, men
1865 blev han Konstruktør ved Artilleriet og
opgav nu Lærervirksomheden. Som Konstruktør
foretog han mange Rejser til Udlandet og
tilvejebragte forsk. panserbrydende Kanoner til
Danmarks Søforter. 1874 blev L. Chef for 6.
Feltbatteri, men havde som Medlem af
Feltskytskommissionen tillige Del i Anskaffelsen af
Feltkanonen af Model 1876. Udnævnt til Oberst
1876 blev han først midlertidig og fra 1879
virkelig Stabschef ved Artilleriet, medens han
desuden var Medlem af Kommissionen for den
hist. Vaabensamling og af
Befæstningskommissionen af 1883. S. A. blev han Chef for 1.
Artilleriregiment, overværede 1886 de russ.
Øvelser ved Krasnoje-Selo og sendtes 1889 til
Frankrig. Hjemkommet herfra blev han udnævnt til
Generalmajor, Generalinspektør for
Artilleriregimenterne m. m. samt til Generalinspektør
for Søartilleriet. Han havde som saadan en
væsentlig Andel i Tilvejebringelsen af
Magasingeværet Model 1889, og desuden indførte han
røgsvagt Krudt, anskaffede nyt Skyts og
Lysmateriel til Land- og Søbefæstningen,
Brisantgranater og lod et Kanonværksted indrette. 1896
fik L. p. Gr. a. Alder sin Afsked fra
Militærtjenesten og udnævntes samtidig til Storkors
af Dannebrog.
P. Nw.

Linnemann’s Spade, se
Fodfolksspaden.

Linnhe [’£ini.], Loch L., Bugt paa
Vestsiden af Skotland, Argyllshire, har en Længde
af 35 km og staar mod NØ. i Forbindelse med
Loch Eil, hvori den kaledoniske Kanal
udmunder. Ved Indgangen til Bugten ligger Øen
Lismore.
N. H. J.

Linnig [’£enek], belg. Malere. 1) Egidius
(1821—60), v. Bree’s Elev, malede og raderede
især Søstykker, med oprørt Sø og Skibbrud.
Flere tyske Museer (Hamburg, Danzig) ejer
Arbejder af ham. 2) Jan Theodor Joseph,
f. 1815, d. 14. Novbr 1891 i Antwerpen, har
udført Landskabs- og Marinestykker, men især
udmærket sig som Raderer: Blade efter egen
Komposition (Landskab ved Sambre), 30 Blade
til Mertens og Torf’s »Antwerpens Historie«,
60 til »Antwerpen i gl Tid«, endvidere efter
Ostade, Vlieger m. m. 3) Willem den Æ., f.
7. Apr. 1819 i Antwerpen, d. 8. Aug. 1885 smst.,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0892.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free