Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 878 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linnig, Egidius og Jan Theodor Joseph m. fl. - Linnæa - Linnæit - Linoleum - Linolie - Linoliefernis - Linoliesyre - Linon - Linos

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Leys’ Elev, virkede en Tid som Prof. for
Weimar-Skolen. Hans Genrebilleder berømmes for
deres Kolorit. Fl. i tyske Museer; i
Antwerpens bl. a. »Ruiner af den nedbrændte Børs«.
4) Willem den Y., f. 20. Aug. 1849 i
Antwerpen, d. 1890 smst. Han var en fremragende
Raderer, hans Kunst har til Tider et stærkt
fantastisk Præg, skildrer Nekromanter,
Troldkvinder etc. Sammen med Struys udførte han
fl. Arbejder for Luther-Værelset i Wartburg.
A. Hk.

Linnæa (Linnæa Gronov.), Slægt af
Gedebladfamilien, Buske med hele, helrandede eller
savtakkede Blade uden Akselblade. Kronen er
oftest svagt uregelmæssig, klokkeformet eller
tragtformet; 4 tomægtige Støvdragere.
Frugtknuden 3-rummet; kun det ene Rum er
frugtbart, med 1 Æg, de to andre med fl., golde Æg.
Flere Arter, alle paa den nordlige Halvkugle;
den kendteste er Nordisk L. (L. borealis L.,
se Fig.), der er en spæd, nedliggende,
vidtkrybende Dværgbusk, med Blomsterne i
toblomstrede Kvaste paa oprette Grene; Frugten
er en Nød, der spredes ved Hjælp af de den
omsluttende store, blivende, klæbrig-haarede
Forblade. Nordisk L. er en alm. udbredt
Skovbundsplante i Skandinaviens Naale- og til Dels
ogsaa Birkeskove og naar mod N. lige til
Nordkap; i Danmark er den i senere Tider
indvandret i ældre, fra Slutn. af 18. Aarh. stammende
Naaletræsplantager, hvor den dog endnu er en
Sjældenhed.
A. M.

Nordisk Linnæa.

Linnæit, se Koboltkis.

Linoleum fremstilles ved Kogning af
Linolie, oftest med Tilsætning af Salpetersyre ell.
Blyoxyd o. l., hvorved den oxyderes, hvorpaa
den tykflydende Masse blandes med
Korkpulver og udstryges paa Sejldug e. l. L. afgiver
et renligt, elastisk Gulvbeklædningsmateriale,
der kun angribes af Alkalier (hvorfor det ikke
maa vaskes med Soda), Alkohol, Æter og
stærke Syrer. Ved Hjælp af særlige Maskiner kan
L. fremstilles som en farvet Mosaik, saaledes
at Farvemønstret strækker sig gennem hele
Tykkelsen og altsaa ikke forsvinder ved Slid,
som et paatrykt Mønster gør det.
K. M.

Linolie er en fed, tørrende Olie, der faas
ved Presning af Hørfrø, idet den første, kolde
Presning giver en lysegul, den sidste, varme
Presning en brungul Olie af en mere
ubehagelig kradsende Smag og Lugt. L. har Vf. ved
15° af c. 0,935, stivner véd c. ÷ 27°, bliver i
Luften hurtig harsk og tykflydende og tørrer i
tynde Lag ind til et fast, i Æter uopløseligt
Stof, Linoxyn. Foruden 10—15 % Glycerider
af faste Fedtsyrer indeholder L. Glycerider af
en ringe Mængde Oliesyre og c. 80 %
Glycerider af 3 Syrer, Linol-, Linolen- og
Isolinolensyre, der tidligere under eet kaldtes
Linoliesyre. Det er paa disse Syrers Overgang til
faste Stoffer ved Indvirkning af Luftens Ilt, at
L.’s Anvendelse til Fernis og Bogtrykfarve
beror. L. anvendes i øvrigt til Fremstilling af
vandtætte Stoffer, Sæbe, Kit, Faktis (se
Kautsjuk, S. 729), Linoleum o. a. og forfalskes
hyppig med Harpiksolie, Mineralolie og
Bomuldsfrøolie. Den koldtpressede Olie benyttes,
navnlig i Rusland og Ungarn, som Spiseolie.
Presseresterne, Hørfrøkager, fra
Fremstillingen af L. benyttes som Kvægfoder (se
Oliekager).
K. M.

Linoliefernis, se Fernis og Linolie.

Linoliesyre, C₁₈H₃₂O₂, findes som Glycerid i
Linolie og faas af denne ved Forsæbning. Det
er en svagt gullig Olie, som endnu holder sig
flydende ved ÷ 18°, og som ved 14° har Vf.
0,9206. Med Salpetersyrling giver den intet fast
Produkt. Udsat for Luften ilter den sig til
fast Linoxyn.
(O. C.). R. K.

Linon [li’nåŋ] er et fint, hvidt, løst Stof,
løsere end Batist, men tættere end Gaze. Det
fremstilles baade af Hørgarn og Bomuld;
baade glat og mønstret, og bruges
hovedsagelig til lette Damekjoler. Et ganske lgn.,
oftest noget mere aabent Stof er Moll
ell. Mull, der fremstilles af særlig jævnt
spundet Bomuldsgarn.
K. M.

Linos (græsk) forekommer i Betydningen
»Klagesang« i Iliaden; det er en Forkortelse af
Ailinos (αιλινος), et Klageraab (= »ve os«)
af semitisk Oprindelse, der allerede i en tidlig
Kulturperiode alm. brugtes af Grækerne ved
Indledning og Slutning af Klagesange (jfr
hermed det beslægtede Forhold, at der i Dansk
o. a. Sprog benyttes forsk. Udraab af fremmed
Oprindelse: ak, bravo, hurra o. a.). — L.,
»Klagesangen«, blev tidlig personificeret, og der
opstod i forsk. Egne af Grækenland forsk. Sagn
om ham, der i Alm. gaar ud paa, at L.-Sangen
er blevet til som en Klage over hans Død. I
Argos fortaltes, at L. var Søn af Apollon og
Kongedatteren Psamathe, at han blev udsat
paa Bjergene og sønderrevet af Hyrdehunde.
Efter et Sagn, der hørte hjemme i Theben,
var L. Søn af Urania og blev dræbt af Apollon,
fordi han vilde kappes med ham i Sang; hans
Grav paavistes ved Helikon, og der bragtes ham
her Ofre hvert Aar før Ofringen til Muserne.
En tredie Version lader L. være Lærer i Musik
for den unge Herakles og blive dræbt af
denne, fordi han havde tugtet ham. Da
L.-Skikkelsen engang var skabt, stilledes L. naturligt
i Række med andre mytiske Sangere og
Digtere (Orfeus, Musaios o. a.) og sattes i forsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>