Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Linse (i Lyslæren)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Straale SO rettet mod det optiske Midtpunkt.
Tillige er som før vist Gangen af en Straale
B1 S gennem det forreste Brændpunkt; efter
Brydningen bliver den parallel med Aksen.
Skønt denne Straale ikke træffer L., kan den
dog benyttes ved Konstruktionen. For en L.,
der har en anden Form end den
dobbelthvælvede, gælder de samme Ligninger, der
bestemmer Brændvidden p og Foreningspunkternes
Beliggenhed, naar man regner Radien til en
hul Linseflade for at være negativ, medens en
plan Flades Krumningsradius er uendelig stor.
En L., der som den hidtil betragtede kan samle
Straaler fra et fjernt Punkt til et virkeligt
Brændpunkt, kaldes en Samlelinse; for
den bliver p beregnet af Formelen positiv. De 3
mulige Former af Samlelinser er vist først i Fig.
4; deres Navne er bikonveks,
plankonveks og konkavkonveks. Da den sidstes
hule Side har størst Krumningsradius, bliver
dens p ogsaa positivt. I Modsætning hertil staar
Spredelinserne; naar disse rammes af
et Bundt (parallelle) Straaler fra et fjernt
Punkt i Linsens Akse, spreder de Straalerne,
som om de kom fra et indbildt Brændpunkt
paa samme Side af L. som Straalepunktet;
overensstemmende hermed bliver p beregnet af
Formelen negativ. De 3 mulige Former af
Spredelinser, henh. bikonkav,
plankonkav og konvekskonkav er vist sidst i
Fig. 4. I Fig. 5 er vist Konstruktionen af et
Billede i en Spredelinse; en Straale SD
parallel med Aksen brydes, som om den kom fra det
indbildte Brændpunkt B2, en Straale SO
gennem det optiske Midtpunkt gaar ubrudt
igennem. En (ikke vist) Straale rettet mod B1 vilde
af L. sendes videre parallel med Aksen.
Straalepunktet S har sit indbildte Foreningspunkt i F,
og SS1 faar sit indbildte Billede i FF1.
Formelen 1/a + 1/f = 1/p giver f negativ og numerisk
mindre end a for alle positive Værdier af a, da p
er negativ.
En alm. Teori for optisk
Afbildning er udviklet af Abbe. Naar et Bundt
Lysstraaler, der udgaar fra et Punkt P, efter
at være undergaaet et Antal Spejlinger og
Brydninger skærer hverandre i et andet Punkt P1,
kaldes P1 et (optisk) Billede af P; Billedet er
virkeligt, dersom Straalerne virkelig skærer
hinanden, og indbildt, dersom kun deres
Forlængelser bagud skærer hinanden i P1.
Samlingen af Punkter P kaldes Objektrummet,
Samlingen af Billedpunkter P1 kaldes
Billedrummet; P og P1 benævnes ogsaa konjugerede
Punkter. I saa godt som alle praktisk vigtige
Tilfælde er Afbildningen symmetrisk om en
Akse (centreret Afbildning). Ganske i Alm. uden
Hensyn til, hvorledes Afbildningen kommer i
Stand, gælder det da, at der eksisterer 2 paa
Aksen vinkelrette Hovedplaner, der har
den Egenskab, at ethvert Punkt i den ene
afbildes i et Punkt i den anden Hovedplan i
samme Afstand fra Aksen. Endvidere eksisterer
der 2 andre paa Aksen vinkelrette Planer,
Brændplanerne, med den Egenskab, at
et Bundt parallelle Straaler i Objektrummet
samles i et Punkt af Billedrummets
Brændplan, og et Bundt Straaler fra et Punkt i
Objektrummets Brændplan bliver til et Bundt
parallelle Straaler i Billedrummet. I
Objektrummet kaldes Afstanden mellem Brændplan
og Hovedplan Objektrummets Brændvidde,
ligeledes kaldes i Billedrummet Afstanden
mellem Hovedplan og Brændplan Billedrummets
Brændvidde. Disse Brændvidder er i Alm. ikke
lige store. Endelig eksisterer der 2 Punkter
paa Aksen, Knudepunkterne, saaledes
at en Straale i Objektrummet gennem det ene
Knudepunkt bliver i Billedrummet til en
dermed parallel Straale gennem det andet
Knudepunkt. Afstanden fra Objektrummets
Hovedplan til dets Knudepunkt er lig Billedrummets
Brændvidde og omvendt, saa at
Knudepunkternes Afstand bliver lig Hovedplanernes Afstand.
I Fig. 6 er H1 H2 Hovedplanerne, B1 B2
Brændplanerne, K1 K2 Knudepunkterne.
Brændplanernes Aksepunkt kaldes Brændpunkterne
B1 og B2, Hovedplanernes Aksepunkt kaldes
Hovedpunkterne H1 og H2. Afstanden B1 H1 =
K2 B2 er Objektrummets Brændvidde p1,
Afstanden B2 H2 = K1 B1 er Billedrummets
Brændvidde p2. Paa Fig. er vist Konstruktionen
af det til Straalepunktet ell. Objektpunktet S
svarende Forenings- ell. Billedpunkt F.
Brændvidderne p1 og p2 forholder sig som
Brydningsforholdene af Objekt- og Billedrummet;
i det Tilfælde, der er hyppigst i Praksis, at
Objekt- og Billedrum befinder sig i samme Stof,
er de to Brændvidder altsaa lige store (smlg.
ovf.). Et spc. Tilfælde, den teleskopiske
Afbildning, har man, naar begge Brændplaner ligger
uendelig fjernt.
En Rk. af centrerede optiske Afbildninger
med fælles Akse er ækvivalent med en enkelt.
Dersom Brændvidderne for første Afbildning er
p1 og p11 og for anden Afbildning p2 og p2
 |
| Fig. 4. Linseformer. |
 |
| Fig. 5. Spredelinse. |
 |
| Fig. 6. Centreret Afbildning. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
