Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lipoid - Lipoma - Lipoptena - Lipotymi - Lipova - Lipovets - Lipparini, Giuseppe - Lippe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
antagelig som Følge af sit Lipoidindhold. Ogsaa
Virkningen af mange blodopløsende
(hæmolyserende) Gifte neutraliseres af L. Paa den
anden Side kan visse L. (som Lecithin) aktivere
Slangegift (Kobra), der i sig selv er uvirksomt
over for mange Dyrearters Blod. saaledes at
der egl. først ved L.’s Medhjælp dannes en
blodopløsende Gift.
Det er en Del omstridt, hvorvidt L. er
virksomme som Antigener, d. v. s. om de ved
Indsprøjtning (paa Dyr) frembringer specifikke
Modstoffer (Antistoffer). Muligvis er rene L. uden
Antigenvirkning, der skulde skyldes Forening
af L. med Æggehvidestoffer (der i al Fald er
antigent virkende).
Som de vigtigste Repræsentanter for L. kan
nævnes Lecithin, Protagon, Cerebrin, Kephalin,
Jekorin. Cholesterin regnes af mange som
hørende til L. L. spiller en betydelig Rolle som
Reagens i den saakaldte Wassermann’ske
Reaktion til Paavisning af Syfilis.
O. T.
Lipoma, se Fedtsvulst.
Lipoptena, se Lusfluer.
Lipotymi (gr.), Besvimelse.
Lipova [lipovå], Lippa, By i tidl. ung.
Komitat Temes, Rumænien, 54 km NØ. f.
Temesvar ved Theiss’ Biflod Maros lige over for
Radna og ved Jernbanelinien Arad—Tövis; c.
9000 Indb.; en kgl. Kredsret, et Nonnekloster.
Her findes et Hovedoplagssted for Salt fra
Siebenbürgen samt Lervarefabrikation,
Træskæreri og i Omegnen Vin- og Majsdyrkning.
N. H. J.
Lipovets [li’påvæts]. By i russ. Guv. Kijev,
Ukraine, ligger ved Sob, en Biflod til Bug, og
har c. 7000 Indb., hvoraf Flertallet er Jøder.
N. H. J.
Lipparini, Giuseppe, ital. Forf., f. 2.
Septbr 1877. Han har udgivet fl.
Digtsamlinger: Lo specchio delle rose (1898), Idilli (1901),
Nuove poesie (1903), Poemi ed elegie (1907);
Romaner: L’ombrosa (1900), Il signore del
tempo (1905), Le fantasie della giovane Aurora
(1920); Novellesamlinger: Il filo d’Arianna
(1910) og Teaterstykker: Per la felicità (1901),
La donna di cuore (1904), og sammen med
Lucio d’Ambra de to versificerede Dramaer
Goffredo Mameli og Il Bernini. Desuden har
han erhvervet sig et Navn ved sine
kunsthistoriske og kritiske Studier. Han har skrevet
Storia d’arte (1907) og en Monografi af den
berømte ital. Maler Francesco Francia (1913 i
Collezione di monografie illustrate) og har
virket som Kritiker i fl. Aviser og Tidsskr. En Tid
var han Redaktør af det italienske Ugeblad Il
Marz occo.
E. M-r.
Lippe [’lepə] (undert. kaldet ved det ikke
officielle Navn L.-Detmold for at undgaa
Forveksling med Schaumburg-L.), tidl. tysk
Fyrstendømme, nu Fristat, ligger mellem Weser og
Teutoburger Wald, grænser mod NV., V. og S.
til preuss. Prov. Westfalen (Regeringsdistrikt
Minden), mod NØ. til det til Prov. Kassel
hørende tidligere kurhessiske Grevskab
Schaumburg, mod Ø. til Prov. Hannover og det til
Republikken Waldeck hørende Pyrmont og
danner et vel afrundet Hele bortset fra de 3 smaa
Enklaver i Westfalen Kappel, Lipperode i den
preuss. Kreds Lippstadt og Grevenhagen
længere mod Ø. i Kredsen Höxter. L. danner et
bjerg- og skovrigt Land, hvis sydvestlige Del
opfyldes af Teutoburger Wald (Grotenburg 388
m). Mod NØ. danner Weser-Bjergene
Højdedrag, og mod SØ. findes det højeste Punkt i L.,
det udsigtsrige Köterberg (497 m). De paa
Nordsiden af Teutoburger Wald udspringende
Floder Werre, Exter og Kaller og mod SØ. Emmer
strømmer til Weser, der paa en Strækning af
7—8 km danner Landets Grænse mod N. Af
Mineraler forekommer kun Svovlkis og
Brunjernsten og paa enkelte Steder Brunkul.
Mineralbade forekommer ved Meinberg (Svovlkilde)
og Salzuflen; ved sidstnævnte Sted udvindes
mere end dets for Landets Behov nødvendige
Salt. L. har et Areal af 1215 km2 med (1919)
154318 Indb., det er 127 pr km2.
Hovedbeskæftigelsen er Landbruget, der i
Forening med Forstvæsenet sysselsætter den
største Del af Befolkningen. Dalene indeholder
meget opdyrket Jord, hvori Befolkningen
særlig avler Kartofler, Sukker, Roer og Rug,
Havre, Hvede og Byg. M. H. t. Bøndergaardene og
de c. 30 Riddergodser gælder Udelelighed, saa
at de ikke førstefødte Børn ikke faar nogen
Grundbesiddelse. Dette Forhold har til Følge,
at der hvert Foraar udvandrer henimod 15000
Mennesker, som spredes i alle Retninger, endog
til Danmark, Norge, Sverige og Sydrusland for
at søge Arbejde om Sommeren, særlig i
Teglværker, og for om Efteraaret atter at vende
tilbage. 20 % af hele Arealet dækkes af Skov
(Eg og Bøg), som hører til de bedste i
Tyskland og frembringer meget udmærket Tømmer.
Industrien er lille; der findes kun faa
Fabrikker, og Husfliden, der særlig beskæftiger sig
med Garnspinderi og Lærredsvæveri, er gaaet
meget tilbage; ligeledes er Handelen af ringe
Omfang. Der udføres Træ, Lærred, Garn, Uld,
Korn, Slagtekvæg, Stivelse (fra Salzuflen, hvor
der findes en af de største Fabrikker af denne
Art i Europa), Cigarer, Tobak, Merskumsvarer
(fra Lemgo) og Øl.
Forfatningen er af 21. Decbr 1920. Rigsdagen
bestaar af 21 Medlemmer, valgt ved almindelig
Stemmeret, direkte af Folket. Den udøvende
Magt har et »Landespräsidium«, der er dannet
af 3 Medlemmer, som vælges af Rigsdagen. Det
repræsenterer desuden Republikkens højeste
administrative Øvrighed. Landet deles i 13 Amter.
Hovedstaden er Detmold, (1919) 15275 Indb.
Budgettet for 1921—22 viser en Indtægt af
21878944 Mark og en Udgift paa 22037528 Mark.
Statsgælden beløb sig 31. Marts 1921 til 7839450
Mark. Fyrstehusets opr. Slægtsvaaben var en
fembladet rød Rose i Sølv, det nuv. er et Skjold
med 9 Felter, Landsfarverne er gult og rødt.
Historie. Den nuværende Fristat L., der
har faaet sit Navn af Floden L., var opr.
beboet af Cheruskerne, senere af Sachserne, der
blev underkastede Karl den Store. Fra en af
denne udnævnt Greve tilskriver den nuv.
Fyrsteslægt sin Oprindelse, uden at dog
Afstamningen med Sikkerhed kan paavises førend fra
12. Aarh., da Bernhard I (1113—44) af Lothar
II modtog Titlen af »ædle Herre over L.«. 1362
tilfaldt ved Arv Grevskabet Schwalenberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
