- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
891

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lipsius, Justus - Lipsius, Marie - Lipsius, Richard Adelbert - Liptau - Lipuri - Lipæmi - Liq. - liquet - Liquidgas - Liquidambar - Liquor - Liquor amnii - Liquor cerebrospinalis - Lira (Strygeinstrument) - Lira (Regningsenhed, Mønt)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Plinius og Seneca, og desuden skrevet talrige
Værker om Oldtidsforhold. Endelig har han ogsaa
skrevet filosofiske Skr, hvori han viser sig som
en Tilhænger af Stoicismen. Hans Breve er
offentliggjorte i fl. Samlinger. Hans lat. Sprog
udmærkede sig ved en temmelig skruet Form.
(Litt.: van der Haeghen, Bibliographie
Lipsienne
[3 Bd, Gent 1886—88]).
H. H. R.

Lipsius [’lepsios], Marie, tysk
Musikforfatterinde, f. 30. Decbr 1837 i Leipzig, har
under Navnet La Mara, udgivet en Rk. Skr
vedrørende bekendte Musikeres Liv og Værker,
dels originale Arbejder, dels Oversættelser ell.
Samlerarbejder, hvilke gennemgaaende har
vundet fortjent Udbredelse. Bl. L.’s Skr
fremhæves særlig »Musikalische Studienköpfe«,
dernæst »Musikerbriefe aus 5 Jahrhunderten«,
»Klassisches und Romantisches aus der
Tonwelt«, »Briefe Liszt’s« (5 Bd) o. a.
Brevsamlinger vedrørende Liszt, H. v. Bülow og
Berlioz. L. har ogsaa behandlet det tvivlsomme
Spørgsmaal om »Beethoven’s unsterbliche
Geliebte« (1909) og udgivet sine Erindringer.
W. B.

Lipsius [’lepsios], Richard Adelbert,
tysk, protestantisk Teolog, f. 14. Febr 1830 i
Gera, d. 19. Aug. 1892 i Jena. L. studerede
1848—51 Teologi i Leipzig, hvor han 1855
nedsatte sig som Privatdocent; 1861 blev han Prof.
i Wien, 1865 i Kiel og 1871 i Jena. Hans
talrige Arbejder falder dels paa det
kirkehistoriske, dels paa det dogmatiske, dels paa det
eksegetiske Omraade. Hans teologiske Stade
var det liberale, han ønskede at bringe den
religiøse Erkendelse ind under den alm.
videnskabelige Forskning og bekæmpede baade de
positive Teologer og Ritschl. Foruden talrige
Arbejder til den oldkirkelige Litteraturs
Historie bør nævnes hans grundlæggende Værk:
»Die apokryphen Apostelgeschichten u.
Apostellegenden« (1883—87), fra Dogmatikens
Omraade hans »Glaube und Lehre« (1871), hans
»Lehrbuch der evang. Dogmatik« (3. Opl. 1893)
og hans Forsvar for sine dogmatiske
Principper, særlig mod Ritschl’s Retning i
»Dogmatische Beiträge« (1878) og »Philosophie und
Religion« (1885). Ogsaa som Luther-Forsker
(»Luther’s Lehre von der Busse« [1892]) og
som Ekseget (Fortolkn. til Gal., Rom. og
Philip- Brev i Holtzmann’s »Handkommentar«
[2. Opl. 1892]) er han optraadt; han
redigerede fra 1875 »Jahrbücher für protestantische
Theologie« samt fra 1886 »Theologischer
Jahresbericht«.
(J. P. B.). A. Th. J.

Liptau [’lepta^u] (ung. Lipto), 1) tidligere
ung. Komditat, Tschekkoslovakiet, mellem Høje
Tatra og Lave Tatra. Det udgør nu en Del af
tschekkoslovakisk Dept L. St Michael, der har
et Areal paa 7654 km2 med (1921) 319509 Indb.,
42 pr km2. Landet opfyldes mod N. af Høje Tatra,
mod S. af de saakaldte L.-Bjerge (Lave Tatra)
og vandes af Waag og dens talrige Bifloder. Der
udvindes Jern og i L.-Bjergene noget Guld.
Da Landet er bjerg- og skovrigt, er
Agerdyrkningen ringe; derimod findes udmærkede
Græsgange, og L.-Ost, en sød Faaremælksost, er en
betydelig Handelsartikel; dog er Handel med
Træ og Trævarer Befolkningens
Hovedbeskæftigelse. Hovedstaden er Liptó-Szent-Miklós, 3000
Indb.
N. H. J.

Lipuri (gr.), Optræden af Fedt i Urinen.

Lipæmi (gr.), Optræden af Fedt i Blodet.

Liq., paa Recepter, Forkortelse af Liquor.

liquet [’likvæt] (lat.), det er klart, afgjort,
tydeligt; hyppigst benægtende: non liquet,
hvilket var den staaende Form for de rom.
Dommeres Votum, naar det var dem uklart,
om den Anklagede var skyldig ell. ikke, og de
derfor ønskede Sagen fyldigere oplyst.
H. H. R.

Liquidgas [li’kvi’ð-], se Auroraolie.

Liquidambar [-kvið-] L. (Ambratræ),
Slægt af Hamamelidaceæ, løvfældende og
balsamrige Træer med langstilkede og haanddelte
Blade, der minder noget om Bladene af Løn,
med smaa Akselblade. Enbo. Hanblomsterne er
nøgne; de sidder i oprette, sammensatte Aks
og har et ubestemt og stort Antal Støvdragere.
Hunblomsterne har et lille Bloster og sidder i
Hoveder. Frugten er en 2-rummet Kapsel. 4
Arter, der dog kan forenes til 2. L. orientalis
Mill. fra Lilleasien giver en særlig god Slags
Storaks (Storax liquidus) eller Flydende
Ambra
, men ogsaa de øvrige Arter leverer
et lgn. Stof, der dog er fast. Af L. styraciflua
L. (Centralamerika) benyttes Balsamen som et
yndet Tyggemiddel. Bladene af L. formosana
Hance
(Sydkina, Formosa) tjener til Føde for
Silkeorme; det duftende Ved benyttes som
Gavntræ.
A. M.

Liquor [’likvår] (lat.), Vædske. L.
acidus Halleri
, Haller’s sure Draaber. L.
arseniitis kalici
, Fowler’s Arsenikdraaber. L.
balsamicus aromaticus
, Hoffmann’s Livsbalsam.
L. Clauderi, Clauder’s Draaber. L. Ferri
albuminati
, opløst Jernalbuminat. L. Menyanthis
acidus
, sure Bukkebladdraaber. L. pectoralis,
Brystdraaber. L. succinatis ammonici
pyroleosi
, ravsur Ammoniakopløsning. L.
supercarbonatis ammonici pyroleosi
,
Hjortetaksaltdraaber, o. m. fl.
E. K.

Liquor amnii [’likvår-], se Fostervand.

Liquor cerebrospinalis [’likvår-], d. s. s.
Cerebrospinalvædske.

Lira (ital.), et gl. italiensk
Strygeinstrument, der var
forsynet med et stort Antal
Strenge, af hvilke de fleste
laa over Gribebrættet,
medens nogle faa laa uden for
dette, som en Art Borduner.
Instrumentet fandtes i forsk.
Størrelser: Lira da bracchio
med 7 Strenge, deraf 2
Borduner, Lira da gamba og
Archiviola da lira (Lirone,
Accordo
) med 12—24
Strenge. Haydn har skrevet
Stykker for L.
S. L.

Lira.
Lira.


Lira (Ft. Lire, af lat.
libra, Pund), Regningsenhed
og Sølvmønt i Italien (L.
italiana
) siden 1866, se
Italien, S. 652 og latinsk
Møntkonvention
. Regning efter L. nuove
(ny L.) brugtes allerede i længere Tid forud,
saaledes i det tidligere Kongerige Sardinien

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0906.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free