Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lissa - Lissabon - Lissajous, Jules Antoine - Lissos - Lissotriches - Lissus - List, Friedrich - Lista ell. Listerlandet - Lista (Herred)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Panserfregatter, paa ital. 11; desuden havde
Østerrigerne 7 større samt 12 mindre Træskibe,
Italienerne henh. 8 og 11 Træskibe, hvilke dog
kun tog liden ell. ingen Del i Kampen. Den
ital. Flaade, der Dagen forud havde
paabegyndt Landsætning af Tropper, blev forstyrret
i sit Forehavende og maatte afbryde sin
Forbindelse med Øen, den mistede desuden sit
største Skib »Re d’Italia«, der blev løbet ned
af Thegethoff, og Panserfregatten »Palestro«,
der brød i Brand og derpaa sprang i Luften.
C. W.-S.
Lissabon, se Lisbôa.
Lissajous [lisa’зu], Jules Antoine, fr.
Fysiker (1822—80), studerede i Normalskolen
i Paris, var Fysiklærer i Paris til 1874 og blev
siden Rektor i Chambéry og Besançon, 1879
korresponderende Medlem af Videnskabernes
Selskab i Paris. L. har udført en Række
interessante Arbejder over Lyd og andre
Bølgebevægelser, især over deres Iagttagelse ved
optiske Midler. Under Paris’ Belejring opfandt
han et optisk Signalsystem, der blev indført i
den fr. Armé.
K. S. K.
Lissos, lille Flod i Thrakien i Oldtiden.
Herodot fortæller om den, at dens Vand ikke
slog til for Xerxes’ store Hær, da den
marcherede mod Grækenland.
H. H. R.
Lissotriches [-kæs], se Euplocomi.
Lissus, se Alessio.
List [lest], Friedrich, tysk
Nationaløkonom og Politiker, f. 6. Aug. 1789 i
Reutlingen, d. ved Selvmord 30. Novbr 1846 i Kufstein.
L. hører til Foregangsmændene i Aarhundredets
tyske Historie. Han var 1818 bleven Prof. i
Statsvidenskab i Tübingen. Som Følge af sine
liberale Anskuelser blev han imidlertid snart
tvungen ud af denne Stilling. Indvalgt i den
württembergske Landdag 1820 udfoldede han
en rastløs Virksomhed til Fremme af frisindede,
navnlig økonomiske Reformer; men da han blev
den herskende Reaktion besværlig, idømtes han
Decbr 1822 ti Maaneders Fæstningsarrest. Han
unddrog sig den ved Flugt. Alle Vegne
chikaneret af Hjemlandets Magthavere vendte han
tilbage 1824, men kun for at indhente sin Dom.
Efter nogle Maaneders Indespærring
opnaaede han (1825) Tilladelse til at udvandre. Han
tog til Amerika, Her modnedes hans
nationaløkonomiske »System«. Grundtankerne i hans
senere Hovedværk findes i nogle Smaaskrifter,
han offentliggjorde i Philadelphia. Et Held
bragte ham økonomisk Uafhængighed. 1832
kunde han vende tilbage til Tyskland som amer.
Konsul for Baden. Her tog han Initiativet til
Udgivelsen af det for sin Tid stort anlagte,
af Rotteck og Welcker redigerede
»Staatslexikon« og var stadig derhos journalistisk
virksom, navnlig for Indførelsen af Jernbaner.
Endnu paa en Tid, da dette Transportmiddel blev
betragtet med Fordomme og Mistro, kæmpede
han for Planlæggelse af et stort tysk
Jernbanenet, og Linien Leipzig—Dresden skyldes i
første Række hans fremsynte Agitation. 1837
flyttede han til Paris, men vendte 1840 tilbage til
Tyskland og udgav i Slutn. af s. A. sit
epokegørende Værk, »Das nationale System der
politischen Oekonomie«, der straks udgik i 3 Opl.
(7. Udg. ved K. Th. Eheberg, 1883). I de flg.
Aar satte L. al sin Kraft ind paa Oprettelsen
af et tysk Toldforbund med en rationel
Beskyttelsestold til Industriens »Opdragelse« for Øje,
ligesom han virkede for Grundlæggelse af
Fabrikantforeninger o. a. praktiske Hjælpemidler
til at styrke og udvikle den nationale
Næringsflid. Efterhaanden udstrakte han sin
initiativrige Agitation ogsaa til Belgien, England,
Østerrig og Ungarn. Denne geniale Rastløshed blev
brat afbrudt. Næringssorger, Sygelighed og
Følelsen af at være misforstaaet og miskendt
drev ham i Døden.
L. maa vel betragtes som hørende til den
liberale Skole inden for Nationaløkonomien, men
opponerer dog paa fl. Punkter mod Adam
Smith’s Lære. Over for dennes kosmopolitiske
System fremhæver L. Nationens Trivsel som
den nødvendige Betingelse for Individernes
Velfærd. L. ønsker en national Politik med det
Maal at fremme Nationens Produktivkraft. Som
Middel anbefaler han Toldbeskyttelse i
Modsætning til den klassiske Økonomis
Frihandelslære. Beskyttelsen skal kun gælde Industrien
og kun anvendes som »opdragende« Middel, d.
v. s. kun for Industrigrene, der har naturlige
Eksistensbetingelser i Landet. Naar Industrien,
ved at det indenlandske Marked sikres den ved
Toldbeskyttelse, er blevet konkurrencedygtig,
skal Beskyttelsen ophøre. Denne L.’s Lære om
»opdragende« Beskyttelse har sikkert haft Bet.
for den tyske Industris Udvikling. Af det
praktiske Liv har L. endvidere gjort sig fortjent
ved sit Arbejde for Tysklands Toldenhed og
for Jernbanebygning.
Kendt er ogsaa L.’s Lære om det
økonomiske Samfunds Udvikling fra Jæger- og
Fiskersamfund gennem Hyrdesamfundet til det
agerdyrkende Samfund, et Samfund, der senere
ogsaa kommer til at omfatte Industrien og til
sidst desuden den aktive Handel. Paa dette
sidste Trin er alle Samfundets økonomiske
Kræfter taget i Brug, og det yder Mennesket de
bedste Eksistensbetingelser. Dette
Udviklingstrin bør derfor ethvert Land søge at naa.
Denne L.’s Lære staar ikke uanfægtet, men har
sikkert haft stor Bet. for Forstaaelsen af det
økonomiske Samfunds Udvikling. (Litt.: Fr.
Goldschmidt, »F. L., Deutschlands grosser
Volkswirth« [1878]; L. Katzenstein, »F.
L.« [1896]; Eheberg, »Hist.-kritisk
Indledning til ovenanførte Udg. af L.’s Hovedværk«,
samt de nationaløkonomiske Systemværker).
(K. V. H.). Sv. N.
Lista ell. Listerlandet kaldes den
flade Kyststribe paa Halvøen mellem Farsund
og Lyngdalsfjorden i Ø. og L.-Fjorden i V. Der
er ingen Skærgaard her, og Kyststrækningen
udenfor L. er derfor et af de vejrhaardeste
Partier langs Norges Kyst. Fl. Fyr og
Redningsstationer er derfor anlagt her, ligesom
der fl. Gange har været paa Tale at grave en
Kanal gennem det 1,3 km lange og 30 m høje
Listeid. Talrige Gravhøje vidner om tidligere
stærk Bebyggelse. (Litt.: L. H. Flood,
»Listerlandet« [Kria 1894]).
M. H.
Lista (tidl. Vanse), Herred, Lyngdal
Sorenskriveri, Vest-Agder Fylke, (1921) 5718 Indb.
Herredet omfatter L. Sogn med Vestbygd Kapel
og Farsund Landsogn. Det er et skovfattigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
