Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lista (Herred) - Lista y Aragón, Alberto - Liste (Teknologi) - Liste (Æggen paa Klæde) - Liste (Stykke af Klædedragt) - Listeafstemning - Listed - Listeførere - Listepap - Lister, Joseph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kystdistrikt, hvis Bebyggelse grupperer sig i
landsbymæssige Klynger. Kyststrækningen er
helt aaben og meget farlig for Skibsfarten; der
er derfor opført en Rk. Fyrtaarne: Varhaug,
Lister og Katland og en Rk. Redningsstationer.
Christian II mistede her ved Forlis 1531 største
Delen af sin Flaade. De vigtigste Næringsveje
er Jordbrug, Fiskeri og Skibsfart. Der er to
Skibs- og Baadebyggerier, et Mejeri og et
Cementstøberi. Af Arealet er 31,7 km2 Ager og
Eng, 7,06 km2 Skov, 10,05 km2 Ferskvand, Resten
Snaufjeld og Myr. Starfjeld 351 m o. H.
Antagen Formue 1921 var 21159111 Kr, og Indtægt
3391769 Kr. Herredets Areal er 138,8 km2.
(Litt.: A. Helland, »Norges Land og Folk«:
Lister og Mandal Amt [1903]).
M. H.
Lista y Aragón [-i-ara’gån], Alberto, sp.
Digter, f. i Sevilla 15. Oktbr 1775, d. smst. 5.
Oktbr 1848. Han var ordineret som Præst
(1803), i sine sidste Aar (fra 1840) Domherre i
sin Fødeby; men desuden beklædte han i
Aarenes Løb forsk. Lærerstillinger, idet han dels
underviste i Matematik ved Læreanstalter i
Sevilla og Bilbao, dels holdt Forelæsninger over
Filosofi, humanistiske Studier m. m. ved
Sevillas Univ. og ved Colegios i denne By. 1807
havde han faaet Ansættelse som Prof. i Poetik
og Retorik ved Univ. Men som tilhørende det
franskvenlige Parti maatte han 1813 forlade
sit Fædreland og begive sig til Frankrig; dér
levede han til 1817. I Madrid virkede L. i
1820’erne som Journalist og Leder af en anset
Opdragelsesanstalt, San Mateo; men under det
reaktionære Regimente 1830 saa han sig atter
nødsaget til at rejse til Udlandet. 1833 kom
han tilbage, var i nogle Aar Redaktør af
Gaceta de Madrid, derefter (fra 1837) mat. Prof.,
kort efter blev han Direktør for en højere
Undervisningsanstalt i Cadiz, indtil han endelig
1840 slog sig til Ro i Sevilla. Som Lærer fik L.
megen Bet. for den unge Generation af Forf.
og Politikere (Espronceda, Durán o. fl.), der
fremtraadte omtr. ved Julirevolutionens Tid;
han udmærkede sig ved sin elskværdige
Personlighed, ved Frisind og ved god æstetisk
Dømmekraft. Digteren L. dannede Midtpunktet
i en særlig sevillansk Skole, hvis Fortrin er en
smuk og elegant Form og en egen mild Ynde;
16. og 17. Aarh.’s sp. Klassikere ikke mindre
end de antikke Digtere var dens Forbilleder,
og navnlig L. har, skønt Anti-Romantiker,
væsentlig forberedt det poetiske Opsving i
national Aand, som karakteriserer den sp. Litt. i
19. Aarh.’s 1. Halvdel. Hans formfuldendte og
smagfulde, for en Del erotiske Lyrik, der
endnu formaar at fængsle trods sit noget
gammeldags Præg, er samlet i et Bd Poesias (1822).
Et enkelt, efterladt Digt, El imperio de la
estupidez staar foruden hans andre Poesias
i 67. Bd af Biblioteca de autores españoles
(Poetas liricos del siglo XVIII, 3. Bd). Nogle
hidtil uudgivne Digte af L. findes ogsaa i en
Biografi af ham, der udkom 1848. Foruden
sine Poesier udgav han en mat. Lærebog, der
roses, en god sp. Antologi, en Række
Forelæsninger over sp. Drama samt 2 Bd Afh.:
Ensayos literarios y criticos (1844).
E. G.
Liste (Teknologi), lang. forholdsvis tynd og
smal, ofte profileret Genstand, som anvendes
til Rand ell. Indfatning af en større Genstand,
til at dække over Fuger o. l.
(F. W.). D. H. B.
Liste, Æggen paa Klæde (heraf »Listesko«,
»Listetæpper« m. m.).
Liste kalder man det Stykke af det spæde
Barns Klædedragt, som bestaar af en c. 10—12
cm bredt og 150—200 cm langt hæklet ell.
ulden Strimmel, der vikles omkr. Barnets
Underliv og den nederste Del af Brystkassen, i den
Formening, at den skal virke støttende paa
Kroppen. I Virkeligheden er L. et fuldstændig
unødvendigt Klædningsstykke for det spæde
Barn, hvis Ryg ikke behøver nogen Støtte,
men hvis Aandedræt kan generes, saafremt L.
vikles for stramt omkr. Livet.
P. H.
Listeafstemning (paa Fransk scrutin de
liste) kaldes den Valgmaade, hvorefter der af
en Forsamling ell. i en Valgkreds vælges under
eet flere Medlemmer, i Modsætning til
Enkeltmandsvalg. Den brugtes i sin ældre Form
saaledes, at et for Listen afgivet Flertal af
Stemmer vinder samtlige Mandater, under den fr.
Revolution til de forsk. Forsamlinger 1789—99
og paa ny under Republikken 1848—51 og
1871—75, samt ved Valgene til Senatet siden 1875
og til Deputeretkamret 1885—89. Ved
Præsidentvalget i Nordamerika vælges endnu de
enkelte Staters Valgmænd ved L. i denne ældre
Form. I nyere Tid anvendes L. derimod nu
næsten alle Vegne kun i Form af
Forholdstalsvalg, hvorved ikke blot Flertallenes, men
ogsaa Mindretallenes Andel i Mandaterne
sikres. Se Valg.
K. B.
Listed, Havn paa Bornholms Østkyst c. 2
km NV. f. Svaneke. Der er 4 Bassiner med
2 à 3 m’s Dybde. Uden for Havnen ligger en
Del Skær, saa at kun lokalt kendte Folk kan
søge den.
G. F. H.
Listeførere kaldes de Vælgere, som gør
Tjeneste ved at optegne Stemme givningen ved et
Valg; Valg-L. afmærker paa Vælgerlisten
Navnene paa de Vælgere, som afgiver Stemme,
og Stemme-L. afskriver paa en særskilt
Liste de stemmende Vælgeres Navne.
E. E.
Listepap er et amer. Husbygningsmateriale,
bestaaende af Trælister med svalehaleformet
Tværsnit, fastgjorte paa Tagpap. L. bruges som
Forskallingsmateriale og pudses efter
Opsætningen. Listerne er 3/8″ ell. 5/8″ tykke og gerne
kreosoterede; de trykkes fast paa Pappen, der
er bestrøget med varm Asfalt, som ved
Størkningen fastholder dem. En Væg af denne Art
forbliver tæt, selv om Pudsen revner.
E. Su.
Lister [’£istə], Joseph, eng. Kirurg, f. 5.
Apr. 1827 i Upton, Essex, d. 10. Febr 1912 i
London. L. blev 1852 Baccalaureus med. og s.
A. Medlem af Royal College of surgeons i
Edinburgh, efter at han en Tid havde været
Homesurgeon ved University College Hospital. Denne
Stilling gav ham Lejlighed til at studere
Gangræn (Koldbrand) og Pyæmi (Saarfeber), og
derved fik han den første Mistanke om, at
visse Saarsygdomme kunde skyldes Parasitter.
Fra Midten af 1860’erne praktiserede han som
Kirurg i Glasgow, men kom derefter til
Edinburgh som Svigerfaderen Syme’s Efterfølger
(1869), og her lærte han den »tørre«
Forbinding at kende, i Modsætning til den »fugtige«,
som man benyttede ved University College.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
