- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
901

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liszt, Franz - Liszt, Franz Eduard Ritter von

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bæres af en brændende Energi og Hengivelse og
Trang til Fornyelse, navnlig paa det
harmoniske Omraade, og som er forfattede i en Stil,
der præges umiskendelig — og maaske for
meget — af Virtuosen L., og som derhos er
Udtryk for en ædel og fantasifuld Kunstners
Syner og Ideer. Men det musikalske Indhold
slaar ikke altid til, til hvad Komponisten har
villet skildre, ell. til den Stemning, han har
villet fremkalde, og til den ny og fri Form i
disse symfoniske Digtninge synes Pubikum ikke
ret at have villet vænne sig. Ikke heller L.’s
kirkelige Værker, der rummer skønne
Enkeltheder, men er ujævne i Stilen, har hidtil
vundet nogen sikker Udbredelse. (Litt.:
Biografier af L. Ramann [3 Bd 1880—94], Nohl og
Göllerich, Eduard Reuss, Rudolf
Louis
[1900], J. Kapp [1902, 2. Opl. 1911],
Cosima Wagner [1911], Huneker
[1911], Calvocoressi [i Musiciens célèbres].
— L.’s Brevveksling med Wagner [2 Bd] og L.’s
Breve, udg. af La Mara [9 Bd]).
W. B.

Liszt [lest], Franz Eduard Ritter
von
, tysk Retslærd og Politiker, ovenn.’s
Halvfætter, f. 2. Marts 1851 i Wien, d. 21. Juni 1919 i
Seeheim a. d. Bergstrasse, 1875 Privatdocent i
Graz, 1879
Prof. ord. i
Giessen, 1882 i
Marburg, 1889
i Halle a. S.,
1899—1917 i
Berlin.
Udrustet med
glimrende Evner,
stor
Veltalenhed og et
sjældent
Organisationstalent
stod L. forrest
i Kampen for
Nutidens
kriminalpolitiske
Reformation.
Som
Dogmatiker, som
jur.
Erkendelsesteoretiker har han mange Overmænd, men
h;an hørte den ny Tid gro; han forstod, hvad
den naturvidenskabelige Forskning førte i sit
Skjold, forstod dens Konsekvenser paa
Retsvidenskabens Felter, forstod at omplante de
Jhering’ske Grundprincipper i Strafferettens
Jordbund. Han repræsenterede Teleologien over
for den rene jur. Formallogik. Han begyndte
som Historiker og Dogmatiker, og i Skr som
»Meineid und falsenes Zeugniss« (1876), »Die
falsene Aussage vor Gericht oder öffentlicher
Behörde nach deutschem und österreichischem
Recht« (1877), »Lehrbuch des österreichischen
Pressrechts« (1878), »Das deutsche
Reichs-Pressrecht« (1880) og »Das deutsche
Reichsstrafrecht« (1881) vandrede han endnu ad de
vante Stier, bl. a. som en varmt anerkendende
Tilhænger af Binding’s Normteori. Men med de
straalende Afh.: »Der Zweckgedanke im
Strafrecht« (1882), »Rechtsgut und Handlungsbegriffe
im Bindingschen Handbuche« (1886),
»Kriminalpolitische Aufgaben« (1889—90 og 1892), »Die
deterministischen Gegner d. Zweckstrafe« (1893)
o. a. begyndte et nyt Afsnit af L.’s vidensk.
Forfatterskab. Ligesom Klassikerne i Tyskland
samlede sig om Binding, blev L.’s Navn det
Enhedsmærke, den vajende Fane, hvorunder
den sociologiske Retning i Strafferetsvidenskaben
fylkedes. Allerede i 3. Udg. af »Lehrbuch des
Deutschen Strafrechts« (1888), saaledes var
»Rigsstrafferetten« omdøbt, klang den Tone, som
herefter lød i alle senere Oplag af dette
verdensberømte Skrift (24. Oplag ved Eberhard
Schmidt 1922 og talrige Overs.), der mere end
noget andet Værk har bidraget til at omforme
den alm. kriminalistiske Bevidsthed. I fortættet
Form udviklede L. der sit strafferetlige
Livssyn. Straffen er efter L. nødvendig for at
opretholde Retsordenen. At søge en anden
Retsgrund er overflødigt, forfejlet og unyttigt.
Straffens Formaal er enten at gøre Forbryderen
til et nyttigt Medlem af Samfundet ved
Afskrækkelse ell. Forbedring ell. at unddrage
det for Samfundet ubrugelige forbryderiske
Individ Muligheden af at begaa ny Forbrydelser
enten for bestandig ell. for Tid, altsaa
uskadeliggøre ham. L. afviser Gengældelsesteorien i
dens klassiske Skikkelse, men ogsaa moderne
Tilhængere heraf, som Merkel, der søgte at
slaa en Bro mellem Gengældelsen og
Formaalstanken. Paa den anden Side tog L. bestemt
Afstand fra Lombroso’s ensidig-biologiske
Opfattelse af Forbrydelsen. Enhver Forbrydelse
er efter L. et Produkt af Forbryderens
individuelle Egenart og af de ham omgivende
sociale Forhold. I en forstandig, men
maalsikker Socialpolitik saa han den bedste og
virksomste Kriminalpolitik. Den biologiske og
sociologiske Undersøgelse af Forbryderen maatte
arbejde Haand i Haand. Med disse Grundtanker
som Udgangspunkt tog L. til Orde i snart sagt
alle den moderne Kriminologis brændende
Spørgsmaal — de korte Frihedsstraffe, den betingede
Domfældelse, Behandlingen af unge
Forbrydere, Recidivets og Motivets Bet. o. m. a., og i
en lang, Rk. Afh., Foredrag o. l., »Das
Verbrechen als sozial-pathologische Erscheinung«
(1899), »Das Problem der Kriminalität der
Juden« (1907) o. m. a., de vigtigste samlede i
»Strafrechtliche Aufsätze und Vorträge« (I—II,
1905), uddybede han nærmere sine
Læresætninger og slog til Lyd for sit kriminalpolitiske
Program. Stor Opsigt vakte L.’s Foredrag paa
den 3. internationale Psykologkongres i
München 1896 om »Die strafrechtliche
Zurechnungsfähigkeit«, hvilket fremkaldte skarpe
Indsigelser bl. a. fra Binding, Lammasch, Höfler og
senere fra K. v. Birkmeyer i dennes Bog »Was
lässt von L. vom Strafrecht übrig?« (1907). I
Forhandlingerne om den tyske borgerlige
Lovbog tog L. Del ved »Die Grenzgebiete zwischen
Privatrecht und Strafrecht« (1889) og »Die
Deliktsobligationen im System des Bürgerlichen
Gesetzbuchs« (1898); han var Bidragyder til F.
v. Holtzendorff og E. v. Jagemann’s
»Handbuch des Gefängniswesens« (I,, 1888), Paul
Hinneberg’s »Die Kultur d. Gegenwart« (1906)
o. a., udgav sammen med E. Delaquis en
fuldstændig Omarbejdelse af H. Rüdorff’s
»Strafgesetzbuch für das Deutsche Reich« (26. Oplag
ved E. Kohlrausch, 1922) o. s. fr. Det af L.

F. E. R. v. Liszt.
F. E. R. v. Liszt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0918.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free