Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liszt, Franz Eduard Ritter von - Lit - Litai - Li-tai-peh
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammen med Adolf Dochow 1881 stiftede »Zeitschr.
für die gesamte Strafrechtswissenschaft« skulde
efter Planen staa aabent for alle Forgreninger
at den kriminalistiske Videnskab, men den
internationale Kriminalistforening, i hvis
Tilblivelse i Aarene 1888—89 foruden L. ogsaa G. A.
van Hamel og Adolphe Prins tog Del, betød en
maalbevidst kriminalpolitisk Offensiv, et Raab om
en strafferetlig Reform, støbt ikke efter aprioriske
Begrebers Bydende, men efter det praktiske
Livs Fordringer. 1888 stiftede L. sit berømte
kriminalistiske Seminarium med et righoldigt
Bibliotek. Herfra er udsendt en statelig
Samling »Abhandlungen«; L. gjorde selv Beg. med
»Der italienische Strafgesetzentwurf von 1887«
(1888), der suppleredes med en tilsvarende
kritisk Gennemgang og Vurderen af preussiske,
norske og schweiziske Udkast. L.’s sjældne
Lærerbegavelse gav sig litterære Udslag i hans
»Strairechtsfälle zum akademischen Gebrauch«
(opr. en Bearbejdelse af Ad. Dochow’s Arbejde
fra 1876, 13. Opl. ved E. H. Rosenfeld 1923),
den ildfulde Rektoratstale »Die Reform des
juristischen Studiums in Preussen« (1886) o. a.
Med vanlig Energi virkede L. for legislative
Strafferetsreformer. Værdifulde Forarbejder
hertil skabte han, støttet af en international Stab
af Medarbejdere, i »Die Strafgesetzgebung der
Gegenwart in rechtsvergleichender Darstellung«
(I 1894, II i Forbindelse med Georg Crusen
1899, ufuldendt), en Forløber for Kæmpeværket
»Vergleichende Darstellung des deutschen und
ausländischen Strafrechts« (I—XIV, 1906—09),
hvori han selv fremstillede »Bedingte
Verurteilung und bedingte Begnadigung« (Alm. Del,
III 1908) og »Totung und Lebensgefährdung«
(Spec. Del V 1905). Han blev ikke Medlem af
Straffelovkommissionerne af 1906 og 1911, men
hans glødende Iver for Reformernes Trivsel og
Fremvækst kølnedes ikke af den Grund. Han
skrev saaledes »Die Reform des
Strafverfahrens« (1906) o. a. og udgav sammen med Franz
Adickes, P. F. Aschrott og Karl von Lilienthal
»Beiträge zur Reform des Strafprozesses« (I—II
1908), med P. F. Aschrott »Die Reform des
Reichsstrafgesetzbuches« (I—II 1910), med W.
Karl, K. v. Lilienthal og J. Goldschmidt
»Gegenentwurf z. Vorentwurf eines deutschen
Strafgesetzbuches« med »Begründung« (1911). Ogsaa
som Folkeretslærer stod L. i forreste Linie, og
hans herhen hørende Arbejder vandt ligeledes
en enestaaende Udbredelse. 1900 Associé, 1908
Medlem af Institut de droit international.
Foruden en kortere Fremstilling af Folkeretten
i Karl v. Birkmeyer’s »Encyklopädie der
Rechtswissenschaft« (1901), »Das Wesen des
völkerrechtlichen Staatenverbandes und der
internationale Prisenhof« (1910) o. a. offentliggjorde
han »Das Völkerrecht« (1898, 11. Udg. 1918,
2. uforandrede Nytryk 1921), hvis sidste Udgaver
bærer alt for tydelige Spor af Forf.’s
nationalpatriotiske Opfattelse. L. havde underskrevet
»Es ist nicht wahr«-Opraabet, og i hans
Brochurer under Verdenskrigen — »Ein
Mitteleuropäischer Staatenverband als nächstes Ziel
der deutschen auswärtigen Politik« (1914), »Von
der Nibelungentreue« (1914), »England und das
Völkerrecht« (1915) og »Vom Staatenverband
zur Völkergemeinschaft« (1917) — er
heller ikke Videnskabsmanden, der fører Pennen.
Han var Medudgiver af »Handbuch der Politik«
(I—III 1912—13, 2. Opl. 1914) og medvirkende
ved W. Schücking’s »Das Werk vom Haag« (I—V
1912—17). I en Aarrække deltog L. i det
politiske Liv — 1908 Medlem af den preussiske
Landdag, senere af Rigsdagen — og arbejdede
særlig paa at samle de adsplittede Venstre- og
Fremskridtspartier i et Parti. Med sin levende
Aand og altid i Bevægelse ejede L. den
medfødte Sympati for alt nyt og Stræbende. Han var et
Modsigelsens Tegn, vandt begejstret Tilslutning,
mødte p. d. a. S. lige saa stærk og sejg
Modstand, men at han har gjort en ualmindelig
Indsats ved at virke for og gennemføre
Tanker, som har optaget hans Samtids bedste Mænd,
er der vistnok alm. Enighed om. (Litt.: R. v.
Hippel i »Zeitschrift für die gesamte
Strafrechtswissenschaft«, XL [1919] S. 529—34; K. v.
Lilienthal, l. c. S. 535—43; Carl Torp
i »Nordisk Tidsskr. f. Strafferet«, VII [1919],
S. 139—45; Frantz Dahl l. c, S. 248—76;
Johan C. W. Thyrén, i »Svensk
Juristtidning«, IV [1919], S. 250—53; Frantz Dahl
i »Tidsskr. f. Retsvid.«, XXXII [1919], S.
423—29; D. Simons i »Tijdschrift voor Strafrecht«,
XXX [1919], S. 333—36; Fingeri, »Der
Gerichtssaal«, LXXXVII [1919]; Löffler i
»Oesterreichische Zeitschrift für Strafrecht«, VIII
[1920], S. 411—14; Frantz Dahl i
»Juridiske Profiler« (Kjøbenhavn 1920], S. 141—74).
Fz. D.
Lit, Dværg, der ved Balder’s Baalfærd blev
sparket i Ilden af Thor.
(A. O.). G. K-n.
Litai, se Ate.
Li-tai-peh, kin. Digter, f. 699 e. Kr., d. 762.
L., hvis Familienavn var Li, hvortil føjedes
tai-peh, d. e. stor Glans, vandt tidlig Anseelse som
Digter, vandrede 742 til Hovedstaden, det nuv.
Si-ngan-fu og fik gennem Hoffets Mæcenas,
Ministeren Ho-shi-tshang. Indpas hos Kejseren
Ming-hoang-ti, der var en varm Beundrer af
Digtekunst og Lærdom. Skønt han overøstes
med alle Slags Udmærkelser og rige
Pengegaver, trættede Hoflivet ham. L., der var en stor
Ven af Vin og som Horats besang Vin og
Kærlighed, begav sig paa ny paa Vandring, drog
Kina rundt, alle Vegne hædret, men mere end
ønskeligt hengiven til Vinens Glæder. Da der
udbrød et voldsomt Oprør mod Kejseren, og
da L. var nøje forbundet med Hovedmanden,
beskyldtes han for at have været Medstifter af
Oprøret, fængsledes, dømtes til Døden, men
benaadedes p. Gr. a. sine digteriske
Fortjenester, kaldtes atter til Hoffet, men døde paa
Vejen. L. er ubestridt den talentfuldeste af
Tang-Dynastiets Digtere, Anakreontikeren bl.
Kinas Lyrikere: Vinens Pris og Nuets Glæde
danner Grundtonen i hans Digte, skiftende med
pessimistisk Resignation. Fortrinsvis dyrker
ban korte Stemningsbilleder i firliniede Vers,
men har ogsaa skrevet en Række balladeagtige
Digte af fortællende Karakter. Hans
Naturskildringer prises som fine og yndefulde. De
mest kendte af hans Digte er
»Porcelænspavillonen«, »Jade-Trappen«, »Nær Flodens
Munding«. Nogle af hans Digte er oversatte paa
Svensk af H. E. Larsson: »Kinesiska
Dikter« (Lund 1894). (Litt.: Mayer, Chinese
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
