Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litteraturhistorie - Litteris et artibus - litteræ admonitoriæ - litterær - Litterærkonventioner - Littleborough - Little Falls - Littlehampton - Little Hulton - Little Lever - Little Rock - Littles Sygdom - Littleton - Littorella - Littorinahavet - Littré, Maximilien Paul Émile
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gesch. d. Litt.« (2 Bd, Berlin 1891); H. Sckück,
»Ill. Allmän Litteraturhistorie« (Sthlm 1919 ff.,
Bd 1—3). Men det ligger i Sagens Natur, at det
med Forskningens Specialisering ogsaa paa det
litterærhistoriske Omraade i Virkeligheden maa
overstige Enkeltmands Kræfter videnskabelig
at kunne behandle hele
Verdenslitteraturhistorien. Arbejdet maa deles, som i den i Danmark
af Jul. Clausen udgivne »Illustr.
Verdens-Litteraturhistorie« (1—3 1897—1901), hvor de
enkelte Landes Litteraturer er skildrede af
Fagmænd. — For Nationallitteraturens Vedk.
henvises til Litteraturangivelserne under hvert
enkelt Land (jfr Litteratur).
J. Cl.
Litteris et artibus (lat.: »for Videnskab og
Kunst«), Medaille, først uddelt af Kronprins
Carl (XV) af Sverige og Norge som Belønning
til Videnskabsmænd og Kunstnere. Forsiden
viser den regerende Konges Billede, Bagsiden
Ordene l. e. a. i en Laurbærkrans. Medaillen
præges i Guld, er forsynet med kgl. Krone og
bæres paa Brystet i blaat Baand.
P. B. G.
litteræ admonitoriæ (lat.), se
Kongebreve.
litterær betyder i Alm.: hvad der paa en
ell. anden Maade staar i Forhold til Litteratur.
I snævrere Bet. kan Ordet anvendes i forsk.
Forbindelser. L. Ejendomsret er den Ret,
enhver Forf. iilg. Lovgivningen har til at træffe
Dispositioner over et af ham forfattet Skrift.
Som andre Eksempler kan nævnes: l. Komedie
om saadanne Skuespil, der imødekommer Krav
ud over det blot underholdende, l. Variété om
de Forsøg, der har været gjorte paa at
omdanne denne moderne Kunstanstalts Karakter.
J. Cl.
Litterærkonventioner, internationale
Overenskomster om gensidig Beskyttelse af litterære
(og kunstneriske) Frembringelser (se
Forfatterret og Kunstnerret).
Littleborough [’£itə£bərə], Forstad til
Rochdale i det nordvestlige England, Grevskab
Lancashire. Uld- og Bomuldsindustri. (1921) 11488
Indb.
N. H. J.
Little Falls [’£itə£-’få.£z], 1) By i Staten
New York, U. S. A., ved Mohawk-Floden, der
her falder i alt 14 m og leverer Vandkraft til
Fabrikkerne, og Erie-Kanalen. Den har Papir-
og Uldfabrikker og vigtig Handel med Smør og
Ost. 13000 Indb. 2) By i Minnesota, U. S. A.,
ligger paa begge Bredder af Mississippi i en
frugtbar Egn. Fabrikation af Papir og
Landbrugsredskaber. 6000 Indb.
N. H. J.
Littlehampton [’£itə£hämtən], Havnestad og
Badested i Sydengland, Grevskab Sussex, ligger
ved Aruns Udløb i Kanalen. (1921) 11286 Indb.
N. H. J.
Little Hulton [’£itə£-’ha£tən], Flække i det
nordvestlige England. Lancashire, ligger 5 km
S. f. Bolton og har 9000 Indb.
N. H. J.
Little Lever [’£itə£-’levə], Flække i det
nordvestlige England, Lancashire, ligger 5 km
SØ. f. Bolton, har Bomuldsspinderier,
Fabrikation af Papir og Kemikalier, Kulgruber, 7000
Indb.
N. H. J.
Little Rock [’£ite£-’råk], Hovedstad i Staten
Arkansas, U. S. A., ligger ved højre Bred af
Floden Arkansas, 150 km fra dens Udmunding
i Mississippi. (1920) 65030 Indb., hvoraf omtr.
1/3 Farvede. Den er i stærk Opkomst, særlig
fordi den er et vigtigt Jernbaneknudepunkt, og
er moderne i sit Udseende. L. er Sæde for en
episkopal og en katolsk Biskop. Her findes det
med. og jur. Fakultet af Statsuniversitetet,
hvoraf det øvrige er i Fayetteville, samt to
Højskoler for Negre. Der dyrkes særlig
Bomuld samt fabrikeres Maskiner og Møbler. L. R.
har den største Brydning af Bauxit i U. S. A.
L. R., hvis første Bebyggelse opstod 1814, blev
1821 Hovedstad i Arkansas.
N. H. J.
Littles Sygdom [’£it£s-] er en Lammelse
af Benene, forbunden med Stivhed af disse, der
opstaar som Følge af Blødning i Hjernen ell.
dens Hinder, fremkaldt hos Børn ved Fødslen.
Den fremkommer særlig som Følge af
besværlige Fødsler, f. Eks. ved Tangforløsning. I Beg.
er Barnets Ben fuldstændig slappe,
efterhaanden kommer der Stivhed af Musklerne og i
Sammenhæng dermed Vanskeligheder ved at
gaa, hvilket først læres sent. — Et lgn.
Sygdomsbillede kan i øvrigt fremkaldes ved
Hjernebetændelse i Barndommen. Behandlingen af
L. S. bestaar væsentlig i Massage og
Gangøvelser. Er Stivheden meget stærk, kan der
undertiden hjælpes ved de saakaldte Foersters ell.
Stoffels Operationer.
K. H. K.
Littleton [’£itə£tən], By i Staten New
Hampshire, U. S. A., besøgt Sommeropholdssted med
5000 Indb.
N. H. J.
Littorella, se Strandbo.
Littorinahavet. Efter den ved Slutningen
af den senglaciale Tid indtraadte
Landhævning, hvorved Østersøen blev en Indsø,
Ancylus-Søen, fulgte noget ind i den
postglaciale Tid en Landsænkning, der atter satte
Østersøen i Forbindelse med Havet. Særlig mod
N. dækkede Østersøen dengang et noget større
Omraade end i Nutiden, idet Vandstanden i den
bottniske Bugt steg til en Højde af indtil 100
m over den nuv. Havflade. Hævningens
Størrelse aftog jævnt mod S.; nær Upsala var den
saaledes c. 70 m og ved Sthlm 60 m, og i det
sydlige Sverige var den ganske ubetydelig.
Vandet i Østersøen var dengang mere saltholdigt,
saa at den alm. Strandsnegl, Littorina littorea,
som i Nutiden ikke gaar længere ind i
Østersøen end til Rügen, dengang kunde leve helt
oppe i den bottniske Bugt. Man har derfor kaldt
den Tids Østersø L. Ogsaa andre
Saltvandsmuslinger og -snegle naaeder længere ind i og
trivedes bedre i L. end i Nutidens Østersø.
Paa samme Tid omgaves de danske Kyster af
Tapeshavet (s. d.).
J. P. R.
Littré [li’tre], Maximilien Paul
Émile, fr. Forf., Leksikograf og Polyhistor, f. i
Paris 1. Febr 1801, d. smst. 2. Juli 1881. L.
studerede først Medicin og praktiserede en
Tid lang paa Hospitalerne, var med til at stifte
fl. med. Tidsskr og kastede sig samtidig med
Studiet af Lægekunstens Historie over Filologi;
med en i vor Tid mærkelig polyhistorisk
Alsidighed skrev han en Mængde Studier, ikke
blot af nyere Sprog, men ogsaa af
Oldtidssprogene (Sanskrit, Arabisk, Græsk), foruden af
Filosofi og Historie. Politisk hørte han til
Republikanerne, kæmpede 1830 med Hæder paa
Barrikaderne under Februarrevolutionen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
