Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Livets Vand - Livgarden - Livgarden til Hest - Livgeding
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L. V. ikke at have haft nogen Bet., idet
Livskræfterne antoges at bero i gærede Drikke
(Indernes og Persernes Soma, Germanernes Mjød)
ell. i lgn. Livseliksirer som f. Eks. Grækernes
Gudedrik Nektar. Dog har man i den gr.
Religion haft Skikke, ved hvilke man gjorde det
hellige Vand livskraftigt, f. Eks. ved at dyppe
brændende Fakler ned i det, og denne Skik
har fortsat sig i Katolicismen, hvor man
dyppede Kerter ned i Vievandet, for dette toges i
Brug (H. Usener: »Weihwasser, Kl. Schr., I,
4. 1913). I den europæiske Folketro har
Forestillingen bevaret sig fra den kat. Tids
Tro paa hellige og helbredende Kilder, støttet
af disses naturlige Lægekraft, men ogsaa i rent
magisk og sagnagtig Form: »Det springende
Vand« (l’eau dansant). Vand af »det glimrende
Vandspring« o. l. skal hentes til den syge og
bruges til Besværgelser (talrige Eksempler i
Feilberg’s Ordbog over jyske Almuesmaal, TI,
439); Sagnet om Ungdomskilden (Litt. smst.
III, 979) er udbredt i de fleste Lande, mere vel
som direkte Fortsættelse af orientalske og
antikke Forestillinger end under Indflydelse af
kristne Daabsskikke. En naiv Fremstilling af
Ungdomsbadet findes i et Billede af Lukas
Kranach paa Berliner-Galeriet. I dansk Digtning
har Forestillingerne om L. V. farvet
Ingemann’s kristelige Fantasi (»Hvor Livets Kilde
springer« etc.), samt givet Paludan-Müller Motiv
til hans Fortælling: »Ungdomskilden«.
Edv. L.
Livgarden. Den danske Garde kan føre sin
Historie tilbage til Frederik III’s Tid, idet dens
Stamafdeling, »Kongens Livregiment«, blev
oprettet 30. Juni 1658. Denne Betegnelse
anvendtes til 5. Aug. 1684, paa hvilken Dag Christian
V bestemte, at Livregimentet herefter skulde
anses som og føre Navn af »Vor Garde til
Fods«. Mandskabet bestod opr. af hvervede,
hovedsagelig norske, danske og tyske; 1793
bestemtes, at Hvervning til L. kun maatte ske i
Danmark og Norge, og 1799 at Hvervning helt
skulde bortfalde og Rekrutteringen ske ved
udskrevne Folk fra hele Landet. Styrken har
varieret stærkt; opr. 8 Kompagnier, var den
i Slutn. af 17. Aarh. 20 Kompagnier, reduceredes
1763 til 14 og senere s. A., idet L. for en kort
Tid sloges sammen med L. til Hest, endog til
5 Kompagnier. De 2 Garder adskiltes allerede
1765 — for dog 1767 atter at forenes en kort
Tid — og L. forøgedes til 7, senere 8
Kompagnier. L. deltog i Krigen mod Karl X Gustaf,
baade i Kbhvn’s Forsvar og Kampen paa Fyn,
senere i Christian V’s Krig mod Sverige og den
store nordiske Krig, og en Del af dens Styrke
har omkr. Aar 1700 kæmpet paa Valpladse i
Irland og Flandern og i den sp. Arvefølgekrig.
Kort før Jul 1771 foranledigede Struensee, at
Befaling udgik til L.’s Ophævelse. Denne
Befaling øgede i særlig Grad Uviljen mod
Struensee og fremskyndede hans Fald. Efter dette
oprettedes ved Kabinetsordre af 20. Jan. 1772
L. paa ny. Ophævelsen havde saaledes kun
varet omtr. en Maaned. 1785 fastsattes Styrken
til 4 Kompagnier, hvilket Antal fastholdtes ved
Hærloven 1842, og med denne deltog L. i begge
de slesvigske Krige. Ved Hærlov 1867 kom L.
til at bestaa af L.’s Liniebataillon og L.’s
Forstærkningsbataillon, hver paa 4 Kompagnier;
1909 ændredes Navnet til »L.« med 1. og 2.
Livgardebataillon (sidstnævnte Reserve), og denne
Styrke er ved Hærlov 1922 forøget med 1
Linie-Maskingeværkompagni. Samtlige Konger fra
Frederik IV til Christian IX har været Chefer
for L.; Kong Christian X var som Kronprins
Chef 1906—08. Siden 1786 har L. været
indkaserneret i den nuv. Kaserne ved Rosenborg,
det gl. Orangerihus. 1908 fejredes L.’s
250-aarige Jubilæum; ved denne Lejlighed blev dens
Fane prydet med 2 Fanebaand med flg.
Inskriptioner: »Kjøbenhavn 1658—59 — Nyborg
1659 — Lund 1676 — Malmø 1677« og
»Helsingborg 1710 — Gadebusch 1712 — Stralsund 1715
— Isted 1850 — Dybbøl 1848—1864«. (Litt.:
Gerhard Brammer, »L. 1658—1908«
[Kbhvn 1908]).
E. C.
Livgarden til Hest oprettedes under
Frederik III i Beg. af Aaret 1661, formeret som et
Kompagni med en Styrke af 132 Heste under
Navnet »Den Kongelige Lif-Garde til Hest«. Den
var og vedblev stedse at være særlig knyttet til
Kongens Person. Styrken har varieret meget.
1675 udvidedes L. til 6 Kompagnier. 1714 bestod
den af 8 Kompagnier indtil 1763, da den, idet
den forenedes med Garden til Fods,
indskrænkedes til 2 Eskadroner; Foreningen varede kun
lidt over et Aar; en kortvarig Forening fandt
igen Sted 1767. Paa Foranledning af Struensee
opløstes L. 22. Maj 1771, men kort efter
Struensee’s Fald, nemlig 27. Maj 1772, oprettedes den
paa ny med sin tidligere Styrke paa 2
Eskadroner. Mandskabet var opr. hvervede, senere
blandet med udskrevne af Rigets egne Børn;
1799 bestemtes, at det kun skulde dannes af
Landrekrutter ell. nationalt Mandskab. L.
deltog under Christian V i Slagene ved Lund og
Landskrona, kæmpede senere med Hæder ved
Helsingborg og Gadebusch og deltog i Udfald
fra Kbhvn 1807. Ved Hærlov af 1842 kom L. til
at bestaa af 1 Eskadron, der knyttedes til
Husardivisionen. Fra denne Forbindelse
udløstes Eskadronen 1854 og var nu atter en
selvstændig Afdeling, indtil den af økonomiske
Grunde opløstes 31. Maj 1866. 28. Maj s. A.
præsenteredes dette smukt uniformerede og vel
organiserede Korps sidste Gang for Kongen. Alle
danske Konger fra Frederik IV til Christian IX
har været Chefer for L. Kong Christian IX
indtraadte 1835 som Prins i Korpset som
Ritmester à la suite; 1842 ansattes han som
Eskadronchef; han førte Eskadronen under dens
Deltagelse i Felttoget 1848 og var L.’s
Kommandør fra 1851—53. 1792 fik L. sin egen
nyopbyggede Kaserne, den gamle Artillerikaserne
ved Frederiksholms Kanal paa
Materialgaardens Grund; den afbrændte og opbyggedes
atter 1798. (Litt.: Krogh, »Meddelelser om
den kgl. L. t. H.« [Kbhvn 1886]).
E. C.
Livgeding [-gə’deŋ’], Underhold, i
Jordegods ell. Løsøre, tillagt en Person for hans
Livstid, i ældre dansk Retssprog særlig det
Underhold, en Greve ell. Baron kan tillægge sin
efterlevende Gemalinde, jfr Grevernes og
Friherrernes Privilegium af 25. Maj 1671 og det
Enkedronningen tillagte Underhold, jfr
Kongeloven af 14. Novbr 1665 § 20.
K. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
