Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Livingston, Edvard - Livingstone, David
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skadeserstatning til nordamerikanske Borgere
for Tab ved Kejserdømmets Krige blev udredet.
Størst Ry vandt han dog ved sine Lovarbejder;
han forfattede 1805 en foreløbig Proceslov for
Louisiana, som gjaldt i 20 Aar, og var 1823—24
med at gennemse Statens Civillovbog. 1821—24
forfattede han System of penal law, tillige
omfattende Straffeproces og Fængselstugt, der blev
oversat baade paa Fransk og Tysk og har øvet
Indflydelse ogsaa paa europ. Lovgivning (ny
Udg. 1833). Hans Straffelov blev dog aldrig
indført i Louisiana, men senere i
Unionsdistriktet Columbia. Hans Complete works in
criminal jurisprudence udgaves 1873. C. H. Hunt
skrev hans Levned 1864. Hans ældre Broder
Robert L., f. 27. Novbr 1746, d. 26. Febr
1813, blev 1773 Sagfører i New York og valgtes
1775 til Provinsens Forsamling. Han sendtes
derfra 1776 til Koloniernes fælles Kongres og
var med at udarbejde
Uafhængighedserklæringen. Ligeledes havde han vigtig Del i Staten
New Yorks ny Forfatning 1777 og var derefter
dens Kansler indtil 1801; som saadan tog han
1789 G. Washington i Ed som Unionens første
Præsident. Han var 1781—83 Unionens
Statssekretær, d. v. s. Udenrigsminister, og 1801—05
Sendemand i Paris, hvor han sluttede
Traktaten om Louisianas Køb. Efter sin Hjemkomst
blev han Unionssenator. Allerede i Paris havde
han understøttet R. Fulton’s Forsøg paa at
bygge et Dampskib (havde selv gjort Forsøg i
lgn. Retning) og fortsatte dermed, indtil Maalet
var naaet 1807. Han var ogsaa Grundlægger af
Kunstakademiet i New York. Fr. de Peyster
skrev 1876 hans Levned.
E. E.
Livingstone [’£iviŋstən], David, berømt
eng. Afrikarejsende og Missionær, f. 19. Marts
1813 i Blantyre i Skotland, d. i Ilala i Afrika
4. Maj 1873. Hans Fader var en ubemidlet,
stærkt
religiøst grebet
Tehandler, havde
fl. Børn, og
Sønnen David
sendtes 10 Aar
gl paa Arbejde
i en
Bomuldsfabrik. Ved
ihærdigt
Selvarbejde
erhvervede han
sig forskellige
Kundskaber,
forøgede
senere disse ved
Univ. i
Glasgow, navnlig i
Teologi og
Medicin, og
fremstillede sig
til Tjeneste ved det London’ske Missionsselskab
1837, hvilket sendte ham til videre Uddannelse
i Medicin til London, hvor han uddannede sig
i 2 Aar; han tog Eksamen i Glasgow,
udnævntes til Missionær Novbr 1840, afsejlede Decbr
til Sydafrika, som han naaede via Rio de
Janeiro, og dirigeredes til Dr. Moffat’s
Missionsstation i Kuruman, der dengang laa uden
for de koloniserede Egne. I Slutn. af 1844
giftede L. sig med en Datter af Dr. Moffat. Efter
at have virket paa tvende af ham fremskudte
Missionsstationer, hvoraf den nordligste,
Kolobeng, laa under Vendekredsen, tiltraadte han
Juni 1849 sin første store Opdagelsesrejse,
støttet og ledsaget af tvende eng. Venner. Gennem
Kalahari naaede han Ngami-Søen i August,
og 2 Aar senere naaede han paa en ny Rejse fra
Kolobeng Sambese-Flodens øvre Løb
og vendte tilbage til Missionsstationen.
Boerernes Overfald og Trusler vanskeliggjorde i høj
Grad Missionsgerningen her. L. rejste til
Kapstaden, sendte sin Familie til England,
benyttede Opholdet i Kapstaden til at dygtiggøre sig
i astronomiske Observationer, drog atter N. paa
og modtoges med Glæde Maj 1853 af sine
tidligere indfødte Venner, Makololo’erne, til hvis
Land, S. f. Sambese, Slavehandelens Rædsler
havde udbredt sig. Besjælet af Ønsket om
gennem lovlig Handel at udbrede Civilisationen
tiltraadte nu L., ledsaget af nogle Indfødte, sin
store Rejse til Loanda ved Atlanterhavet,
som han stærkt medtagen naaede Maj 1854 for
efter nogen Tids nødvendig Hvile at rejse tværs
gennem Afrika. Efter et Ophold hos
Makololoerne naaede han nemlig Quilimane Maj
1856, omtr. 4 Aar efter at have forladt
Kapstaden; undervejs opdagedes bl. a. det
mægtige Victoria-Vandfald. L. var saaledes
den første, der krydsede Afrikas Fastland. L.
rejste nu hjem og ankom til London Decbr
1856 efter 16 Aars Fraværelse. Aaret i
Forvejen havde det geogr. Selskab i London
skænket ham en Guldmedaille, og under sit Ophold
i England, under hvilket han forfattede sine
Missionary travels (dansk Overs. 1859), blev han
Genstand for forsk. Udmærkelser; han blev bl.
a. Æresborger i London o. fl. Byer, Æresdoktor
ved Univ. i Glasgow og Oxford; i Glasgow
indsamledes 2000 £ som Æresgave til ham;
Regeringen udnævnte L. til Konsul i Quilimane for
udstrakte Egne af det sydøstlige Afrika og
besluttede at stille ham i Spidsen for en
Ekspedition, der skulde undersøge den Del af det
sydøstlige Afrika, hvorigennem Sambese flyder.
Forinden denne Ekspedition, hvori 6 andre
hvide Mænd deltog, bl. a. L.’s Broder Charles,
afrejste Marts 1858, traadte L. ud af det
London’ske Missionsselskabs Tjeneste, men vedblev
paa sine Rejser at virke i Missionens Aand i
bedste Forstand. »Sambese-Ekspeditionen«
kæmpede med store Vanskeligheder p. Gr. a. Land,
Folk, Klima samt et mindre heldigt
Floddampskib og havde megen Modgang, men Udbyttet,
der ikke svarede til L.’s Forventninger, var dog
ikke ringe. L. fulgte nemlig bl. a.
Schire-Flodens Løb og opdagede Septbr 1859 den store
Nyassa-Sø; Schirva-Søen opdagedes;
Sambese undersøgtes nærmere paa en
længere Strækning. Rovuma-Floden undersøgtes
m. m., og meget betydningsfuld skulde
Opdagelsen af højt liggende og forholdsvis sunde Egne
ved Shire-Floden blive. L. gav nemlig Stødet
til en Missionsvirksomhed og Kolonisation i
denne Del af Afrika, hvis heldige Resultater
han dog ikke skulde opleve, da Beg. krævede
beklagelige Ofre i Menneskeliv og Penge. Hans
 |
| D. Livingstone. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
