Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Livius, Titus - Livius Andronicus - Livjægerkorps, Kongens - Livkorps, Kongens - Livland - Livlæge - Livmoder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
seine Komposition und seine Quellen« [Leipzig
1897]).
H. H. R.
Livius Andronicus, rom. Digter, f. omtrent
280 f. Kr., betegnes sædvanlig som den rom.
Litteraturs Fader. Han var af Fødsel en Græker
fra Syditalien, men kom som Krigsfange til
Rom, hvor han blev Slave hos en Livius,
maaske L. Salinator, efter hvem han senere ved
sin Frigivelse fik Navn. Som Frigiven levede
han af at undervise, indtil han begyndte at
optræde som Digter. Han oversatte Odysseen
paa Latin i saturniske Vers, vistnok meget
ubehjælpsomt, og bearbejdede desuden en Del gr.
Tragedier og Komedier, i hvilke han selv
agerede paa Teatret. Af hans Værker findes nu
kun ganske faa Levninger, som viser, hvor lidet
udviklet det lat. Sprog endnu var. De er
udgivne af L. Müller (Berlin 1885), Ribbeck
(Scænicæ Romahum poesis fragmenta (I—II, 3. Udg.
Leipzig 1897—98]) og Baehrens (Fragmenta
poetarum Romanorum [Leipzig 1886]).
H. H. R.
Livjægerkorps, Kongens. Marts 1801
oprettedes i Kbhvn et frivilligt Korps,
»Kronprinsens Livkorps«, bestaaende af Studenter.
Da ogsaa andre af Byens Borgere ønskede at
bidrage til Fædrelandets Forsvar, dannedes
kort derefter »Kongens L.«, der allerede 2. Apr.
1801 var Besætning i Stricker’s Batteri. Under
15. Apr. s. A. fik L. kgl. Stadfæstelse. Efter
Lovene skulde det bestaa af 4 Kompagnier, og
hvert Kompagni skulde om muligt bringes op
til en Styrke af 100 Mand. Medlemmerne fik
ikke Lønning, skulde selv anskaffe Uniform,
hvorimod Vaaben og Ammunition leveredes af
Kongen. Det tillodes Medlemmerne selv at
vælge Officerer, hvilket Valg derefter skulde
approberes af Kongen. L. gjorde med en Styrke af
c. 400 Mand fortrinlig Fyldest under Forsvaret
af Kbhvn 1807 under den daværende Chef
Major Holstein, deltog i 6 Udfald og udviste
navnlig et beundringsværdigt Forhold under 2.
Udfald til Classen’s Have 31. Aug. Til Minde om
Udfaldene i Classen’s Have findes paa
Ejendommen Nr 9 i Holsteinsgade en Marmortavle
med flg. Inskription: »Til Minde om Liv
jægernes Udfald i Classen’s Have 26. og 31. August
1807«. Som Anerkendelse af Korpsets fortrinlige
Forhold blev det Decbr 1807 Korps i Hæren,
og dets Officerer fik Rang som Linieofficerer;
men det beholdt Karakteren af et frivilligt
Korps. 1843 naaede L. en Styrke af 544 Mand.
Det deltog ikke i de slesvigske krige, under
hvilke det i stor Udstrækning forrettede
Vagttjeneste i Kbhvn, idet dog mange Jægere som
Frivillige deltog i Krigen 1848—50. Det
ophævedes ved Lov af 28. Maj 1870. Efter
Ophævelsen samledes Livjægerne i
»Livjægerskydeselskabet af 1817«, og her fremkom i 80’erne
Tanken om at genoprette Korpset. Dette skete
1885, Krigsministeriet sanktionerede Loven, og
Indøvelsen begyndte 10. Decbr 1885 med
velvillig Assistance af Kaptajner i Hæren, og L.
modtog paa Kong Christian IX’s Fødselsdag
1886, vedt hvilken Lejlighed det første Gang
traadte offentlig frem, en af Prinsesse Marie
skænket Fane. Det underlagdes senere den
kommanderende General i 1.
Generalkommandodistrikt. L. udsattes for stærke Angreb fra
forskellig Side. Interessen for det tabte sig mere
og mere, og Arbejdet indstilledes derfor i Beg.
af 90’erne. Hærloven af 1909 skabte bedre
Muligheder for de frivillige Korps. L. blev da
genoprettet 15. Oktbr 1911, men nu som cyklende
Rekylkorps, hvortil senere kom en
Fodfolksafdeling. Korpset, der 1913 blev anerkendt af
Krigsministeriet og ved Mobilisering staar til
Hærens Raadighed, driver Skydning, Eksercits
og Felttjeneste; det har gentagne Gange
deltaget i Hærens Øvelser. (Litt.: »Kongens L.
før og nu. En hist. Skildring af E. L.« [Kbhvn
1888], Hanson, »Vore frivillige Korps« [Kbhvn
1913]).
E. C.
Livkorps, Kongens. Efter Opfordring af
Kronprinsen oprettedes Marts 1801 et frivilligt
Korps, udelukkende bestaaende af Studenter,
under Navnet »Kronprinsens L.«; bl. Medlemmerne
var Oehlenschläger, Rahbek m. fl. Det deltog
med Hæder i Forsvaret af Kbhvn 1807 med en
Styrke af c. 900 Mand. 1808 fik det Navnet
»Kongens L.«. Det ophørte at være frivilligt
Korps, da det 1812 bestemtes, at alle ved Univ.
immatrikulerede akademiske Borgere var
pligtige til at indtræde i Korpset, hvis Bestemmelse
var at yde Bidrag til Kbhvn’s Forsvar. Ved den
alm. Værnepligts Indførelse 1849 ophørte
Korpsets Øvelser. Det bestod dog af Navn indtil
1864.
E. C.
Livland, se Letland.
Livlæge er Titlen paa den ell. de Læger,
der er ansatte hos Kongen o. a. fyrstelige
Personer. Man kender for Danmarks Vedk. L. lige
fra Midten af 15. Aarh. Selv da det var bestemt,
at kun Doktores fra Kbhvn’s Univ. maatte
praktisere i Danmark, gjordes der en Undtagelse
med L., der ofte var indkaldte fra Udlandet.
P. Gr. a. sin Stilling kom L. ofte til at spille
en Rolle ogsaa i politisk Henseende, og det
mest fremtrædende Eksempel herpaa i den
danske Historie er Struensee. I ældre Tid
kaldtes L. ofte med et gr. Ord Arkiater.
Foruden L. findes ofte Livkirurger. L.
lønnedes i gl. Dage dels med Pengeløn, dels med
Kanonikater, nutildags af den kgl. Civilliste.
G. N.
Livmoder ell. Bør (Úterus) benævnes hos
Pattedyr og Fugle et særligt udviklet Afsnit af
de rørformede Organer — de Müller’ske Gange
—, gennem hvilket Æggene, efter at have
forladt Æggestokkene, føres ud af Legemet.
Saadanne Müller’ske Gange findes i øvrigt saavel
hos Krybdyr og Padder som hos adskillige
Fisk, ja kan endog, f. Eks. hos Hajer og
Rokker, være forsynede med særligt udvidede
Afsnit, der har Bet. for Udviklingen af den
hornagtige Æggekapsel ell., hos de levendefødende,
for Fosterets Ernæring. I saa Tilfælde kunde
man godt tale om en L. ell. Uterus;
Forholdene svarer jo nemlig ganske til dem, der
forefindes hos Fuglene, hvor den venstre
Æggeleder (den højre er rudimentær, se Fugle,
S. 125) nær sin ydre Aabning altid er opsvulmet
til en Bør, i hvilken Ægget omgives af sin
Kalkskal, der udsondres fra Kirtler i Væggen.
Hos de æglæggende Pattedyr — Næbdyr og
Myrepindsvin — er de to Müller’ske Gange
indbyrdes fuldstændig sondrede og falder hver i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
