- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
930

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Livmoder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

to Afsnit: Tuben og Børen; i sidstnævnte
omgives Ægget dels med et Lag Æggehvide, dels
med en horn- ell. kalkagtig Skal. Hos
Pungdyrene, hvor ligeledes de to Müller’ske Gange
indbyrdes er fuldstændig frie, saavel som hos
de øvrige højere Pattedyr, kan der derimod
skelnes mellem tre forsk. Afsnit, Tuben (Tuba
Follopii
), Børen og Skeden (Vagina); i det
mellemste af disse, i Børen, foregaar Fosterets
Udvikling, idet Ægget og det unge Foster først
ernæres af et Kirtelsekret fra Uterusvæggen og
senere — ved en særlig Fosterkage (Placenta)
— vokser fast til Væggen; kun største Delen af
Pungdyrene danner i sidste Henseende en
Undtagelse, idet der hos dem ingen Placenta
udvikles. Hos de sædvanlige — placentale —
Pattedyr er de to Müller’ske Gange i deres
bageste Del stedse indbyrdes forbundne i større
ell. mindre Udstrækning; Skederne er saaledes
næsten altid kun tilstede som et uparret, mediant
liggende Rør, medens Børene holder sig
selvstændige; man taler da om en dobbelt Bør
(Uterus duplex), der f. Eks. kan findes hos
Gnavere. Langt almindeligere er det dog, at
ogsaa de to Børe delvis er forenede: en
tvehornet Bør (Uterus bicornis), der f. Eks. træffes
hos Hesten, og endelig kan Sammenvoksningen
gaa saa vidt, at de to Børe tilsammen danner
et enkelt udelt Rum, en simpel Bør
(Uterus simplex), der navnlig er karakteristisk for
Mennesket og Aberne.
R. H. S.

Hos Mennesket (hvor L. altsaa, som hos
de øvrige Pattedyr, er den Del af de
kvindelige Kønsorganer, hvor det befrugtede Æg
sætter sig fast og vokser, til Fosteret har naaet
fuld Udvikling, er blevet »fuldbaaret«) er L.
lejret i den nederste Del af Underlivshulen, i
Bækkenet. Den er hos den mandbare Jomfru
et ret fast Legeme, nærmest af Pæreform, c.
8 cm langt, c. 5 cm bredt paa det bredeste Sted
(opad), 3—4 cm forfra bagtil samme Sted. Paa
hosstaaende Fig. 1 er L. (noget skematisk)
fremstillet med de nærmeste Omgivelser. Det
brede Parti opad (a) kaldes Modergrunden
(Fundus uteri) og danner sammen med (b)
Moderlegemet (Corpus uteri), medens det
smallere, nederste Parti (Pærens Stilk) er
Moderhalsen (Cervix uteri), af hvilken særlig
mærkes dennes Tap (d) (Collum uteri), ogsaa
kaldet L.’s Skededel (Portio vaginalis), fordi
den rager tapformet frit ned i Moderskedens.
(i) øverste Del. Paa Skededelens Spids findes
en lille Aabning, den udvendige Modermund,
der fører ind i L.’s Hulhed. L. er nemlig et
Hulorgan, saaledes som det ses paa den
(ligeledes noget skematiske) Fig. 2, der viser den
ene (forreste ell. bageste) Halvdel af L.
Ligesom selve L. er dennes Hulhed bredest opad,
smallest nedad; i Moderlegemet har Hulheden
(b) nærmest en trekantet Form, i Moderhalsen
danner den en Kanal (c). Nedad munder
denne Kanal, som sagt, gennem Modermunden ud
i Skeden; opad aabner
den sig gennem den
indvendige Modermund
i L.’s Hulhed. Denne
har opad paa hver
Side en meget fin
Aabning, gennem hvilken
Æglederen udmunder.

L.’s Hulhed og
Halskanal udklædes af en
Slimhinde; Hovedmassen af dens Vægge
dannes af glatte Muskelfibre; paa den udvendige
Overflade er den Del af L., der rager frit ind
i Bughulen (hele Moderlegemet og noget af
dens Hals), beklædt med Bughinden; den øvrige
Del er omgiven af Bindevæv, og Skededelen er
beklædt med en lgn. Slimhinde som Skeden
selv. Bughinden, der beklæder L., samler sig
til hver Side af den i to vingeformede, flade
Baand (Fig. 1 h), de brede Moderbaand
(Ligamenta lata), der mellem deres forreste og
bageste Blad indeslutter Bindevæv, Blod- og
Lymfekar og Nerver, og hvori opad Æggestokkene
(g) og Æglederne er fæstede og lejrede. Lige
foran sidstnævntes Indmunding i L. udspringer
paa hver Side en rund Streng (k), det runde
Moderbaand (Lig. rotundum), der gaar udad
og fortil ud gennem Lyskekanalen. Disse Baand
og Vævet i de brede Moderbaand bidrager til
at holde L. i sit naturlige Leje (se ndf.).

L.’s Slimhinde er i Kanalen forsynet med en
Længdefold for og bag og talrige Tværfolder (se
Fig. 2; den kaldes Arbor vitæ), i Hulheden glat.
Den er dannet af talrige smaa Celler med
meget lidt mellemliggende Væv, har mange
Blod- og Lymfekar og talrige rørformede
Kirtler. I den kønsmodne Alder skifter Slimhinden
i Hulheden stadig Udseende: umiddelbart før
Menstruationsblødningen er den opsvulmet,
saftig, blodfyldt; efter Blødningen har dette tabt
sig. men samme Tilstand vender lidt efter lidt
tilbage i Løbet af de flg. 3—4 Uger.
Livmoderslimhinden gennemgaar mellem to
Menstruationer ganske typiske Forandringer, saaledes
at dens Bygning paa de forsk. Tidspunkter
mellem Blødningerne har sit ejendommelige
mikroskopiske Billede, der navnlig er karakteristisk:
ved Kirtlernes Bygning. Efter Befrugtningen
omdannes Slimhinden til Decidua (s. d.) — Det
glatte Muskelvæv, der danner Hovedmassen af
L., danner Trævler, der gaar i mange forsk.

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Oct 11 14:23:36 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0947.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free