Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Livmoder - Livno - Livny - Livorno
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sjælden er Operation nødvendig. En saadan
vil derimod som oftest udkræves, hvis L.
synker ned ell. falder frem (se nærmere
Fremfald). En særegen Formforandring af L. er
dennes Omkrængning (se Inversion).
Nydannelser, Svulster i L. Tidligere
opstillede man Livmoderpolypper som en
særlig Art Svulster; men dette er ganske urigtigt,
da denne Benævnelse kun angiver Svulstens
Form, men intet siger om dens Natur; de fleste
Svulstarter i L. optræder undertiden som
Polypper. Man skelner mellem de godartede og
de ondartede Livmodersvulster. Af de
godartede kan nævnes Slimpolypperne,
der ofte findes sammen med fungøs
Endometritis og kan give Anledning til stærke
Blødninger. Meget hyppig findes Fibromet
(Fibromyomet), en Svulst, hvis Bygning meget
ligner L.’s Muskellags (se Fibroid). De
ondartede Svulster, Livmoderkræften,
har stor Bet. p. Gr. a. den Hyppighed,
hvormed de optræder. Livmoderkræften kan findes
saavel i Livmoderlegemet som i
Livmoderhalsen, navnlig hyppig det sidstnævnte Sted. Ofte
optræder den fra først af meget snigende med
kun let Blødning, let Udflaad, sjældnere
indfinder disse Symptomer (ell. eet af dem) sig fra
først af meget stærke. Smerter findes sjælden
før længere hen i Sygdommen. Fra det først
angrebne Sted breder Kræften sig, ofte med
forbavsende Hast, dels opad og dels nedad i
selve L., dels ud til Bækkenbindevævet (i og
under de brede Moderbaand), til Moderskeden
o. s. v., »og til sidst kan den gribe over paa
Naboorganerne (Urinblære, -ledere, -rør,
Endetarm o. s. v.). Ved mere fremskreden
Livmoderkræft findes næsten altid stærke
Blødninger, stinkende Udflaad, heftige Smerter og
en udtalt Kakeksi. Kommer Lidelsen til
Behandling paa et saa tidligt Tidspunkt, at man
ved Operation kan fjerne alt det syge, kan der
opnaas fuldstændig Helbredelse.
Bestræbelserne for ad operativ Vej at komme
Livmoderkræften til Livs har ogsaa i de sidste
Decennier i stigende Grad opfyldt Gynækologerne, og
mere og mere er Teknikken blevet udviklet,
saa at nutildags Operationer kan udføres, som
man for mindre end en Menneskealder siden
maatte betragte som uudførlige. I de senere
Aar har man med stort Held anvendt saavel
Radium- som Røntgenbehandling og navnlig
ved de Tilfælde, hvor Operation ikke er mulig.
De Resultater, man har faaet, er forbavsende
gode og lover meget for Fremtiden. I mange
Tilfælde opnaas en betydelig Bedring og i ikke
faa tilsyneladende varig Helbredelse.
Straalebehandling foretrækkes af ikke faa
Gynækologer, idet den efter manges Mening giver lige
saa gode Resultater som Operation. Dette
Spørgsmaal er dog næppe endelig løst. Naar
dog stadig utallige Kvinder bukker under for
denne Lidelse, beror det navnlig paa, at de
som oftest kommer for sent til Behandling: de
første, mindre stærke Symptomer lægges der
ikke Vægt paa, og først naar det er for sent,
søges Lægens Hjælp. Bl. de Symptomer, der
altid burde medføre en øjeblikkelig, sagkyndig
Undersøgelse, maa Optræden af Blødning (selv
svag), efter at Menstruationen er ophørt at
indfinde sig, særlig nævnes.
Bl. L.’s Sygdomme maa endelig nævnes
Beskadigelser. Saadanne opstaar især ved
Fødselen, er ellers sjældne (Skud- og Stiksaar,
der trænger ind i Underlivet, o. s. v.). Blandt
Fødselslæsionerne maa særlig nævnes L.’s
Bristning (Ruptura uteri). Naar under
Fødselen Moderlegemets kraftige Muskler
trækker sig sammen, drives Fosteret nedad, og er
der nu en Hindring for Fosterets videre
Fremtrængen (f. Eks. snævert Bækken; for stort
Foster; Skraaleje; Forsnævring af Modermund
ell. Moderskede o. s. v.), vil L.’s nederste Del
(det nederste Uterinsegment, dannet af
Moderhalsen og nederste Del af Moderlegemet)
efterhaanden udspiles meget stærkt. Grænsen
mellem den sammentrukne øverste Del og den
udspilede nederste Del kan ofte ses og føles
gennem Underlivsvæggen som en
skraatløbende Fure, og stiger denne højt op, antyder det
den truende Fare for Bristning. Denne kan
opstaa af sig selv ell. ved Indførelse af Haand
ell. Instrumenter for at forløse Kvinden. Ved
Bristningen kan Bughinden holde (inkomplet
Ruptur), og Faren er da betydelig mindre end
ved den komplette Bristning, hvor der er aaben
Forbindelse mellem L.’s Hulhed og Bughulen.
Farerne for Kvinden er navnlig
Bughindebetændelse og Blødning, og vist ikke langt fra
Halvdelen af Kvinder med Livmoderbristning
dør; Barnet dør saa godt som altid.
Behandlingen vil alt efter de nærmere
Omstændigheder være mere afventende ell. stærkt
indgribende (operativ); Hovedsagen er imidlertid
at forebygge Lidelsen ved i Tide at være
opmærksom paa den truende Fare. — Langt
mindre farlige, men dog ingenlunde
betydningsløse er Bristninger i
Moderhalsens Tap, særlig Udrivning af
Modermunden, der især opstaar, naar Fosteret fødes, før
Modermunden er helt udvidet. Der kan herved
opstaa en Emmetsk Ruptur (s. d.).
(Lp. M.). J. P. H.
Livno, Hlievno, By i Jugoslavien,
Landskab Bosnien, ligger paa en sumpet Højslette,
70 km SV. f. Travnik og har (1920) 5500 Indb.,
hvoraf mange Muhammedanere. Den har et gl.,
befæstet Slot og livlig Handel med det
nærliggende Spalato i Dalmatien.
C. A.
Livny [’ljivni], By i Mellemrusland, Guv. Orel,
ligger ved Livinkas Munding i Dons Biflod
Sosna i en af Ruslands frugtbareste Egne.
20000 Indb. Den har et Realgymnasium,
Oliemøller og betydelig Handel med Korn, Mel,
Hamp og Tømmer.
N. H. J.
Livorno [li’vorno], 1) Provins i Kongeriget
Italien, bestaar kun af Byen L. og Øen Elba
samt nogle Smaaøer. 343 km2 med (1915)
139684 Indb., 407 paa 1 km2. Den er Italiens
mindste Provins og deles kun i 2 Kredse: L.
og Porto Ferraja (Elba).
2) By i Mellemitalien, Landskab Toscana,
Provins L., ligger ved det Liguriske Hav, 14 km
S. f. Arnos Munding og 75 km VSV. f. Firenze.
(1920) 105300 Indb. Befolkningen er i sin
Oprindelse meget blandet og kosmopolitisk: sp.
og portug. Jøder samt Maurer, fordrevne fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
