Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Livre d'argent - Livre d'heures - Livredning - Livrente - Livrente- og Forsørgelsesanstalten af 1842
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Livre d’argent [’li.vrö-d-ar’зã] (ell. Franc
aux deux L.), fr. Sølvmønt, som iflg. Edikt af
1719 prægedes for det fransk-ostindiske
Kompagni; Raavægt 3,654 og Finvægt 3,5779 g.
(N. J. B.). Th. O.
Livre d’heures [’li.vrö-’d-ö.r] (fr.), egentlig
Bedetimebog, en Slags Bønnebog.
Livredning, den Kunst, i Alm. ved
Svømning, at redde et Menneske fra at drukne. Det
gælder om, saa hurtigt som muligt at komme
den Druknende til Hjælp. Saafremt der er
ret langt at svømme ell. Situationen fordrer, at
man skal dykke, bor man først i Hast afføre
sig Frakke og Støvler, da disse
Beklædningsgenstande hæmmer Bevægelserne. Er den
Forulykkede rolig og forstaar at flyde, anbringes
han 1) enten liggende paa Ryggen foran
Bjergeren, idet han strækker sine Arme frem og
sætter Hænderne imod Redningsmandens
Skuldre, hvorefter denne skyder ham foran sig ved
Brystsvømning, 2) eller Bjergeren fører bagfra
sin ene Arm ind under den Forulykkedes ene
Arm og tager fat om hans Bryst, holder ham
godt ind til sig, lægger hans Hoved med
Nakken paa sin Skulder, idet han hele Tiden
passer paa, at den Druknende har Ansigtet over
Vandet, hvorefter han svømmer baglæns med
ham ved Hjælp af Benene og den fri Arm.
Denne Maade at bjerge paa er mest anvendelig.
Er den Forulykkede fra Sans og Samling,
maa man nærme sig ham med Forsigtighed, for
at han ikke skal gribe fat i en og drage en med
sig ned. Man svømmer til ham bagfra og fører
begge sine Arme ind under ham, holder ham
godt ind til sig, og, idet man bruger Benene,
svømmer man af Sted med ham.
Griber den Druknende fat i Redningsmanden,
er der overhængende Fare for, at begge gaar
under, hvis Bjergeren ikke forstaar at
afparere Grebet. Dette sker ved Hjælp af de
saakaldte Frigørelsesgreb, der er forsk.
efter den Maade, hvorpaa den Forulykkede har
faaet fat.
Har man bjerget den Druknende i Land, og
Aandedrættet er ophørt, fordi han nogen Tid
har været under Vandet, bør man om muligt
straks sende Bud efter en Læge og
øjeblikkelig gaa i Gang med at foretage
Oplivningsforsøg ved kunstigt Aandedræt. Det bedste er at
anvende den Schäfer’ske Metode. Man
lægger da forsigtigt den Forulykkede paa
Byggen paa et jævnt Sted, løsner alt, hvad der
strammer om Hals, Bryst og Underliv. Derpaa
vender man ham om paa Maven, lægger sig paa
Knæ ved Siden af ham ell. skrævende over
ham, og anbringer sine Hænder paa tværs af
hans Ryg, saaledes at Tommelfingrene
kommer til at ligge nær ved hinanden langs med
Rygsøjlen, medens Haandfladerne og de øvrige
Fingre omfatter den nederste Del af
Brystkassen med Lillefingrene liggende over de
nederste Ribben. Idet man læner sig forover, vil man
blive i Stand til at udøve et jævnt tiltagende
Tryk paa hans Brystkasse, hvorved Vand og
Luft drives ud af Lungerne, Munden aabner sig
og Tungen glider frem. Dette er Udaandingen.
Naar man ophører med Trykket paa
Brystkassen, vil Indaandingen foregaa, idet Luften af
sig selv strømmer ind i Lungerne. Disse
Bevægelser gentages regelmæssigt 12—15 Gange
i Minuttet og vedvarer uden Standsning mindst
en Time, saafremt den Forulykkede da ikke
allerede forinden er begyndt at aande selv.
Man kan ogsaa lægge den Forulykkede paa
Ryggen og anbringe en sammenrullet Frakke
under den øverste Del af Ryggen, saa at
Hovedet kommer til at ligge bagudbøjet,
hvorefter man foretager kunstigt Aandedræt
saaledes: Man knæler ned bag hans Hoved, bøjer
hans Arme sammen paa Brystet, fatter begge
Underarmene tæt over Haandleddet, udøver et
Tryk ind mod Siderne af Brystkassen i c. 2
Sekunder, fører derpaa hans Arme udad—opad
over Hovedet, strækker dem og holder dem i
Strækstilling i c. 2 Sekunder, fører dem derpaa
samme Vej tilbage, bøjer dem, presser og
fortsætter saaledes.
Nu findes der en Maskine: Pullmotor,
som er i Stand til at pumpe Luft i Lungerne
og suge Udaandingsluften bort.
For at fremme Kendskabet til L. har man i
de forskellige Lande dannet Foreninger. Det
angives, at det ældste af disse Selskaber:
»Maatschappij tot Redding van Drenkelingen«
blev dannet 1766—67 i Amsterdam af Abraham
Calkoen. Her i Landet dannedes »Dansk
Svømme- og Livredningsforbund« 1906. (Litt.:
Holger Nielsen, »Svøm« [Kbhvn 1907]; Louis
Frænkel, »Svømning, Drukning og Redning«
[Kbhvn 1912], »Haandbog i Gymnastik« [Kbhvn
1915]; Fr. Christensen, »Ungdommens
Svømmebog« [Kbhvn 1916]).
Fr. K.
Livrente, se Livsforsikring.
Livrente- og Forsørgelsesanstalten af
1842. Ved Oprettelsen af »den alm. Enkekasse«
(se Enkekasser) havde Staten
imødekommet Befolkningens Trang til Sikring af
Enkepension, men Savnet af en alm.
Forsørgelsesanstalt føltes stærkt og førte til Oprettelsen af
den statsgaranterede alm.
Forsørgelsesanstalt af 1795, der tillige for første
Gang indførte egl. Livsforsikring. De
ulykkelige økonomiske Forhold i 19. Aarh.’s Beg.
bevirkede imidlertid, at Tilgangen kun blev ringe,
og da det ved Opgørelserne viste sig, at
Tarifferne var saa lavt beregnede, at Kassen havde
Underbalance, ophørte Statsgarantien og
dermed i det væsentlige al ny Tilgang i Aaret 1811,
medens der dog først lukkedes helt for Tilgang
ved Statsbankerotten 1813. Efter fl. forgæves
Forsøg paa igen at bringe Anstalten paa Fode
nedsattes der 1835 en Komité for at udarbejde
Planer saavel til en Livrente- som til en
Livsforsikringsanstalt, og Resultatet blev, at der
ved kgl. Resol. af 10. Marts 1842 oprettedes to
ny Anstalter, nemlig den i Overskriften nævnte
og Livsforsikringsanstalten i
København. Den første var en statsgaranteret
Anstalt, der helt og holdent indrettedes og
dreves af Staten. Til Grund for begge Anstalter
lagdes Finlaison’s Mortalitetstabeller for
de to Køn, hvorefter Prisen blev forsk. for
mandlige og kvindelige forsikrede. Rentefoden
var 3 1/2 %. Hvor ikke selve
Forsikringsformerne krævede Kapitalindskud, f. Eks. ved straks
begyndende Livrenter, tillodes aarlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
