Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Livsforsikring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begyndende Livrente vil saaledes udelukkende kunne
tegnes mod Kapitalindskud. Da Dødeligheden
stiger stærkt med voksende Alder, vilde
Præmierne, hvis de netop skulde dække den
aarlige Risiko, ogsaa være stigende og føles
trykkende i de højere Aldere. Man har derfor nu
fuldstændig forladt dette Præmiesystem, de
saakaldte naturlige Præmier, og beregner
Præmierne konstante. Beregningen sker
som al anden Livsforsikringsberegning ud fra
Dødelighedstavlerne. De saaledes fundne
Nettopræmier maa forøges dels med et
Sikkerhedstillæg til Dækning af uforudsete
Forandringer i Dødelighed og Rentefod og dels
med et Driftstillæg som Bidrag til
Administrationen. Størrelsen af disse Tillæg kan variere
en Del for de forsk. Selskaber.
Folkeforsikringsanstalter (se Folkeforsikring), som
virker i Befolkningens bredere Lag og ofte er
nødte til at opkræve Præmien ugevis samt
antage de Forsikrede saa godt som uden
Helbredsattest, maa selvfølgelig have større Tillæg, ofte
indtil 100 % af Nettopræmien, medens andre
Selskaber, der forlanger en fyldig
Lægeundersøgelse og ikke modtager Præmier for mindre
Tidsrum end Maaneder, vil kunne nøjes med
Tillæg paa 10—20 %. Om den samlede Præmie,
Bruttopræmien, gælder det dog, at den
hellere maa være for høj end for lav, da
Selskaberne maa sørge for saa vidt muligt at være
paa den sikre Side. Foruden disse tarifmæssige
Tillæg vil de fleste Selskaber forlange ekstra
Tillæg for Rejser i fremmede Verdensdele,
Ekspeditioner til ukendte Egne, Deltagelse i Krig
o. s. v. For Selvmordstilfælde indenfor de første
2—3 Aar af Forsikringstiden gælder
Forsikringen i Alm. ikke, medmindre Selvmordet har
fundet Sted i utilregnelig Tilstand.
De Forsikringer, ved hvilke den Forsikredes
Død medfører Tab for Selskabet, vil i Alm. kun
kunne tegnes efter en forudgaaende
Lægeundersøgelse. Lægeberetninger har man
dog først fra Midten af 19. Aarh., idet der
tidligere ikke blev lagt megen Vægt paa dette
Punkt. For nu at kunne optages maa der
fremlægges en udførlig Helbredsattest udfyldt af
den Forsikringssøgendes Huslæge. Bedømmelsen
af denne Attest foretages da af Selskabets Læge,
som saa enten antager ell. forkaster
Begæringen. Er Attesten ikke fuldstændig
tilfredsstillende, vil Antagelse kun kunne finde Sted mod
forhøjet Præmie, og er den Forsikringssøgendes
Helbred saa daarligt, at Selskabet kan befrygte
hans snarlige Død, vil det ofte forlange, at
Forsikringen skal tegnes med en Karenstid paa et
bestemt Antal Aar (2—5), saaledes at
Forsikringssummen ikke kommer til Udbetaling ved
Dødsfald indenfor denne Tid. Som
Karensforsikringer tegnes i øvrigt ofte Folkeforsikringer
o. a. mindre Forsikringer, idet Selskabet saa
til Gengæld giver Afkald paa Fordringen om en
Lægeundersøgelse.
Ved konstante Præmier vil det ikke kunne
undgaas, at den Forsikrede i den første
Aarrække betaler mere end nødvendigt til
Dækning af den løbende Risiko og Bidrag til
Administrationen for saa til Gengæld senere at
betale mindre ell. maaske slet intet, hvilket
sidste Tilfælde jo vil indtræde, naar
Forsikringen er tegnet mod ophørende Præmiebetaling.
Anstalten modtager altsaa i Beg. hvert Aar et
Beløb ud over, hvad den behøver, hvilket
Beløb, bilagt med Rente og Renters Rente,
naturligvis senere maa medgaa, naar Præmien
bliver for lille. Den saaledes opsparede Kapital
kaldes den fornødne Formue ell.
Præmiereserven, og alle Anstalter opsamler
paa denne Maade i Tidens Løb store Summer,
som altid maa være til Stede, hvis Anstalterne
skal kunne opfylde deres fremtidige
Forpligtelser. Af Mangel paa Indsigt i dette Forhold har
der ofte tidligere ved Indretningen af mindre
Livsforsikringsanstalter ikke været taget
tilstrækkelige Forholdsregler for at hindre, at den
fornødne Formue forbrugtes helt ell. delvis, og
Følgen heraf har saa været, at disse Selskaber
ikke i Længden har kunnet opfylde deres
Forpligtelser, og har forvoldt de Forsikrede store
Tab. Efter at der ved det 1904 oprettede
Forsikringsraad er etableret Tilsyn med alle
private danske Livsforsikringsselskaber, vil disse
sikkert være værnede mod den Slags
Kalamiteter.
Hvor stor en Anstalts fornødne Formue bør
være, kan kun afgøres ved en
Statusopgørelse, hvorefter man bestemmer Forskellen
mellem den nuv. Værdi af Anstaltens fremtidige
Forpligtelser over for de Forsikrede og den
tilsvarende Værdi af Interessenternes fremtidige
Nettopræmier, idet man bør se bort fra de
fremtidige Drifts- og Sikkerhedstillæg, da man
maa gøre Regning paa, at disse Tillæg som
forudsat vil medgaa til den fremtidige
Administration og uforudsete Risiko. Den
Dødelighed og Rentefod, som man anvender ved en
saadan Opgørelse, bør saa vidt muligt være
den, man kan gøre Regning paa vil gælde for
Fremtiden, og Selskaberne maa derfor fra Tid
til anden foretage Undersøgelser over
Dødeligheden bl. deres Forsikrede. Er den Dødelighed
og Rentefod, som man fremtidig kan vente, ikke
meget forsk. fra den ved Præmieberegningen
anvendte, vil man dog ofte kunne forsvare at
anvende de gl. Dødelighedstavler ved
Statusopgørelsen, hvorved Arbejdet lettes meget.
Statusopgørelser foretages i Reglen hvert Aar, for
enkelte Selskaber dog kun hvert femte Aar.
Udtræder en Interessent og derved befrier
Selskabet for en Risiko, som denne delvis har
faaet Betaling for, vil han kunne gøre Fordring
paa en Godtgørelse, som enten kan ydes
kontant ell. i Form af en nedsat Forsikring af
samme Art som den oprindelige, og for hvilken
al Præmiebetaling er afgjort.
Godtgørelsesværdien beregnes noget forsk. i de
forskellige Selskaber, idet den bestemmes
enten som en vis Del af Præmiereserven, eller
som Præmiereserven med Fradrag af
fremtidige Drifts- og Sikkerhedstillæg, ell. paa
anden lgn. Maade. Da man ved Indtrædelsen bor
kunne vide, hvor stor Godtgørelse Forsikringen
har ved Udtrædelse naar som helst, vil man
til Værdibestemmelsen altid beregne
Præmiereserven efter de samme Tariffer, som ligger
til Grund for Præmieberegningen ved
Forsikringens legning. Den saaledes beregnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
