Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Livsforsikring - Livsforsikringsanstalten i Kjøbenhavn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præmiereserve kaldes Forsikringens
matematiske Værdi ell. Nettoværdi. Grunden,
hvorfor man i Alm. ikke giver hele denne
Nettoværdi som Godtgørelse, er, at Selskaberne
ved Tegning af en Forsikring har store
Udgifter til Læge og Agenthonorar, til hvis
Dækning de netop maa gøre Regning paa en Del af
de fremtidige Driftstillæg. Fl. Selskaber giver
derfor slet ingen Godtgørelse, naar Udtrædelsen
sker kort Tid efter Indtrædelsen (2—5 Aar).
Da man maa foretage Beregningen af
Præmierne saaledes, at der for Selskabet er større Udsigt
til at vinde end tabe ved Virksomheden, vil der
efter en Statusopgørelse i Reglen vise sig et
Overskud; ud over, hvad der er nødvendigt til
Reservefond o. s. v. At bøde herpaa ved en
Præmienedsættelse er farligt, thi netop ved,
at Præmierne er noget for høje, har en Anstalt
den rette Betryggelse for sin Eksistens. En
anden og bedre Metode til Reguleringen af
Overskuddet haves i Uddeling af Bonus (s. d.).
Fordelingen af Bonus mellem de enkelte
Forsikringer vil være forsk. efter den Maade,
Præmierne er fastsatte paa, og efter Anstalternes
forsk. Virkemaade. Fl. udenlandske Selskaber
anvender ved Præmieberegningen en lavere
Rentefod end den, de kan gøre Regning paa,
og Overskuddet vil da navnlig fremkomme som
en Rentefortjeneste paa den Formue, de har
til Forvaltning. Da denne Formue hovedsagelig
bestaar af de Forsikredes Præmiereserve, bliver
det her naturligt at give Bonus i Forhold til
Forsikringens Præmiereserve, hvorved den
Forsikrede som oftest vil opnaa en stedse stigende
Bonus. I Alm. er Forholdet dog mere indviklet,
idet Overskuddet hidrører fra en Fortjeneste
paa Rente og Dødelighed i Forening, og man
vil da i Reglen, beregne Bonus ud fra konstante
Forholdstal, der allerede er fastsatte ved
Forsikringens Tegning og bestemte i Forhold til
den Overpris, man maa antage der er betalt
for Forsikringen. Udregningen af Bonus sker
samtidig med Statusopgørelserne, altsaa i
Reglen hvert Aar, Udbetalingen derimod ofte kun
hvert femte Aar ell. maaske først ved
Forsikringstidens Udløb, idet Anstalten saa i
Mellemtiden opbevarer og forrenter de Forsikredes
Bonus i et særligt Bonusfond.
Tegning af egl. L. gaar ikke langt tilbage i
Tiden, det var i sidste Halvdel af 18. Aarh., at de
to første Livsforsikringsselskaber Amicable og
Equitable i England naaede at blive anerkendte
som samfundsnyttige Institutioner. Før den Tid
mente man, at det menneskelige Liv ikke burde
gøres til Genstand for Vurdering og altsaa
heller ikke for Forsikring. Helt anderledes har
Udviklingen formet sig for Forsørgelser og da
navnlig livsvarige Livrenter. Ved disse
Renteforsikringer blev der nemlig ikke som ved L.
sat en Pris paa Menneskelivet, og Salget af
Livrenter blev derfor ikke betragtet som nogen
umoralsk Forretning. Livrenter spillede derfor;
en ret. betydelig Rolle gennem hele
Middelalderen, navnlig i Form af de saakaldte Tontiner
(s. d.). (Litt.: Institute of actuaries’ Text Book
[Lond. 1922]; Corneille L Landré,
»Mathematisch Technische Kapitel zur
Lebensversicherung« [Jena 1911]; H. Laurent, Théorie
et Pratique des assurances sur la vie [Paris];
H. Potérin du Mofel, Théorie des
assurances sur la vie [Paris 1899]; N. R.
Jørgensen, »Grundzüge einer Théorie der
Lebensversicherung« [Jena 1913]; Chr. Thorsen,
»Forsikringslæren i Hovedtræk« [Kbhvn
1914—15]; G. H. Berggreen, »Den private
Livsforsikringsvirksomhed« [Dansk Assurance, 1916]:
V. E. Gamborg, »Af dansk
Livsforsikrings-Historie« [Kbhvn 1905]; Chr. Thorsen,
»Livsforsikringsmonopol« [Kbhvn 1921]; Lars
Iversen, »Dødeligheden blandt Forsørgede«
[Kbhvn 1910]; Jens Pedersen, »Om et
Livsforsikringsselskabs Økonomi« [Kbhvn 1915];
N. Cohn, »Livsforsikringskravets
formueretlige Behandling« [Kbhvn 1918]; C. Tychsen,
»Beregning af Livrenter og Livsforsikringer«
[»Mathematisk Tidsskrift«, 1875]; T. N.
Thiele, »En mathematisk Formel for Dødeligheden«
[Kbhvn 1871]; J. P. Gram, »Middelfejl paa
Livsforsikringer« [»Mathem. Tidsskr.«, 1889]).
Otto Draminsky.
Livsforsikringsanstalten i Kjøbenhavn.
Efter at »Den almindelige Forsørgelsesanstalt af
1795«, der for første Gang indførte
Livsforsikring i Danmark og Norge, 1813 var blevet helt
lukket for Tilgang (se Livrente- og
Forsørgelsesanstalten af 1842), gjordes
dér adskillige mislykkede Forsøg paa
Oprettelsen af en Livsforsikringsanstalt, og særlig efter
at det første udenlandske Selskab, Union,
1825 havde oprettet et Agentur i Kbhvn, og
man i Tyskland med stort Held havde stiftet
Gothaselskabet 1827, kom der Liv i
Bestræbelserne for at faa et dansk
Livsforsikringsinstitut. Den samme Kommission, der nedsattes
1835 angaaende Oprettelsen af en
Forsørgelsesanstalt, fik da ogsaa det Hverv at undersøge,
hvorvidt en egl. Livsforsikringsanstalt lod sig
forene hermed. Resultatet blev, at der ved kgl.
Resol. af 10. Marts 1842 oprettedes en privat
Anstalt, L. i K., baseret i Hovedsagen paa
Gensidighed og statutmæssig Ret til Bonus.
Overskuddet skulde aarlig fordeles mellem de paa
Livstid forsikrede, efter at de første 5 Aars
Overskud var henlagt som Reservefond. For at
bringe Sagen i Gang paatog Staten sig i de
første 5 Aar at udrede de Tilskud, der maatte
udkræves til Opfyldelsen af de indgaaede
Forpligtelser, imod senere at faa Beløbet
refunderet, ligesom Administrationen blev fælles med
Forsørgelsesanstalten. Præmietarifferne
fastsattes paa samme Grundlag som
Livrenteanstaltens, dog med den Forskel, at der tillagdes 25
% til Nettopræmierne. Som Privatinstitution
blev L. i K. ikke gl. Ved Udløbet af de første
5 Aar besluttedes det at tilbagebetale
Interessenterne 25 % af de indbetalte Præmier, og ved
kgl. Resol. af 25. Decbr 1847 bestemtes det, paa
de Forsikredes Anmodning, at Anstalten
fremtidig skulde være statsgaranteret, idet den
opsamlede Formue dog skulde holdes adskilt fra
Forsørgelsesanstaltens Midler. Samtidig
nedsattes Præmierne for livsvarige Livsforsikringer,
idet der i St f. 25 % kun beregnedes 5 %
Tillæg til Nettoprisen, og da Gensidigheden
ophævedes, blev Præmierne uforanderlige for
engang tegnede Forsikringer. Skønt Tilgangen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
