- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
946

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ljan - Ljenevitsch - L.-Jern - Ljóðaháttr - Ljore - Ljósavatn - Ljósvetningasaga - Ljubartov - Ljubim - Ljubotrn - Ljungan - Ljungberger, Gustaf - Ljungby hed - Ljunggren, Gustaf Håkon Jordan

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

v. Opitz og af denne 2 Aar senere til O. Müller;
efter fl. forsk. Ejere købte Grosserer Peder
Holter L. 1765. Det er væsentlig ham, som
samlede det nuv. Brug, han opførte ogsaa den nu
staaende statelige Hovedbygning i to Etager
med en høj Mansard og to Fløje. Efter Holter’s
Død ægtede Enken først Generalauditør Wessel
og efter hans Død Statsraad Rosenkranz, som
1799 solgte L. til Generalvejmester L. Ingier, i
hvis Familie Ejendommen siden har været og
er blevet betydelig udvidet. (Litt.: »Hvitebjørn
og Stubljan, en norsk Gaards og Slægts
Historie« ved H. K. Steffens [Kria 1898]).
(J. F. W. H.). M. H.

Ljenevitsch, d. s. s. Lenevitsch.

L.-Jern, sjældnere Betegnelse for
Vinkeljern.

Ljóðaháttr [’ljo.ðaha.t.r], et Eddaversemaal,
hvert Vers bestaar af 6 Linier; hver
Vershalvdel bestaar af to ved Forlydsrim
sammenhængende Linier, samt en 3., der altid har 2 (eller
3) Rimbogstaver; Liniens sidste Ord skal, hvis
dette er Tostavelsesord, være en Dibrachys ell.
Jambe (næstsidste Stavelse kort). L. anvendes
mest i dialogisk-didaktiske Digte som Hávamál,
Vafþrúðnismál o. s. v. Af Afh. om dette
Versemaal kan særlig fremhæves H. Gering, »Die
rhytmik des L.« i »Zeitschr. f. deut. Phil.«, Bd
34—35; Fr. Läffler, »L.« (1913).
F. J.

Ljore kaldes i Norge Lufthullet midt i Stuens
Tag; oldn. ljôri — Hullet i Tagryggen,
hvorigennem Lyset faar Adgang og Røgen Udgang.
Den opr. Bet. er »Lysaabning«, idet Ordet
hænger sammen med oldn. ljôs, »Lys«; smlg. norske
Dialekter »ljora« = klarne op.
H. F.

Ljósavatn [’ljou.savat.n], en Sø i det
nordlige Island (Thingösyssel) i den østlige Ende af
det dybe Fjeldpas Ljósavatnsskarð, der fører
fra Fnjóskadal over til Bårðardal. L., der
gennem Djúpá har Udløb til Skálfandafljót, har en
Dybde af 30 m. Ved Djúpás Udløb findes flere
gl. Kratere, der har udsendt Lavastrømme mod
Ø. En Gaard af s. N. ligger Ø. f. Søen, den er
meget bekendt fra Sagatiden, bl. a. som Bolig
for Thorgeir godi, der spillede en Hovedrolle
ved Indførelsen af Kristendommen paa Altinget
Aar 1000.
(Th. Th.).

Ljósvetningasaga [’ljo.s-], isl. Slægtssaga,
handler hovedsagelig om Høvdingen Gudmund
den Mægtige i Øfjorden samt hans Søn Eyolf og
deres Stridigheder med andre Høvdinger,
særlig Folkene paa Ljósavatn (deraf Navnet).
Sagaen er daarlig overleveret, og dens Slutning
mangler; men den er i historisk Henseende af
stor Interesse og Bet. og tilhører de ældre
Slægtsagaer fra c. 1200. Udg. i »Isl. fornsögur«,
I (1880). (Litt.: Bååth, »Studier« [1885]; A.
Erichsen
, »Untersuchungen zur L.« [1919];
F. Jónsson, »Oldn.-oldislandsk
Litteraturhistorie«, II).
F. J.

Ljubartov [lju’bartåf] (polsk Lubartov),
Kredsby i Vojvodiet Lublin, Polen, ligger ved
Vieprz og har 6000 Indb. (mest Jøder).
N. H. J.

Ljubim, Kredsby i det mellemste Rusland,
Guv. Jaroslav, ligger ved Obnora og Utscha,
med 4000 Indbyggere. L. anlagdes 1546 som
Grænsefæstning mod Tatarernes Overfald.
N. H. J.

Ljubotrn, det højeste Bjerg i Schar Dagh
paa Balkanhalvøen.
C. A.

Ljungan [’juŋan]. Flod i Sverige, udspringer
N. og S. f. Helagsfjället saaledes, at den i sit
første Løb bestaar af 2 Arme,
gennemstrømmer Herjedalen, Storsjön (563 m o. H.) og
Grucksjön, hvorefter den træder ind i
Jämtland, som den gennemstrømmer i store
Bugtninger, og hvor den ofte udvider sig til mindre
Søer. Under dette sit Løb modtager den N. fra
Galan fra Necktensjön. Ved Grænsen af
Medelpad udvider Floden sig til den langstrakte Sø
Hafvern. hvorefter den, nærmest med østlig
Retning, gennemløber dette Landskab, idet den
passerer en Række Søer, af hvilke Holmsjön
(243 m o. H.) er den største. I Medelpad
modtager L. sit største Tilløb, Gimån. Denne Aa
afvander største Delen af de mange Søer i
Jämtland, der ligger Ø. f. Storsjön, samt
Holmsjön og Leringen i Medelpad. I Nærheden af
sit Udløb bøjer L. mod N. og falder med en
bred Munding ud i Alnösundet ved Svartviks
Havneplads. L. har i sin hele Længde et meget
stridt Løb, hvorfor Skibsfart paa Floden er
umulig. Tømmerflaadning drives derimod paa
omtr. hele Floden, der er meget fiskerig.
Omgivelserne bestaar hovedsagelig af vilde Fjeld-
og Skovegne, og kun langs Flodens nedre Løb
er Landskabets Kultur af nogen Bet. L., der i
sit nedre Løb kaldes Nirundaelf, har en
Længde af 271 km og et Flodomraade af 12880
km2.
N. H. J.

Ljungberger [’juŋbærjər], Gustaf, sv.
Medaillør (1734—87), var Elev af Fehrman og
en Tid hans Medhjælper, studerede fra 1763
nogle Aar paa Akademiet i Paris (under Vanloo
og Boucher), vendte efter et Italien-Ophold
hjem 1767, blev n. A. Prof. i Tegning ved
Akademiet, efter Fehrman’s Død Medaillør.
Som Medaillekunstner gjorde L. Lykke med
dygtige Portrætter og ved sine Kompositioners
— i Forhold til Datidens Kunst — rene
Formgivning: Medailler over det kgl. Sølvbryllup
(1769), De Geer, Sahlgren, Malerakademiets
store Medaille o. m. a.
A. Hk.

Ljungby hed [’luŋby-’he.d], stort Sand- og
Lyngareal i Riseberga Sogn, Kristiansstad Len,
tillige med den nærliggende Bonarpshed
Øvelsesplads for Norra Skånska
Infanteriregiment, Skånska Dragon- og Skånska Husar- samt
Kronprinsens Husarregimenter. For
Regimenternes Regning er der her opført en Mængde
Bygninger.
N. H. J.

Ljunggren [’juŋgre.n], Gustaf Håkon
Jordan
, sv. Æstetiker og Litteraturhistoriker,
f. i Lund 6. Marts 1823, d. smst. 31. Aug. 1905.
L.’s hele Livsgerning har været knyttet til hans
Fødeby; her blev han Student (1839), Dr. phil.
(1844), og her udnævntes han efter
Udsendelsen af sit første selvstændige videnskabelige
Arbejde, »Euripides’ Medea, karakteriserad och
jemförd med Shakespeare’s Othello«, til Docent
i Æstetik ved Univ. (1847). Siden da virkede
L. som Lærer ved Lunds Universitet, indtil
han 1889 trak sig tilbage. I adskillige Aar valgte
hans Kolleger ham til Universitetets Rektor,
ligesom han jævnlig forestod administrative
Foranstaltninger med stor Dygtighed. En

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0963.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free