Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Llangollen - Llanidloes - Llano estacado - Llanos - Llanos (Los Llanos) - Llanquihue - Llanquihue-Sø - Llanrwst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
en gl britisk Lejr (Dinas Bra) og Ruiner af
Abbediet Valle Crucis. Over Dee fører en Bro
fra 14. Aarh., et af Wales’ »7 Underværker«.
Kul- og Jernminer, Fabrikation af Klæde og
Flonel.
N. H. J.
Llanidloes [h^lan’idlo^is], By i det nordlige
Wales, Montgomeryshire, ved Øvresevern, med
en gl Kirke, Flonelsfabrikation og (1921) 2517
Indb. I Nærheden Blygruber.
G. Ht.
Llano estacado [ljanå-æsta’kaðå], Staked
Plains, et øde Sandstensplateau i den
sydvestlige Del af de nordamerikanske Prærier,
indtager den nordvestlige Del af Texas og den
østlige Del af New Meksiko. Det ligger i en
Hojde af 1400—1000 m og skraaner fra Rocky
Mountains jævnt mod S. og Ø. Navnet skyldes
de Rækker af Pæle, hvormed Spanierne i sin
Tid betegnede Vejene og de faa Vandhuller.
G. Ht.
Llanos [’ljanås], sp. »Sletten«, de store
Sletter omkr. Orinoco-Floden, særlig N. og V. f.
denne, strækkende sig helt op til de caribiske
Bjerge og Méridas Cordillerer og i alt
omfattende et Fladerum paa 881000 km2, fordelt
mellem Staterne Venezuela og Columbia. Højden
stiger intet Sted over 250 m o. H.; men trods
dette er den uhyre Slettes Terrainforhold ikke
uden Afveksling, idet talrige Vandløb
efterhaanden har gravet sig dybere og dybere ned
i Jordsmonnet og derved dannet de saakaldte
Mesas (»Borde«), der hæver sig stejlt op over
Floddalene, og hvis Overflade betegner Slettens
opr. Niveau. Jordbunden bestaar af
Brecciedannelser, Sand, Grus og Ler, hvis Rækkefølge
især erkendes tydelig, hvor Vandløbene har
skaaret sig særlig dybt ned. Dalene er
frugtbare, hvorimod »Bordene« ofte er mere tørre
og golde. En lgn. Forskelligartethed er der
mellem de nærmere ved Bjergene liggende L.
altos (de høje L.) og de nærmere ved
Orinoco-Floden liggende L. bajos (de lave L.).
Medens Græsset paa de førstnævnte L. næppe
bliver 2/3 m højt, naar det paa de lave L. op
over Rytterens Hoved. I Tørtiden bliver
Kvæget da ogsaa drevet fra L. altos ned paa L.
bajos. Forskellen er dog mindre fremtrædende
i de vestlige Egne af L., hvor Vandrigdommen
er større, og hvor der derfor, selv i Tørtiden,
findes frodige Græsgange, de saakaldte
Esteros, langs Flodbredderne. Foruden Mesas
hæver der sig hist og her ogsaa opr. Højdedrag
op over Slettefladen, bestaaende af arkaiske
ell. palæozoiske Dannelser. I Venezuela ses
saaledes de af Sandsten opbyggede Galeras,
der i Afstand synes at stige stejlt som Mure
op over Fladen, skønt de i Virkeligheden kun
er ganske jævnt skraanende. Sachs (»Aus den
Llanos«) sammenligner træffende disse oftest
skovbevoksede Galeras med Klippekyster bag
L.’s bølgende Græshav. I øvrigt er L. ikke
længere saa træfattige, som da Humboldt saa
dem. Hans ypperlige Landskabsbeskrivelse
passer nu kun paa visse Egne omkr. Apure. Som
Følge af den særlig under Revolutionskrigene
stedfundne Formindskelse af de store Kvæg- og
Hesteflokke er der skudt mange Trægrupper
op i »Græshavet«, saa at dette efterhaanden
har faaet Lighed med et Parklandskab; og
langs Floderne strækker sig desuden
sammenhængende Skovdrag. De mest karakteristiske
Græsarter for L. er (efter Drude)
Paspalum conjugatum, virgatum og vaginatum,
desuden Leptochloa virgata. Hymenachne
amplexicaulis, Kyllingia-, Panicum- og
Cyperus-Arter af delvis over 2 m’s Højde. Men
desforuden bestaar L.’s Savannevegetation af Buske
og Træer, især Mauritiapalmer, Malpighiaceer
(Byrsonima), Proteaceer (Roupala),
Leguminoser, f. Eks. den følsomme Mimose (M.
sensitiva) o. fl. Skuer man i Regntiden fra de
venezuelandske Bjerges Udløbere ud over L., ser
man et yppigt Græstæppe, oplivet af store
Kvæghjorde og af Buskenes og Trægruppernes
straalende Blomsterflor, paa milevide
Strækninger dog ogsaa dækket af Oversvømmelsernes
gullige Vande. I Tørtiden, der varer 5
Maaneder, er Sceneriet et ganske modsat: Græsset,
der ikke engang vædes af en Dugdraabe,
visner hen, Jorden slaar Revner og bliver
stenhaard, og Luften kan være saa støvfyldt, at
Solen ikke kan skinne igennem; Floderne
bliver smalle, de mindre Vandløb forvandles til
Rækker af stillestaaende Damme og Moradser,
og Kvæghjordene trækker mod S. til Orinocos
store Tilløb.
L. er kun sparsomt befolkede. Mest beboede
er de venezuelandske L. ved Barinas, hvis
frugtbare Alluvialjord egner sig udmærket
baade for Agerbrug og Kvægavl. Paa de sydligere
L., omkr. Floden Apure, lever forsk. endnu til
Dels ganske uafhængige Indianerstammer, der
imidlertid er meget fredsommelige og ingen
Hindringer lægger i Vejen for Kulturens
Fremtrængen. Denne foregaar dog hidtil saare
langsomt, og først i den senere Tid er man
begyndt at dyrke Sukkerrør, Bomuld og Tobak
i de frugtbare Floddale. Den største Del af
Beboerne er Mulatter, de saakaldte
Llaneros, der lever som Hyrder; deres Hytter er i
Reglen omgivet af Banan- og Yuccaplantninger
samt Majsmarker. (Litt.: Sachs, »Aus den
L.« [Leipzig 1879]).
(B.-P.). N. H. J.
Llanos [’ljanås], Los L., By paa Vestkysten
af Øen Palma bl. de Canariske Øer, ligger 15
km VSV. f. Santa Cruz og har (1920) 8000 Indb.
Pcttemagerier og Silkevæverier.
C. A.
Llanquihue [ljan’kiuæ], Prov. i det sydlige
Chile, 90066 km2 med (1919) 156246 Indb. L.
er et frodigt Skovland, og den store Fugtighed
skaber fortrinlige Græsgange, men er saa stærk,
at den undertiden kan skade Kornavlen;
derimod trives Grønsager udmærket. Bl.
Kolonisterne er Tyskerne særlig talrig
repræsenterede. Hovedstaden Puerto Montt har en
god Havn.
G. Ht.
Llanquihue-Sø [ljan’kiuæ-], Chiles største
Sø (585 km2), ligger 43 m o. H. i Længdedalen
mellem Cordillererne og Kystbjergene. Paa
dens østlige Bred hæver sig Vulkanen Osorno
(2652 m) og mod S. det kegleformede Bjerg
Calbuco.
G. Ht.
Llanrwst [h^lan’rust], By i det nordlige
Wales, Denbighshire, ligger ved Conway og
har 5000 Indb. I dens Kirke hviler den sidste
walisiske Konge Llewellyn. I Nærheden ligger
det pragtfulde Slot Carreg-y-Gwalch.
N. H. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
