Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - L L. B. - L L. D. - Llerena - Llewellyn - Lleyn - LL. M. - Llobregat - Llorente, Juan Antonio - Llorente y Olivares, Teodoro - Lloyd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L L. B., Forkortelse for lat. legum
baccalaureus, eng. Bachelor of Laws, eng.
Universitetstitel og Grad.
V. S.
L L. D., Forkortelse for lat. legum doctor,
eng. Doctor of Laws, meget høj eng.
Universitetstitel og Grad, med særlig pragtfuld
Skarlagens Kaabe o. s. v.
V. S.
Llerena [ljæ’ræna], By i det sydvestlige
Spanien, Prov. Badajoz, ligger i en frugtbar Dal
i Sierra Morena ved Banelinien
Mérida—Sevilla og har (1920) 7600 Indb. Sølvførende
Blygruber.
C. A.
Llewellyn [h^le’welin], walisisk Llewelyn,
Navn paa to Fyrster i Wales, som var deres
Folks Førere i dets sidste Kampe for
Uafhængighed af England. Den ældre L., Iorwerth’s
Søn, Fyrste i Gwynedd (Nordwales)
1194—1240, tilbragte næsten hele sit Liv i Kamp mod
de eng. Konger ell. deres Lensmænd i
Grænseegnene. Johan uden Land søgte at vinde ham
ved at give ham sin Datter til Ægte og, da det
slog fejl, at fordrive ham, men blev hindret
deri ved sine Baroners Oprør, der førte til
Udstedelsen af Magra Charta, ved hvilken
Lejlighed ogsaa L., der havde støttet Baronerne,
opnaaede adskillige Fordele. Siden udvidede
han stadig sin Magt og naaede at blive Herre
over hele Wales, om end han maatte hylde
Henrik III. Under hans Sønnesøn, den yngre
L. (1246—82), Wales’ sidste indfødte Fyrste,
naaede Nationen sin højeste Blomstring. Han
støttede stadig den eng. Konges Modstandere,
stod saaledes i Forbund med Simon af
Montfort og hyldede først Henrik III, da Simon var
fældet. Efter Henrik III’s Død nægtede han at
underkaste sig Edvard I, indtil denne 1277 tvang
ham dertil. Faa Aar efter (1282) gjorde han
Oprør, ægget af sin Broder David, men faldt
i Kampen, og fra den Tid af kom Wales
fuldstændig under England.
C. S. C.
Lleyn [h^lein], Halvø i Grevskabet Carnarvon.
LL. M., Forkortelse for Master of Laws,
eng. i Universitetstitel og Grad.
V. S.
Llobregat [ljåbræ’gat], L. mayor, de
gamles Rubricatus, Flod i Katalonien, udspringer
ved Cerro de Tosa ikke langt fra den franske
Grænse og udmunder, efter et Løb paa 150 km,
S. f. Barcelona. Højre Biflod er Cardoner.
C. A.
Llorente [ljå’ræntæ], Juan Antonio, sp.
Historieskriver, f. 30. Marts 1756 ved
Calahorra, d. i Madrid 5. Febr 1823. Han studerede i
Zaragoza, blev ordineret 1779, 3 Aar efter
Generalvikar i Calahorra og 1789 Generalsekretær
ved Inkvisitionsdomstolen. Medens han var i
denne Stilling, udarbejdede han 1794 et
Projekt til Inkvisitionens Omdannelse; men da
hans Velynder Jovellanos styrtedes som
Minister 1798, blev der intet af L.’s Forslag, og han
var i Unaade fl. Aar, til han (1806) blev
Kannik i Toledo og Universitetskansler smst. 1808
deltog L., der var stærkt paavirket af den fr.
Liberalisme, i Bayonne i Udarbejdelsen af en
sp. Konstitution; og efter Ophævelsen af
Inkvisitionen, næste Aar, betroede Kong Josef ham
fl. vigtige Hverv, deriblandt at gennemgaa den
ophævede Domstols Arkiv. Da det fr.
Herredømme faldt, maatte L. som sin Konge forlade
Spanien; han levede saa i Paris, næsten fattig,
sysselsat med litterære Arbejder, indtil disse
forbitrede Gejstligheden i den Grad imod ham,
at han heller ikke kunde faa noget blivende
Sted i den fr. Hovedstad, men maatte (1822)
soge tilbage til sit Fædreland, hvor han snart
efter døde. L.’s litterære Produktion var ret
omfattende, meget opsigtsvækkende og har,
uagtet han just ikke var nogen stor Historiker,
bevaret en Del Værd. Dette gælder saaledes
om Histoire critique de l’inquisition d’Espagne
(først paa Fransk ved Pellier, 1817—18, 4 Bd;
dernæst paa Spansk, 1822, 11 Bd; oversat paa
Tysk, Engelsk og Italiensk); thi han har heri
benyttet nu tilintetgjorte Dokumenter: baade
1809 og 1820 brændtes en Mængde af
Inkvisitionens Sager, saa at man kun har Arkiverne fra
Domstolene i Toledo og Valencia omtr.
fuldstændig bevarede. En interessant Bog er ogsaa
Memorias para la historia de la revolución
española (1814—16, 3 Bd; paa Fransk 1815—19),
navnlig angaaende Begivenhederne 1808; L.
udgav den under Navnet Nellerto. Hans Portraits
Politiques des papes (1822, 2 Bd) paadrog ham
hans sidste Landsforvisning. Af L.’s andre
Værker kan anføres Noticias históricas de las tres
provincias vascongadas (1806—08, 5 Bd), hans
egen Levnedsskildring under Titelen Noticia
biografica (1818) og Observations critiques sur
Gil Blas (1822, ogsaa paa Spansk), hvori han
vil paavise, at Lesage’s berømte Roman er et
Plagiat efter en gl sp. Fortælling, El bachiller
de Salamanca, som den fr. Forf. havde kendt
i Manuskript; han stillede sig her i Modsætning
til François de Neufchâteau, der ivrig hævdede
Lesage’s Originalitet. L.’s fuldstændige Biografi,
af R. Byron, findes i Compendio de la historia
critica de la inquisición de España (1823, 2 Bd,
ogsaa paa Fransk).
E. G.
Llorente y Olivares [ljå’ræntæ-i-åli’waræs],
Teodoro, sp. Digter (1836—1911). Han
sluttede sig til den katalonsk-valencianske
Litteraturbevægelse i 19. Aarh., men uden at følge den
politiske Regionalisme, der hos mange Forf.
forenede sig med den litterære. I sin Digtning,
der vandt ham mange Venner og Beundrere,
synger han om de nationale Minder, men
priser samtidig Humanitetens Idealer. L.’s Poesi
er for største Delen skreven paa Valenciansk,
men han har dog ogsaa til Tider benyttet det
kastilianske Rigssprog, særlig i en Rk.
ypperlige Oversættelser af andre Landes
Digterværker som Goethe’s, Byron’s, Victor Hugo’s,
Heine’s. Bl. hans talrige originale Digtsaml. kan
fremhæves Llibret de versos (1884—85) og Nou
llibret de versos (1902). Hans Digte udmærker
sig ved betydelige formelle Fortrin og ved
virkelig Følelse, undertiden Højhed. (Litt.:
Juan Navarro Reverter, T. Ll., su vida
y sus obras [Barcelona 1909]; José
Sanchis Sivera, Biografica del Exmo Sr. D. T.
Ll. [Valencia 1912]).
E. G.
Lloyd [£^åi^d] (Lloyd’s Underwriters), der
har sit Domicil paa Londons Børs (The royal
exchange), er en Korporation — en privat
Forening af Enkeltpersoner —, der har til Formaal
at give sine Medlemmer Lejlighed) til at drive
Forsikringsforretning i Almindelighed, fra først
af og endnu hovedsagelig dog i Søforsikring.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
