- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
950

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lloyd - Lloyd, Humphrey Evans - Lloyd George, David

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Korporationens Navn stammer fra Edward
Lloyd
, hvis Kaffehus i Løbet af 18. Aarh. blev
Hovedsamlingsstedet for de London Købmænd,
der drev Søforsikring. Som Korporation
betragtet driver L. ikke selv Forsikringsvirksomhed,
saa lidt som Korporationen overtager nogen
Garanti for de af de enkelte Medlemmer, der
tælles i Hundreder, overtagne Forsikringer, men
Medlemmerne maa stille betydelige kontante
Depoter for at blive optaget i Korporationen, og
disse Depoter hæfter for de overtagne
Forsikringer. Da L. har saa mange Medlemmer, lader
selv de største Forsikringer sig let anbringe hos
L., hvis Forretning da ogsaa har et meget
betydeligt Omlang. Og da de enkelte Medlemmer
kun overtager ret smaa Beløb hver for sig, kan
selv de mest vovede Forsikringer anbringes hos
L. Der gives da næsten heller ikke den
Interesse, som ikke kan forsikres her, selv saadanne,
som ellers afvises af Forsikringsselskaberne. L.
har forholdsvis lave
Administrationsomkostninger, derfor ogsaa relativt lave Præmier, men
da det er Enkeltpersoner uden solidarisk
Ansvar, der bærer Risikoen, er Sikkerheden ikke
saa stor som hos et godt kapitalstærkt
Forsikringsselskab. L.’s Efterretningstjeneste er
glimrende organiseret (et vidt spredt Agentnet,
talrige Signalstationer o. s. v.), og man kan
derfor saa at sige til enhver Tid hos L. faa at vide,
livor et bestemt Skib befinder sig. — Allerede
tidligt gav L. sig af med Skibsklassificering, d.
v. s. Skibenes Ansættelse i Klasser (1., 2. o. s. v.)
efter deres Art, Alder, Konstruktion o. s. v.,
kort sagt efter deres Sødygtighed, hvorefter
Forsikringspræmierne ansættes.
Interessemodsætningen medlem Forsikrere og Redere førte til, at
disse sidste 1798 i London oprettede deres eget
Klassificeringsinstitut, men 1834 kom en
Samvirken mellem de to Parter i Stand igennem det da
oprettede Lloyds register of british and foreign
shipping
, der har faaet den allerstørste
Betydning for Søfarten ikke blot ved sin
Klasseansættelse af Skibene og ved sine Publikationer (Lloyds
lists
, Lloyds weekly shipping gazette), men ogsaa
derved, at det vedblivende øver direkte
Indflydelse paa Skibsbygningsteknikken. De gennem
Tiderne opsamlede Erfaringer har nemlig sat L.
i Stand til at give Skibsbyggerne praktiske Raad,
ja til direkte at give tvingende Forskrifter for
Konstruktionerne, thi et Skib, der bygges mod
L.’s Forskrifter, vil ikke blive sat i den ønskede
Klasse og vil derved stilles ugunstigere m. H. t.
Forsikringspræmier og Fragt. Efter L.’s
Mønster er der oprettet Klassifikationsbureauer i
talrige Lande: i Paris (Bureau Veritas 1828), i
Hamburg (»Germanisches Lloyd« 1867, nu i
Berlin), i Amsterdam, i Triest, i Genua, i
Kristiania, i Philadelphia o. s. v. Adskillige
Forsikringsselskaber — ogsaa enkelte danske — har optaget
Lloydsbetegnelsen i deres Firmanavn, men har
ikke af den Grund Tilknytning til den engelske
Lloydskorporation.
Chr. Th.

Lloyd [’£å^id], Humphrey Evans, russ.
General, f. i Nordwales 1729, d. 1793 i Belgien.
Han var efterhaanden i eng., preuss., fr. og
østerr. Krigstjeneste; sidste Sted viste han en ikke
ringe Dygtighed som Fører for de lette
Tropper, men tog imidlertid sin Afsked 1760 og
overværede Resten af Syvaarskrigen i Hertug
Ferdinand af Braunschweigs Følge. 1773 kom
han sluttelig som General i russ. Tjeneste, hvor
han udkastede Planen til Felttoget 1774, og tog
kort efter Fredsslutningen sin Afsked. L. var en
urolig og eventyrlig Karakter, der som Militær
er mest kendt p. Gr. a. litterær Virksomhed.
Han har bl. a. skrevet Introduction à l’histoire
de la guerre en Allemagne en 1756 ou
mémoirés militaires et politiques
(1784), hvis Teorier
om Krigsføring en Tid havde nogen Betydning.
(B. P. B.). E. C.

Lloyd George [’£å^id-’dзå.ədз], David,
eng. Politiker, f. 17. Jan. 1863 i Manchester,
hvor hans wallisiske Forældre (Lloyd er
Moderens Pigenavn) en kort Tid havde taget
Bolig. Efter i 2
Aars Alderen
at have mistet
Faderen,
opdroges han
paa Landet i
Nordwales af
sin Moder og
Morbroderen,
en Skomager
og
Lægprædikant, der
uegennyttigt
og forstaaende
hjalp den
læselystne Dreng
frem, saa at
han 17 Aar
gl kom paa et
Sagførerkontor i den
nærmeste Købstad, og 1884 selv kunde begynde
som Sagfører der. Allerede da havde han
deltaget ivrigt som Taler og Journalist i det
offentlige Liv, tilskyndet af egenartede, sociale,
nationale og religiøse Forudsætninger. Den
wallisiske »nonconformistiske« Menigmand var
just ved at rejse sig mod en engelskpræget
Overklasse af Godsejere og Statskirkegejstlige,
og L., der tilhørte en fri baptistisk Sekt,
der kom fra et fattigt Hjem, og der sværmede
for sin Stammes rige Tradition og Litteratur,
havde let ved at bringe sin stærke personlige
Selvhævdelses- og Virketrang i Harmoni med
Kampen for national og kirkelig Frihed og for
de Smaas Ret og Velfærd. Paa mange Maader
kunde hans jur. og hans politiske Arbejde støtte
hinanden; hans Jernflid, Talegaver,
Paagaaenhed, Udvejsrigdom, rørige Sympati og Humør
gjorde ham snart til en af den unge
Nationalismes brugbareste og mest yndede Kræfter.

Den wallisiske Radikalisme maatte løbe
parallelt med den eng., naar denne krævede »fri
Kirke, fri Skole, fri Jord«, Selvstyre for Irland
(hvad ogsaa kunde faa Anvendelse paa Wales)
og en fredelig, billig Udenrigspolitik; indtil 1895
bestemmes L.’s Færd dog helt af hans
snævrere Fødeland, dettes Tarv gaar forud for den
store Partiorganisations, og alene dettes Støtte
giver ham Vægt. 1890 blev han ved et
Suppleringsvalg Parlamentsmedlem for Carnarvon
By, som han siden stedse har repræsenteret.

D. Lloyd George.
D. Lloyd George.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0967.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free