Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lloyd George, David - Llullaillaco - Llummayor - Lo - Loa - Load - Loanda
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
v. opretholdt den gl. Forkæmper for
undertrykte Nationer et fordringsfuldt Herskervælde
i Kapitalens Interesse. Lige saa lidt som hans
senere Forsonlighed mod Tyskland bragte hans
Oprejsnings- og Hævnpolitik i Glemme, lige saa
lidt glemtes det, den Gang han slog ind paa
Imødekommenhed over for Sovjetregeringen, at
han først kortsynet og planløst havde støttet den
russ. Modrevolution. I Irland havde hans lidet
vidtgaaende Home-Rule-Tilbud kun virket til
at give det revolutionære Røre Vækst; længe
søgte han at kvæle dette ved en haardhændet
militær Magtudfoldelse og
Undtagelseslovgivning, og han paastod ogsaa at have faaet
»Hold paa Mordernes Strube«; men fra
Sommeren 1921 slog han over i en
Forsoningspolitik; der endte med, at »Morderne« fik
Regeringsmagten i Irland.
I de forskelligste Lejre kom man
efterhaanden til at se paa Førsteministeren som en
Personlighed, der trods sine mange ubetingede og
frejdige Udtalelser mere var en Karrierens end
en Ideernes Mand, og hvis Principtroskab var
veget for en gennemført Opportunisme, en
Personlighed, der med al sin Velmenen og
Godmodighed og sit i mange Maader
følelsesprægede Sind hverken var loyal, efterrettelig ell. i
Stand til at glemme sit eget for højere
Hensyn, en Personlighed, hos hvem sund Sans og
Menneskekundskab ikke i Længden kunde bøde
paa hans mangelfulde Uddannelse og paa hans
farlige Formening om at kunne overskue og klare
alt. Selv de betydeligste af hans Kolleger
regnede man kun for hans Redskaber, ja næppe
en Gang for saa meget, siden de vigtigste
Regeringshandlinger kunde foretages uden om
Departementerne ved hans personlige Sekretariat.
Hans varmeste Ven bl. de Konservative, Law,
havde Marts 1921 trukket sig tilbage; hans
eneste betydeligere socialradikale Minister,
Addison, havde s. A. maattet gaa af, ladt i Stikken
af sin Chef. Hans Arbejde for at skaffe sig
bladlig Indflydelse opvejede ikke, at den fri
borgerlige Presse tog Afstand fra ham. Ingen
turde spaa, hvorvidt hans Fremtidsplaner gik
ud paa at danne et centralt Højreparti med
Front mod Socialismen, beskyttelses- og
Overhusvenligt, ell. paa at genforene sine Liberale
med den uafhængige liberale Opposition til et
centralt Venstre, støttet af Arbejderpartiet, og
optage sin socialradikale Tradition. — Kun
Heldet kunde retfærdiggøre, at en saadan Mand
vedblivende ledede Storriget efter sin
personlige Villie, og om egl. stort Held kunde der
vanskeligt være Tale under de forviklede indre
og ydre Forhold. Endnu paa
Genova-Konferencen, Foraaret 1922, stod han som en
verdenshistorisk Hovedskikkelse med Mulighed for at
gennemføre en europ. Nyordning; men det blev
ved Muligheden. Han var dog stadig Manden,
der netop ved sin vage, krydsende Politik
bedst syntes at kunne holde sammen paa et
Flertal, og han havde vel ogsaa beholdt Magten
endnu en Tid, hvis han ikke Efteraaret 1922
for første Gang havde mødt et Vanheld, for
hvilket Ansvaret ikke lod sig bortforklare. Han
havde bygget sin imperialistiske Politik i den
nære Orient paa et stærkt Grækenland;
da nu Grækerne led et afgørende
Nederlag mod Tyrkerne, da hans Forsøg
mislykkedes paa at kalde Forbundsfællerne fra
Verdenskrigen ud til en ny, hellig Krig,
og da det godtgjordes, hvor egenmægtigt og
ukyndigt han havde drevet Grækerne frem,
fik de Gammelkonservative, der mente, at han
havde forraadt de rigstro Irlændere, og
frygtede, at hans tyskvenlige og tyrker fjendtlige
Politik skulde ødelægge Forholdet til Frankrig,
Overhaanden i deres Parti. Det opsagde ham
Huldskab og hævede Alliancen med hans
liberale Følge. L. maatte, under Bifald fra de fleste
uafhængige Liberale, vige Regeringssædet for
B. Law i Oktbr, og ved Underhusvalgene i
Novbr mistede hans Liberale langt over
Halvdelen af deres Pladser. (Litt.: Store biogr.
Stof samlinger er Hugh Edward’s, Life of
David L., I—III [1913] og Du Parcq, Life of
David L., I—IV [Bd IV er Taler; 1912—13]. Af
de talrige Vennekarakteristikker kan nævnes
Harold Spender, The Prime Minister
[1920]. Meget kritisk er Roch, Mr. L. and
the War [1920]; venskabelig, men uhildet, E. T.
Raymond, Mr. L. [1922]).
P. L. M.
Llullaillaco [ljulja^i’ljakå], Vulkan i Chiles
Prov. Antofagasta, paa Grænsen mellem Chile
og Bolivia under 24° 42′ s. Br., 6620 m o. H.
N. H. J.
Llummayor [ljum.a’jår], By paa den sp. Ø
Mallorca, ligger paa en frugtbar Slette 24 km
SØ. f. Palma, driver Agerbrug, Uldvæveri og
har (1920) 10200 Indb. N. f. L. hæver sig Puig
de Randa (549 m) med stærkt besøgt
Valfartskapel.
C. A.
Lo, se Lade.
Loa [’låa] (sp.), vistnok af sp. loar, at
lovprise, og beslægtet med ital. lauda, en gejstlig
Hymne. Det er Benævnelsen paa et lille
Teaterstykke, som i ældre Tid (16.—17. Aarh.) plejede
at indlede de sp. Skuespilforestillinger; efter den
fulgte den egl. Comedia — ell. Auto’et (og især
ved dette blev L. længe bibeholdt) — med sine
Entremeses. Ved L. gjaldt det at lægge et godt
Ord ind hos Publikum, for det efterfølgende
Skuespil. Den var paa Vers, undertiden med
Musik til, hyppigst formet som en Monolog, af
og til dog ogsaa i Dialogform. L. var ikke altid
af samme Forf. som det Skuespil, den indledede.
Man har talrige L. fra det spanske
Nationaldramas Glansperiode, deriblandt af Lope de Vega,
Calderón og andre berømte Digtere. En L. til
Brug foran Autos kaldtes L. divina.
E. G.
Load [£oud], engelsk Maal for Trælast, ved
runde Stammer (Rundholter) 40 eng. Kubikfod
= 1,1326 Kubikmeter, ved Tømmer, Planker og
Bræder 50 eng. Kubikfod = 1,4158 Kubikmeter;
Maal for tørre Varer, se Wey; eng. Talmaal
(Last, Læst) for Mel, Øl, Sæbe, Potaske, Beg,
Tjære, Sild og Laberdan 12. for Salt 18, for
Krudt 24 Barrels, for Uld 39 hundredweights,
for Mursten 500, for Tagsten 1000, for alm.
Huder (10 Dickers) 200, bedre Huder (12 Dozens)
144 Stk., for Hør og Fjer 17, for Uld 39 Cwts.
(N. J. B.). Th. O.
Loanda [portug. ’luanda], São Paolo de
Assumpção de L., Hovedstaden i den
portugisiske Koloni Angola paa Afrikas Vestkyst,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
