Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 956 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lobelia - Lobeliaceæ - Lobelie - Lobeliefamilien - Lobelius - Lobenstein - Lobisa - Lobkowitz, Georg - Lobkowitz

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Blomster; den sidste har større Blomster og
bredere Blade end den første. Endvidere L.
laxiflora H. B. K. (ligeledes fra Meksiko), der
dyrkes under Navn af Siphocampylus bicolor
G. Don. Foruden som Prydplanter anvendes L.
inflata L. og L. syphilitica L. tillige som
Lægeplanter; de stammer begge fra Nordamerika.
Den første, der ogsaa kaldes Indian
Tobacco, er en enaarig, 30—60 cm høj Urt med
savtakkede, oventil ægdannede Blade og
Blomster med oppustet Bæger og en lille blegblaa
Krone. Hele den overjordiske og blomstrende
Plante er officinel (Herba Lobeliæ); den
indeholder et Alkaloid Lobelin og har en
ejendommelig skarp Smag, der minder om Smagen af
Tobak. Lobeliedraaber anvendes ved forsk.
Sygdomme i Luftvejene.
A. M.

Lobelia-Arterne er fleraarige Planter, egnede
til Udplantning paa Friland. L. fulgens med
skarlagenrøde Blomster og Varieteten Queen
Victoria, med brunrøde Blade, overvintres i
Koldhus og udplantes i Maj paa Rabat ell. i
Blomsterbede; Formeringen sker ved Deling om
Foraaret ell. ved Stikning i Septbr. Af L.
Erinus dyrkes mange Varieteter, bl. hvilke kan
anbefales: Chrystal Palace compacta med tæt
sluttet Vækst, grandiflora fl. pl. med store fyldte
Blomster og speciosa med mørkeblaa
Blomster. De formeres ved Frø, som saas i Febr i
Skaale, og efter at Planterne er priklede og
senere afhærdede, udplantes de i Maj i
Blomsterbede; Stikning af Varieteterne kan
anvendes, naar man vil sikre sig fuldstændig
ensartet Plantebestand, idet disse ikke er fuldt
konstante ved Frøudsæd.
(L. H.). P. F.

Lobelia Erinus, Crgstal Palace.

Lobeliaceæ, se Lobeliefamilien.

Lobelie, se Lobelia.

Lobeliefamilien (norsk
Botnegræsfamilien, Lobeliaceæ), tokimbladede og
helkronede Planter af Ordenen Campanulinæ,
Urter, Buske eller Træer med Mælkesaft. L.
adskiller sig fra Klokkefamilien dels ved at
have uregelmæssige Blomster, idet Kronen er
2-læbet med en 2-delt Overlæbe og en 3-delt
Underlæbe, dels derved at Støvtraadene er
mere ell. mindre sammenvoksede indbyrdes,
medens Støvknapperne altid er sammenvoksede
til et oftest krummet Rør. Endelig er det
ejendommeligt for Blomstens Bygning, at det
mediane Bægerblad vender fortil, »Lobeliastilling«;
naar det i den udsprungne Blomst alligevel
synes at vende bagtil, beror det paa en
Snoning af Blomstens Stilk. Griffelen bærer under
Arret en Haarkrans, der ligesom hos visse
Kurvblomstrede og hos Klokkeblomster tjener
som Fejeapparat. Frugten er et Bær ell. en
Kapsel. Ca. 500 Arter, især i Troperne og sydlig
tempererede Egne, sjældne i nordlig
tempererede.
A. M.

Lobelius, se L’Obel.

Lobenstein [’lo.b_ən∫ta^in], By i den tyske
Republik Thüringens Territorium Gera Greiz,
18 km SV. f. Schleiz, ligger i en smuk, skovrig
Bjergegn i Dalen ved Kosel og Saale’s Biflod
Lernnitz, omkr. et Bjerg med Ruinerne af den
gl. Borg L., 3400 Indb. L., der indtil 1824 var
Residens for den fyrstelige Linie Reuss-L., er
Sæde for en Amtsret og har et Slot med Park.
Der findes Uldspinderi, Garveri,
Cigarfabrikation samt tre kcaftige Jernkilder og en Kur-
og Badeanstalt.
N. H. J.

Lobisa, Babisa, Landskab i det indre
Sydafrika, Ø. f. Bangweolo-Søen,
Northern-Rhodesia, begrænses imod S. af Muschinga-Bjergene,
der derfor tidligere hed B.-Bjergene. Det blev
berejst 1866—67 af Livingstone, der døde her
i Chitambo 1873.
C. A.

Lobkowitz [’låbkåvets], Georg, Fyrst L.
(1835—1908), af en gl böhm. Adelsslægt (fra
15. Aarh.), arvede 1842 sine Godser og blev
1861 Medlem af den böhm. Landdag som
Repræsentant for Godsejerklassen. Han stod
stadig i Spidsen for det feudale Parti og
deltog virksomt i Kampen for Tschekkernes
Krav. 1871—72 var han Landmarskal, samt paa
ny siden 1884; tog baade 1871 og 1890 Del i
Forligsforhandlingerne med Tyskerne, ligesom
han 1879 førte Underhandlingerne med
Førsteminister Taaffe om Tschekkernes
Genindtrædelse i Rigsraadets Underhus. Allerede 1873
var han bleven valgt hertil, men vilde ikke
indtage sit Sæde, ligesom han 1872 ikke vilde
indtræde i Bestyrelsen for Verdensudstillingen
i Wien, fordi Böhmen ikke regnedes for en
egen Stat. 1881 valgtes han til Næstformand i
Underhuset, og 1883 blev han arveligt
Medlem af Herrehuset. Han var ogsaa ivrig for den
tschekkiske Litteraturs Fremme og for
Oprettelsen af et tschekkisk Videnskabsakademi
(1890).
E. E.

Lobkowitz [’låbkåvets], Wenzel
Eusebius, Fyrste af L., f. 20. Jan. 1609, d. 22. Apr.
1677, spillede en fremtrædende Rolle ved
Kejser Leopold I’s Valg 1658 og blev siden (1668)
dennes ledende Minister. Han førte en
franskvenlig Politik og var Ophavsmand til den
første hemmelige Overenskomst mellem Østerrig
og Frankrig om den sp. Arv. Over for Ungarn
var han fjendtlig stemt og benyttede en
Sammensværgelse af Stormændene mod Østerrig’s
Undertrykkelse som Paaskud til at fratage
Ungarerne deres gl. Friheder og Rettigheder
og indføre Enevælden, 1674 skete der et
Omslag i Østerrig’s Politik over for Frankrig, og
L. blev anklaget for Højforræderi, afsat og
forvist til Raudnitz, hvor han tilbragte sine sidste
Aar. (Litt.: A. Wolf, »Fürst W. L.« [Wien
1869]).
C. S. C.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>