- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
959

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lochmann, Ernst Ferdinand - Lochner, Stephan - Lochos - Lochvitza - loci communes - loci theologici - Lock, Matthew - Locke, John

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ham ved og interesserede ham, og han deltog
meget i offentlig Diskussion. Begavet med et
vist Seerblik forkætrede han sin Samtids genius
epidemicus
og hævdede de smitsomme
Sygdommes specifikke Aarsag, som han antog var et
Smitstof, saaledes for Tyfus (1859), Kolera (1866),
Lepra og Tuberkulose (1871). En anden af hans
Teorier, at Infektionssygdommenes
Eftervirkninger skyldes en Forgiftning af Organismen,
er bleven bekræftet gennem Toksinlæren. L.’s
litterære Virksomhed var overordentlig stor.
Hans med. Afh. blev trykt i »N. Mag. f. L.vid.«
1842—87, enkelte er udgivet særligt (»Alkohol«
1884, »Næringsmidlerne« 1885). Posthumt
udgav A. Chr. Bang hans Populære Opsatser,
Erindringer og Anmeldelser 1891.
J. S. J.

Lochner [’låknər], Stephan, tysk Maler,
d. c. 1451, er Hovedmesteren i den kölnske
Malerskole og Mester for Skolens betydeligste Værk,
det berømte »Dombild«, Alterbilledet i
Michaels-Kapellet i Domkirken i Köln (opr. i
Raadhuskapellet). Midtbilledet (1426—48) forestiller
Kongernes Tilbedelse, Fløjenes Indersider St Gereon
med Følge og den hellige Ursula med
Jomfruskaren; naar Alteret er lukket, ses paa
Ydersiderne af Fløjene Maria’s Bebudelse. Andre
Værker af L. er »Madonna med Violen«
(Ærkebiskoppelige Museum, Köln) »Madonna im
Rosenhag« og »Dommedag« (begge i
Wallraf-Richartz-Mus., Köln); opr. hørende til
Dommedagsbilledet er de 12 Billeder med
Apostelmartyrier (nu i Städel’ske Institut, Frankfurt a. M.);
endelig findes i Darmstadt en »Fremstilling i
Tempelet«.
(A. R.). A. Hk.

Lochos (gr.) var i det gamle Grækenland
Navnet paa en Hær afdeling af vekslende
Størrelse, sædvanlig c. 100—300 Mand. I Athen var
der fl. L. i hver Fyle; i Sparta synes hele
Hæren opr. at have bestaaet af 5 L., men senere
forøgedes Tallet; efter den peloponnesiske Krig
deltes hele Hæren i 6 Morer, hvoraf hver
omfattede 2 L.
H. H. R.

Lochvitza [’£åkvitsa]. By i det sydlige
Rusland, Ukraine, Guv. Poltava, ligger 135 km NV.
f. Poltava ved Sula og har 11000 Indb.
Oliemøller Teglværker, Smedjer og Kvæghandel.
N. H. J.

loci communes (lat.), alm., indlysende
Tanker og Betragtninger, særlig for saa vidt som
de bruges som Grundlag for et Bevis. L. c. er
Titlen paa et Skrift af Melanchthon.
H. H. R.

loci theologici (lat.), teologiske
Hovedpunkter, er en Betegnelse, som anvendes i 16.
og 17. Aarh. om Fremstillingen af den kristelige
Troslære. Betegnelsen skriver sig fra
Melanchthon. Han følte Trang til at samle de alm.
Hovedpunkter, som den hellige Skrift indeholder,
til et sammenhængende System, og han udgav
da 1521 sine Loci, der er den første luth.
Dogmatik. Navnet toges op af senere luth. Teologer
og ogsaa af enkelte reformerte, men,
efterhaanden blev Systemet udvidet, man nøjedes ikke
med Hovedpunkter, supplerede ogsaa ofte
Skriftens Udtalelser, og til sidst ændres Navnet. De
mest bekendte luth. Loci foruden Melanchthon’s
er af flg. Forf.: Victorin Strigel (1581 ff.),
Martin Chemnitz (1591), Leonhard Hutter (1610),
Johan Gerhard (1610 ff.) og Abraham Calovius
(1655 ff.). (Litt.: Melanchthon’s Loci er
oversatte i »Theologisk Tidskrift«, Bd. XIII, 1897 af
G. Jørgensen, med et Tillæg af V. Styhr).
A. Th. J.

Lock [£åk] (Locke), Matthew, engelsk
Komponist (c. 1630—77), Hofkomponist hos Karl
II og til sidst, efter at være gaaet over til
Katolicismen, hos Dronning Katharina. Foruden en
Del Kirkemusik for det eng. Hofkapel og Suiter
for Strygeinstrumenter skrev han Musik til
forskellige Dramaer, deriblandt til Shakespeare’s
»Stormen«, »Macbeth«, etc., interessante
Overgangsformer til den egl. Opera.
A. H.

Locke [£åk], John, engelsk Filosof, f. i
Wrington nær Bristol 29. Aug. 1632, d. i Oates i
Essex 28. Oktbr 1704, var Søn af en Sagfører,
der som Rytteranfører deltog i Borgerkrigen paa
Cromwell’s
Side, og som
i øvrigt var
en klog og
frisindet Mand,
der gav sin
Søn en
ypperlig Opdragelse.
Efter 6 Aars
Skolegang i
Westminster,
over hvis
aandløse
Undervisning L.
siden klager,
kom han til
Universitetet
i Oxford,
hvor han
væsentlig
studerede skolastisk Filosofi, hvis Formalisme
frastødte ham, men hvor han tillige modtog
stærke og blivende Indtryk af den da herskende
Tolerance. Sin opr. Plan at blive Gejstlig opgav
L., da ved Stuarternes Tilbagevenden den
biskoppelige Kirke atter kom til Magten, og alle
dogmatiske Systemer og Regler for Tro var
hans Natur imod. Han studerede Hobbes og
navnlig Descartes, men nærede særlig stærk
Interesse for Naturvidenskab, som udvikledes
gennem Venskabet med den i Medicinens Historie
velkendte Læge Sydenham, og den endnu mere
berømte Kemiker Robert Boyle, siden ogsaa med
Isaac Newton. Efter en Udenlandsrejse til
Kontinentet traadte L. i Tjeneste hos Jarlen af
Shaftesbury, hvor han virkede som Læge, Sekretær
og Opdrager af to Generationer, ogsaa ved
Venskab nær knyttet til Slægten, hvis vekslende
Skæbne han trofast delte. Jarlen hørte til
Whig’erne, der var i Opposition til Kongens
enevældige Tendenser, og hans Fald medførte, at L.
først kom til at tilbringe fl. Aar i Frankrig, og
siden, da Shaftesbury havde været delagtig i en
Sammensværgelse, ligefrem levede som
landflygtig i Holland, efterstræbt af den eng. Regering,
indtil han ved den ny Revolution kunde vende
hjem i Prins Wilhelm af Oraniens Følge, da
denne ved Stuarternes Forjagelse besteg den
eng. Trone. Under disse Udlændighedens Aar
havde L., foruden virksomt at deltage i
Forberedelserne til Statsomvæltningen i sit
Fædreland, ivrigt arbejdet med sine Tankers

J. Locke.
J. Locke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0976.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free