- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
964

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - locus regit actum - Locusta - Locustidæ - Locutorium - Lod - Lod (se Lodning) - Lod (Søv.) - Lod (Vægt) - Lod - Lodbrog ell. Lodbrok - Lodbøsse - Lodde - lodde (se Lodning) - lodde (se Dybdemaaler) - Loddebolt - Loddemiddel - Lodeinoje Pole - Lodelinsart - Loden Gunnessøn - Loden Lepp - Loden Paalssøn - Lodève - Lodge, Henry Cabot - Lodge, Oliver Joseph

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gyldigheden af en Vekselforpligtelses Form
bedømmes efter Loven paa det St., hvor
Forpligtelsen er indgaaet —, men er i øvrigt ikke
uomtvistet.
K. B.

Locusta, en berygtet Giftblanderske i det
gl. Rom. Agrippina og Nero skal have benyttet
sig af hende til at rydde Claudius og
Britannicus af Vejen.
H. H. R.

Locustidæ, se Græshopper.

Locutorium (lat.), Taleværelset i Klostrene,
ofte det eneste Værelse, hvortil Fremmede har
Adgang.
A. Th. J.

Lod, fl. baade m. H. t. Oprindelse og Bet.
helt forsk. danske Ord. 1) (Vægt m. m.) er et tysk
Laaneord: mellemnedertysk lôt, Bly, beslægtet
med eng. lead. Deraf Udsagnsordet lodde,
sammenføje med smeltet Metal og maale Dybde
med et Blylod. Forbindelsen L. og Krud (Kugle
og Krudt, jfr. sv. »lod och krut«) brugtes
endnu af Holberg (»P. Paars« 1. Bog, 5. Sang),
men er i nuværende Dansk forældet ligesom
Sammensætningen Lodbøsse. — 2) (=
Andel, Grundejendom, Nummer i Lotteri, Skæbne
m. m.) er et opr. nord. Ord: oldn. hlutr,
beslægtet med hljóta, faa som Lod, Del. Det
tilsvarende højtyske Ord er Los. Fra det germ. Ord
nedstammer fl. Afledninger i de romanske Sprog:
ital. lotto, fr. loterie. — 3) (= fin Uld; ogsaa
skrevet Laad) er beslægtet med laadden;
jfr. oldn. loði, laadden Kappe, loðinn, laadden;
deraf Tilnavnet Lodbrog (oldn. loðbrók).
V. D.

Lod, Metal, hvormed der loddes, se
Lodning.
D. H. B.

Lod (Søv.) anvendes til Maaling af Dybder i
Søen. — Se Dybdemaaler.

Lod (tysk »Lot«), Mønt- og Sølvprobervægt,
1/16 Mark, i det nordlige Europa mest 1/32 Pund.
I Danmark til 1861 et L. Handelsvægt = 15,625 g,
til 1875 Sølvvægt = 14,706 g og Møntvægt =
14,616 g.
(N. J. B.) Th. O.

Lod (Lydda), se Diospolis.

Lodbrog ell. Lodbrok (oldnord. loðbrók,
olddansk lothbroki, »med laadden Brog« ell. »med
laadden Klædning«), Tilnavn for den danske
Vikingehøvding Regner i 9. Aarh.
Lodbrogsønnerne, Regner Lodbrog’s Sønner.
(A. O.). G. K-n.

Lodbøsse, se Haandskydevaaben,
Se 583.

Lodde, se Laksefisk.

lodde, se Lodning.

lodde, at maale Dybden ved et Loddeapparat.
Se Dybdemaaler.

Loddebolt, se Lodning.

Loddemiddel, se Lodning.

Lodeinoje Pole [’ljådinåjæ-’pål](»Ismark«),
Kredsby i det nordlige Rusland, Guv. Olonez,
ligger ved Svir, har et Mindesmærke for Peter
I og 1500 Indb. Det af Peter den Store her
anlagte Skibsværft, hvor han byggede sine første
Fregatter, nedlagdes 1830.
N. H. J.

Lodelinsart [lådlæ’sa.r], Sogn i den belg.
Prov. Hainaut, Arrond. Charleroi, ligger 4 km
N. f. Charleroi og har Glashytter, Kulgruber og
(1920) 10624 Indb.
N. H. J.

Loden Gunnessøn, norsk Lendermand, var
rimeligvis Søn af Baglerhøvdingen Gunne Lange
fra Skien (d. 1206) og havde selv opr. tilhørt
Baglernes Parti. Var imidlertid bleven
Lendermand i Viken før 1217, deltog i Kampene med
Ribbungerne, var med i Rigsmøderne i Bergen
1223 og 1233 og forblev Kong Haakon tro, da
Hertug Skule rejste Vaarbelgernes Parti, til Trods
for at han var gift med dennes Halvsøster
Ingebjørg Erlingsdatter. Han nævnes ikke efter 1256.
(O. A. Ø.) Edv. B.

Loden Lepp, norsk Birkebeinerhøvding,
fulgte 1258 Kong Haakon Haakonsson’s Datter
Kristina paa hendes Bryllupsfærd til Spanien og
ledede senere Gesandtskaber baade til Tunis og
Ægypten. Under Magnus Lagabøter’s Regering
fik han Herre-Titlen og førte kort efter denne
Konges Død med Kraft og Dygtighed de
vanskelige Forhandlinger paa Island om Antagelse
af den ny Lovbog (Jonsbogen). I 1280-aarene
nævnes han hyppig som Merkesmand og Medlem
af Rigsraadet; han var en af de Ledende i
Fredsforhandlingerne med Danmark i 1285 og
døde 1288. Gaarden Leppen i Bergen er opkaldt
efter ham.
Edv. B.

Loden Paalssøn, norsk Lendermand, Søn af
Lendermanden i Raanrike Paal Smaattauga, der
faldt 1184 i Slaget i Norefjord; han var Høvding
først i Øskeggernes Parti, senere i Baglernes
Parti, men sluttede sig efter Kong Sverres Død
til Birkebeinerne. Blev Lendermand før 1217 og
levede endnu 1225.
(O. A. Ø.) Edv. B.

Lodève [lå’dæ.v], By i det sydøstlige
Frankrig, Dept Hérault, ligger 47 km NV. f.
Montpellier ved Lergue og Sydbanen i en smuk Dal
ved Foden af Cevennerne. (1920) 8300 Indb. Den
har gl. Borgruiner, Collège, Handelsdomstol og
driver Fabrikation af Militærklæde, Sæbe,
Olivenolie, Lys samt Handel med Træ, Klæde og
Vin. Byen var Bispesæde fra Midten af 3. Aarh.
til 1790.
N. H. J.

Lodge [£ädз], Henry Cabot, amer.
Historiker, f. 12. Maj 1850 i Boston. Han studerede
ved Harvard-Univ., hvor han senere blev Prof.
og Inspektør. 1886 blev han Medlem af
Kongressen. 1873—76 udgav han North American
Review
, 1879—81 International Review. Fra 1893
var han Medlem af Senatet, hvor han har
spillet en ikke ringe Rolle. Hans vigtigste hist.
Værker er flg.: Life and Letters af George Cabot
(1877), Short History of the English Colonies in
America
(1883), en Række Biografier i
Samlingen American Statesmen, nemlig: Alexander
Hamilton (1882), Daniel Webster (1883), George
Cabot (1889) og George Washington (1889).
Desuden udgav han Hamilton’s Værker (9 Bd., 1885).
Af andre Værker kan nævnes: Studies on
History
(1884), Popular Tales (1887), Ballads and
Lyrics
(1887), Boston (1891), Historical and
political Essays
(1892), The Story of the American
Revolution
(1898), Story of the Spanish War
(1899) One Hundred Years of Peace (1913).
(T. L.) I. O.

Lodge [£ådз], Oliver Joseph, Sir, eng.
Fysiker, f. i Penkhull, Staffordshire 12. Juni
1851. L. studerede i London og tog
Doktorgraden der 1877. 1879 blev han assistant prof. i
anvendt Matematik ved University College i
Lond., 1881 Prof. i Fysik i Liverpool, 1900
principal for Univ. i Birmingham, fra hvilken

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:37 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0981.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free