- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
968

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lodsvæsen - Loduld - Lodur - Łódź - Loe, Friedrich Karl Walther Degenhard - Loen - Loenbom, Samuel - Loewy, Maurice

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Natten fører Lodsdampere som særligt Kendetegn
et hvidt Lys over et rødt Lys, og andre
Lodsfartøjer et hvidt Lys samtidig med jævnlig at
afbrænde et Blus.

Skibe, der ønsker at benytte Lods,
tilkendegiver dette ved at afgive Signalet for
Lods, der om Dagen bestaar i at hejse
Handelsflaget, som Regel omgivet af en hvid Kant
(Lodsflaget), paa Fortoppen, ell. et af de
intern. Signaler for »behøver Lods« og om
Natten i Afbrænding af Blaalys ell. Afgivelse af
hvide Blink.
C. B-h.

L. i Norge er ordnet ved L. 26. Maj 1899.
Dets Administration sorterer under
Forsvarsdepartementet (Marinen). Riget er inddelt i 3
Overlodsdistrikter, nemlig Søndenfjeldske,
Vestenfjeldske og Tromsø Distrikt, hvert med en
Overlods i Spidsen. Under disse staar f. T. 32
Lodsoldermænd. Der var i 1919 215 Sølodser
(Indlodsningsl.) og 80 Bylodser (Udlodsningsl.).
Lodspengene er lovbestemte og beror paa Fartøjets
Dylbgaaende og Drægtighed. Afgiften tilfalder
den Lods, som lodser Fartøjet, med Fradrag af
Pensionsindskud, enten 14 % til
Lodsunderstøttelseskassen ell. 10 % til Statens Pensionskasse.
Lodserne ansættes i 23—45-Aarsalderen; for
Fratrædelse er Aldersgrænsen sat til 60 Aar for
Sølodser og 65 Aar for Bylodser. Antallet af
Lodsninger af lodspligtige Fartøjer var i 1919
10243, og Lodspengenes samlede Beløb udgjorde
612333 Kr.
K. Ø.

Loduld, se Uld.

Lodur (oldnord. Lóðurr) i nord. Mytologi
Navn paa en Gud, der i Myten om Menneskenes
Skabelse nævnes som den sidste i Tretallet
Odin, Høner og L.; det var L., der gav
Mennesket Blod og Legemsfarve. I andre
Opregninger forekommer Treheden Odin, Høner og Loke,
saa L. anses for at være et andet Navn paa
Loke. A. Noreen har søgt at vise, at L. er
sprogligt i Slægt med Navnet paa den ind. Vṛtra-s,
Sommerhedens Dæmon, og den lat. Vulcanus,
og at Navnet er en gl Kulturarv. (A. Noreen, i
Nord. Tidsskr. f. Filol., Ny Rk. IV p. 28).
G. K-n.

Łódź [wudzj], Lodz [låts], Lodzia,
1) Dept (Vojevodi) i det vestlige Polen. 19034
km2 med (1921) 2251097 Indb. — 2) Hovedstad i
ovennævnte Dept med (1921) 451813 Indb. mod
125000 i 1890. Af Indb. er 40 % Tyskere, 37 %
Polakker og 22 % Jøder. L. er den næststørste
By i Polen; den bestaar væsentligst af en 11—12
km lang Gade, Piótrkowskaja, og er en
udpræget Fabriksby, Centrum i det polske
Bomulds- og Uldfabriksdistrikt. Foruden i selve
Byen L. findes ogsaa store Væverier i de
nærliggende Flækker Sgiersh,
Konstantinov og Alexandrov. L. er en ganske ny
By og skylder tyske Fabrikanter sin Opkomst.
Den første Fabrik anlagdes 1815, og endnu 1821
havde den kun 800 Indb., men først 1834
anlagdes det første store Uldspinderi, nu findes der
fl. Hundrede Væverier, hvoraf de mest
betydelige er de c. 50 Bomuldsvæverier. Den har en
betydelig Garnison og staar ved Banelinien
L.—Koluszki i Forbindelse med den store
Hovedbane til Warszawa. Under Verdenskrigen blev
Russerne 22. Novbr 1914 indesluttede i
Omegnen af L. og tilføjet et haardt Nederlag af
Mackensen, hvorefter Tyskerne 6. Decbr s. A.
erobrede L. efter heftige Kampe.
N. H. J.

Loe [’lo.ə], Friedrich Karl Walther
Degenhard
, Friherre, preuss.
Generalfeltmarskal, f. 1828, d. 1908. Han deltog som
Officer i et slesvig-holstensk Dragonregiment i
Krigen mod Danmark 1848, traadte derefter
over i den preuss. Arme, hvor han
efterhaanden avancerede op gennem alle Grader til
Generalfeltmarskal. Han er særlig bekendt for de
Beretninger, han som Militærattaché i Paris
indsendte om den fr. Hær, hvis Tilbagegang i
1860’erne han tidlig erkendte.
E. C.

Loen, Innvik Herred, Sogn og Fjordane
Fylke, et af de naturskønneste St. i den indre
Nordfjord. Egnen omkr. Loenvand opover mod
Jostedalsbræens Sne og Ismasser anses som en
af de vakreste Turistegne. Fl. Hoteller.
Motorbaade paa Vandet. Et Stenskred ved Bodal 16.
Jan. 1905 ødelagde fl. Gaarde og kostede 60
Menneskeliv.
M. H.

Loenbom [’lönbom], Samuel, sv. Lærd
(1725—76), fra 1762 Amanuensis hos
Rigshistoriografen. L. har gjort sig mest bekendt som
Samler. Af hans udg. hist. Samleværker kan
nævnes: »Handlingar till konung Carl XI’s
historia« og »Historiska märkvärdigheter«. Hans
eget betydeligste Værk er »Magni Stenbocks
lefverne« (4 Bd, 1757—65), et for sin Tid
virkelig fremragende Arbejde.
(A. S.).

Loewy [lö’vi], Maurice, fr. Astronom, f.
15. Apr 1833 i Wien, d. 15. Oktbr 1907 i Paris,
var først beskæftiget ved Observatoriet i Wien,
fik 1860 Ansættelse ved Observatoriet i Paris,
blev 1878 dets Underdirektør og 1896 dets
Direktør. Fra 1872 var L. Medlem af Bureau des
longitudes
, redigerede siden 1873 Connaissance
des temps
og Annuaire og var Udgiver af den
officielle Rapport om Landets Observatorier
udenfor Paris. 1871 fremsatte L. sin Plan
vedrørende Équatorial coudé, først 1881 blev
Instrumentet færdigt; sammen med Puiseux har
L. bl. a. benyttet det til at fotografere Maanen
og nedlagt Resultaterne i Atlas photographique
de la lune
(1896—1910), ledsaget af en Studie
over Maanens Overflades Beskaffenhed. Han har
bragt i Forslag ny Metoder til at bestemme
Refraktions- og Aberrationskonstanten og har for
disse nævnte Arbejder 1889 faaet det eng. astron.
Selskabs Guldmedaille. L.’s talrige Afh. er
publicerede dels i Pariserakademiets Skr, dels i
Observatoriets Annales ell. i Annales du bureau
des longitudes
. L. har deltaget i de fleste
Længdebestemmelser mellem Paris og andre
Observatorier, dels i Frankrig, dels udenfor Landet
og har herunder forbedret de hidtil benyttede
Metoder. Som Præsident ved den astrografiske
Kongres i Paris 1900 har han haft
Hovedarbejdet med at planlægge og nyttiggøre til
Bestemmelse af Solparallaksen saavel de udførte
visuelle Observationer som de ad fot. Vej
indvundne af Planeten Eros, og har i dette
Øjemed udg. Circulaire, 1—12 (1900—07). Af hans
øvrige Arbejder nævnes Formules et tables
relatives à la determination des coordonnées des
astres
(1905), Methode nouvelle et rapide pour

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0985.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free