- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
973

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Loge - Logeion - Logement (Bilig m. v.) - Logement (Løbegravsanlæg) - logere - Logflynder - logge - Loggia - Logglas - Logi - Logia Jesu - Logier, Johann Bernhard - Logihus

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Loge (ɔ: Lue), en Jætte, der personificerer
Ilden, 1) en af »Fornjots Sønner«, Broder til
Havet (Hlér) og Stormen (Kaare), 2) i Myten
om Thor’s Rejse til Udgaardsloke den, der æder
om Kap med Loke.
(A. O.). G. K-n.

Logeion [-’gæ^i-] (gr.) kaldtes i det antikke
Teater det St., hvor Skuespillerne optraadte
(»Scenen«). Ordet forekommer imidlertid først i
en temmelig sen Tid, og i det gr. Teater synes
der overhovedet intet L. at have været, men
Skuespillerne optraadte bag ved Orkestret,
hvor Koret stod, og i Niveau med dette. Men i
det rom. Teater hævede man Skuespillernes
Plads op over Orkestret, og denne Plads
kaldtes da L.
H. H. R.

Logement [losjə’maŋ] (af fr. logement
[lå.з’mã]). Bolig, Værelse, Kvarter.

Logement [losjə’maŋ; fr. lå.з’mã (fr.)
anvendtes tidligere i Fæstningskrigen som
Betegnelse for et af Angriberen hurtig udført
Løbegravsanlæg i Nærheden af det angrebne
Værks Grav. L. kunde enten være anlagt for
derfra at foretage Nedgangen til Graven (skete
denne ved Hjælp af en Minegang, benyttedes
Betegnelsen Minelogement) ell. for at beskytte
selve Overgangen over Graven. I første
Tilfælde anlagdes L. foran den dækkede Vejs
Ildlinie — imellem Kroningen og den sidste
Parallel —, i det andet Tilfælde derimod i selve
den dækkede Vej. Endelig anlagdes under
Stormen som Regel et L. paa Brechens Top, den
saakaldte Skaderede, nid-de-pie.
Sch. P.

logere [lo’sje’rə] (fr.), bo, have Bolig; bo til
Leje, give Bolig, huse. En Logerende, en enlig
Person, der bor til Leje.

Logflynder, se Log.

logge, se Log.

Loggia [’låd.зa] (ital.) er en foroven dækket,
men til Siden aaben Buehalle ell. Buegang
langs en Bygnings Sider. Bl. Buehallerne kan
nævnes L. dei Lanzi i Firenze, 1376—87; bl.
Buegangene Rafael’s L. i Vatikanet i Rom med
Kunstnerens berømte Malerier. Ogsaa det
særlig dekorativt behandlede Midtervindu i
Hovedetagen i adskillige Bygninger, f. Eks. i mange
Paladser i Venezia, benævnes en L. Allerede i
Middelalderen anvendte man i Italien L. som
Spadseregange i Stueetagen af offentlige
Bygninger, som Raadhuse og Børser, f. Eks. L. dei
Mercanti
i Bologna. Ogsaa Gader, Torve og
offentlige Pladser er hyppig begrænsede af L.,
f. Eks. Piazza St. Marco i Venezia. Ogsaa
Klostergaarde og Paladsgaarde omgives af L.; bl.
de sidste kan nævnes Cancelleria, Farnese og
Borghese i Rom. I moderne Bygningskunst
anvendes L. ved Teatre (det kgl. Teatre i Kbhvn)
og til Landsteder.
(E. S.). C. B-r.

Logglas, se Log.

Logi [lo’sji,] (fr.), Bolig, Bopæl.

Logia Jesu (gr. λόγια) er Betegnelse for
enkeltstaaende Ytringer af Jesus, som
overleveres løsrevne fra deres opr. Sammenhæng,
altsaa uden Angivelse af naar og hvor de er
faldne, og hvad der var Foranledningen dertil.
Større ell. mindre Samlinger af saadanne
Logia har man sikkert ofte haft i Oldkirkens
første Dage, og ved Udgravninger i Nærheden af
Oxyrynchus, det nuværende Behnesa, c. 120
eng. Mil S. f. Kairo, fandt man 1897 og 1903 et
Par Papyrusfragmenter, som indeholdt en Rk.
Jesusord, hvoraf nogle allerede var kendt i
beslægtet Form fra Evangelierne, men adskillige
var helt nye. Hvert enkelt Udsagn indledes kun
med et: »Jesus siger«; f. Eks.: »Jesus siger:
Hvis I ikke forsager Verden, vil I ikke finde Guds
Rige, og hvis I ikke overholder Sabbaten, vil I ikke
se Faderen. Jesus siger: Jeg traadte frem
midt i Verden og aabenbarede mig for dem i
Kød, og jeg fandt dem alle berusede og ingen
ædru iblandt dem. Og min Sjæl ængstes for
Menneskenes Børn, fordi de er blinde i deres
Hjerte, og ser ikke selv deres Fattigdom.
Jesus siger: Hvor to ell. tre er sammen,
er Gud med dem (?), cg hvor en er alene, der
er jeg hos ham. Løft Stenen op, og du vil finde
mig dér; kløv Træet og jeg er ogsaa dér.
Jesus siger: En Profet er ikke velset i sit
Fædreland, og heller ikke udfører en Læge
Helbredelser paa dem, der kender ham o. s. v.«
— Haandskrifterne anses i Alm. for at stamme
fra 3. Aarh.; de er meget medtagne af Tidens
Tand, og i adskillige Tilfælde kan man kun
rent hypotetisk rekonstruere den opr. Tekst;
deres Fremkomst affødte derfor en livlig
videnskabelig Diskussion med forsk. Tydningsforsøg.
En praktisk lille Udgave med Kommentar og
Redegørelse for den tidligere Litt. om Emnet
foreligger i Hugh G. Evelyn White, The Sayings
of Jesus
(1920). — Om den saakaldte
»Logiakilde«, dens Bet. for Evangelieforskningen
og Papias’ Udsagn derom, se Bd VII, S. 596 f.
(»Tokildehypotesen«).
H. M.

Logier [lo’sje], Johann Bernhard,
Musiker, f. 9. Febr 1777 i Kaiserslautern, d. 27.
Juli 1846 i Dublin, kom 1805 til England,
nedsatte sig senere som Klaverlærer i Dublin og
kaldtes 1822 af den preuss. Regering til Berlin
for at uddanne et Antal Lærere efter sit
System for Klaverundervisning. L. er Opfinder
af Kiroplasten, en bevægelig Ramme til
Indøvelse af Haandstillingen ved Klaverspil.
Denne »Haandleder« gik hurtig af Brug, men
hans Metode, samtidig at undervise fl. Elever
i Klaverspil i Forbindelse med Harmonilære,
har sat væsentlige Spor i Undervisningen. L.
har fremstillet sit System i »System der
Musikwissenschaft« (Berlin 1827).
S. L.

Logihus [lo’sji-] er det specifikke Navn paa
Gæstgiverier ell. Herberger af tarveligste Art
— saadanne, hvis Værelser er beregnede paa
Natophold for fl. end to Personer. Om end
meget af de sære Frasagn, der gaar om slige
L.’s Indretning i gl. Dage, maaske er mere
Digt end Virkelighed, er det dog vist, at den
hyppig har været ret uhyggelig. Hygge kan
der vel overhovedet aldrig blive Tale om i
slige Huse, men vel om Foranstaltninger, der
kan sikre Sundheden og Renligheden —
forholdsvis. Særlig under Epidemier er dette
selvfølgelig af den største Bet. Slige Forskrifter
gives nu gennem Sundhedsvedtægterne, der
sætter L. under Sundhedskommissionens
specielle Kontrol. Dens Forskrifter om
Værelsernes Indretning og Belægning skal findes
bekendtgjorte ved tydelig Opslag paa hvert
Værelse, og dens Tilsynshavende —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:32 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/15/0990.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free