Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Logik - Logotet - Logotyp - Logroño - Logrosán - Logroscino, Nicolo - Logwood - Lohaja - Lohals - Lohardaga - Lohede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de frugtbare Tanker (λογοι σπερματικοι), der
som Sædekorn er nedlagte i Tilværelsen og
fremstiller den i dens hensigtsfulde, fornuftige
Mangfoldighed. Fra den hedenske Filosofi gaar
Forestillingen om den guddommelige L. over til
den jødiske Religionsfilosof Philon, som levede
i Alexandria ved vor Tidsregnings Beg. Han
forbinder denne Forestilling med den
gammeltestamentlige Tanke om Guds Ord ell. Guds
Visdom, og han kommer saaledes til at opfatte
L. som et Mellemvæsen mellem Gud og Verden.
Idet Gud opfattes i abstrakt Ophøjethed over
for Verden, som den absolutte, rene Væren,
søges der en Formidling mellem ham og
Verden; en saadan er det, at L. frembyder ved at
være den guddommelige Fornuftaabenbarelse i
Verden. Der er en Usikkerhed hos Philon m.
H. t., hvorvidt L. skal opfattes som et
selvstændigt, personligt Væsen ell. kun som en
Egenskab hos Gud. Om en Inkarnation af L. er
der derimod slet ikke Tale. I
Johannes-Evangeliets Prolog forkyndes det, at »i Beg. var L., og
L. var hos Gud, og L. var Gud«. »Og alle Ting
er skabte ved det«. »Og L. blev Kød og tog
Bolig iblandt os«, nemlig ved Jesus af Nazareth.
Er denne Anvendelse af L.-Tanken laant fra
den alexandrinske Religionsfilosofi eller ikke?
Derom har der længe været ført Strid.
Sandheden er vistnok, at selv om Evangelisten har
kendt Philon, saa har han dog brugt det
nævnte Ord i en anden Forstand end han. I
Evangeliet er det brugt i en ejendommelig,
praktiskreligiøs Mening. Idet Jesus er betegnet som
Guds Ord, er det vistnok for herved at sige, at
ligesom Ordet er den højeste Udtryksform for
et fornuftigt Væsen, saaledes er den hist.
Person, som i Evangeliet forkyndes, den
fuldkomne Aabenbarede af Gud. Anderledes forholder
det sig derimod i en senere Tid. I Beg. af 2.
Aarh., da man begynder i Kirken at spekulere
over Sønnens metafysiske Ophøjethed, bliver
den gl stoiske Tanke om L. som
Verdensfornuften taget op af de kristne Apologeter. Det
hedder nu, at Kristus er den fuldkomne
Aabenbaring af den højeste Fornuft, der forhen kun
havde vist sig sporadisk og delvis. Hermed er
den første Grund til det kristologiske Dogme
lagt; det er Spekulationens Beg. i Kirken, som
her møder os. (Litt.: M. Heinze, »Die Lehre
v. Logos« [Oldenb. 1872]; Anathon Aal,
»Geschichte der Logosidee in der griechischen
Philosophie« [Kria 1896]).
F. C. K.
Logotet (gr.), Regnskabsfører; hos
Byzantinerne: Kansler.
H. H. R.
Logotyp, en Bogtryktype, som indeholder
et helt Ord ell. en Del af et saadant, navnlig
en ofte brugt Stavelse. Indtil henimod Slutn. af
19. Aarh. holdt den typografiske Satsteknik sig
paa det samme Standpunkt som i Gutenberg’s
Dage. I det 18. Aarh. fremkom dog Forslag om
at benytte fl. af de i Kultursprogene hyppigst
forekommende Lydtegn, enten hørende til en
ell. to Stavelser paa eet Typelegeme, og
Bestræbelserne for at fremme Satstekniken ved Hjælp
af L. er nu og da bleven fortsat, til
Sættemaskinerne viste sig praktisk brugelige. Det sidste
Logotypsystem indrettedes i 80’erne i sidste
Aarh. af en Faktor Wiederanders i München,
men fandt lige saa lidt Indgang i Typografien
som de tidligere.
E. S-r.
Logroño [lå’grånjå], Prov. i det nordlige
Spanien, Gammel-Kastilien, grænser mod N. til
Prov. Alava og Navarra, mod Ø. til Navarra,
mod S. til Soria og mod V. til Burgos, 5041 km2
med (1920) 192914 Indb., hvilket giver 38 paa
1 km2. Den opfyldes for en stor Del af de
iberiske Bjerge med deres Udløbere, men mod N.
breder sig dog den frugtbare Riojas Højslette,
som skraaner ned til Ebro, og selve
Ebro-Dalen. Ebro danner for en stor Del Prov.
Nordgrænse. Hovednæringsvejene er Agerbrug og
Bjergværksdrift samt lidt Industri. Prov. deles
i 9 Distrikter (partidos judiciales), L., Alfaro,
Arnedo, Calahorra, Cervera, Haro, Najera,
Santo-Domingo og Torrecilla. — Hovedstaden
L. ligger ved højre Bred af Ebro og har (1920)
27440 Indb. Den er Sædet for Prov.’s Guvernør
og øvrige Myndigheder, har et
Præsteseminarium, Lyceum samt Fabrikation af Uldtøjer,
Maskiner, Remme, Sadelmagervarer og
Frugtkonserves. Stor Tyrefægtningsplads, der
rummer 11000 Tilskuere.
C. A.
Logrosán [lågrå’san], By i det vestlige
Spanien, Prov. Caceres, beliggende paa en Høj i
Sierra de Guadelupe med (1920) 4330 Indb. I
Nærheden mægtige Fosforitlejer.
C. A.
Logroscino [logro’∫ino], Nicolo,
neapolitansk Operakomponist (c. 1700—63), har særlig
Bet. som en af de første Specialister i Opera
buffa (over 25 Operaer) og var som saadan i en
Række Aar Neapels Kælebarn. Da Sceneheldet
senere vendte sig, gik han (1747) i Fortrydelse
derover til Palermo, hvor han virkede ved
Konservatoriet, men vendte dog til sidst tilbage til
Neapel. (»Jahrbuch Peters« 1908.).
A. H.
Logwood [’£ågwud], se Blaatræ.
Lohaja (Loheia), Lohija, befæstet
Havnestad i Jemen, Arabien, ligger ved det røde
Hav paa en Landtunge og har c. 5—10000 Indb.
Byen driver Handel med Kaffe.
M. V.
Lohals, Ladeplads og Badested paa
Vestkysten af Langelands Nordende (Hov Sogn,
Langelands Nørre Herred), c. 25 km NNØ. f.
Rudkøbing, havde 1. Febr 1921 156 Gaarde og
Huse med 609 Indb. (1911: 501). Byen har en
1861—62 anlagt Havn med indtil 3,7 m Dybde,
Toldassistentstation, Telegrafstation, Postkontor,
Missionshus, fl. industrielle Anlæg og
Købmandsforretninger m. m. samt Kro, Badehotel og fl.
Badepensionater. Der er fast
Dampskibsforbindelse med Rudkøbing, Svendborg og Korsør.
M. S.
Lohardaga, skovrig Bjergegn i Landskabet
Chutia Nagpur, Prov. Bihar og Orissa,
Forindien, falder omtr. sammen med Distriktet
Ranchi.
M. V.
Lohede, Hedestrækning S. f. Danevirke over
ad Rensborg til; bekendt af den afgørende Kamp,
der her fandt Sted 28. Juli 1261 mellem den
danske Konges og den sønderjyske Hertugs
Mænd. Hertug Erik sejrede ved holstensk Hjælp
fuldstændig; Enkedronningen, Margrete, og
hendes Søn, den unge Kong Erik, toges til Fange,
og det kongefjendske Parti med Ærkebispen
Jakob Erlandsen i Spidsen vandt foreløbig
fuldstændig Overhaand i Riget. Den Kamp ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
