Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Loigny - Loing - Loir - Loire (Flod) - Loire (Dept.) - Loire inférieur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i den hævdede Stilling. Franskmændene
forfulgtes ikke, men Forsøget paa at trænge frem
mod Paris var ikke lykkedes for dem, og den
tyske Generobring af Orléans var forberedt.
Tyskerne mistede over 3000 Døde og Saarede.
Franskmændenes Tab var over 5000 Mand,
deriblandt ca. 2000 Fanger.
E. C.
Loing [lwæ], en Biflod til Seines venstre
Bred. Fra Puisayes Højder, hvor L.
udspringer, strømmer den N. paa og udmunder i Seine
tæt ved Moret. Trods sin beskedne Størrelse,
160 km, har L. dog faaet Bet. for Samfærdselen,
idet en sejlbar Kanal, Loing-Kanalen (57
km) fører fra Montargis til Seine. Med Loire
har L. Forbindelse gennem Orleans- og
Briare-Kanalen.
N. H. J.
Loir [lwa.r], Flod i det vestlige Frankrig,
udspringer i Nærheden af Chartres og
udmunder efter et 310 km’s Løb i sydvestlig Retning i
Sarthe, 7—8 km N. f. Angers. Fra Coemont er
L. gjort sejlbar ved Anlæg af c. 40 Sluser paa
en Strækning af 150 km.
N. H. J.
Loire [lwa.r], Romernes Liger, Frankrigs
længste Flod, udspringer i Centralmassivets
østlige Del paa Vivarais Vulkanplateau i en
Højde af 1375 m. Gennem Dalen mellem
Cevennerne og Forez-Bjergene søger den mod N.,
som om den vilde møde Seine; kun 80 km
skiller de to Floder, men ved Orléans har den
naaet sit nordligste Punkt, hvorpaa den drejer
mod V., og bibeholdende vestlig Retning forbi
Tours, Angers og Nantes naar den
Atlanterhavet med en 9 1/2 km bred Munding S. f.
Bretagne. Dens Længde er 1002 km og dens
Flodomraade 12092 km2. Bl. Bifloderne i det øvre
Løb maa fremhæves Allier, der egl. kan
betragtes som dens anden Kildeflod og som
udspringer 50 km V. f. L.’s Kilde 1426 m o. H.
for ved Nevers at forene sig med Hovedfloden;
bortset fra Allier modtager L. i sit øvre Løb
kun faa sparsomme Tilløb; den lille Flod Loiret,
som nær Orléans pludselig bryder op af Jorden,
er sikkert kun en Del af Floden selv, hvis Vand
efter et underjordisk Løb her atter træder frem
til Overfladen. Mellem Tours og Angers
modtager den derimod vigtigere Tilløb: Cher,
Indre og Vienne i venstre Bred og ved
sidstnævnte By i højre Bred Maine, der dannes
ved Sammenløbet af Mayenne, Sarthe og
Loir; endelig tæt ved Mundingen optages fra
venstre Sèvre Nantaise og fra højre den
fjordlignende Erdre. I alt har L. 41 Bifloder,
hvoraf 13 er sejlbare. Den er selv sejlbar for
Flodfartøjer til Noirie i Dept Loire og nedf.
Nantes (50 km) for Oceandampere. Dens Bet.
formindskes dog betydelig p. Gr. a. dens
uregelmæssige Vandføring og Lunefuldhed; i tørre
Perioder er det en ubetydelig Flod, der
bugter sig mellem det brede Lejes Grus- og
Sandbanker, men ved Snesmeltningstid, ell. naar
pludselige sydlandske Regnskyl fylder de øvre
Dale, bliver den en ødelæggende Vandflod. Det
er i det øvre Løb, at Forskellen i
Vandmængden er størst, men endnu ved Orléans er
Forholdet mellem Høj- og Lavvande som 166 til 1;
jo nærmere man kommer Mundingen, desto
mindre bliver Svingningerne, og i Nantes er
Forholdet kun som 21 til 1. Tidevandet mærkes
indtil 15 km ovf. Nantes. Særlig Mellemløbet
mellem Orléans og Tours er udsat for
Oversvømmelser, og man har derfor ved Hjælp af
høje Diger og paa anden Maade søgt at regulere
Floden; men uden ledsagende Kanalanlæg
vilde den paa lange Strækninger være
usejlbar. — Saaledes følger Canal latéral de L.
(219 km) Flodens venstre Bred fra Dijon til
Châtillon, hvor den forener sig med
Briare-Kanalen. Foruden denne er L. forbundet med
Seine ved Orléans- og Loing-Kanalerne, med
Saône ved Canal du Centre samt med Brests
Havn ved den 359 km lange Canal de Brest,
medens Berry-Kanalen ved Hjælp af Cher
forbinder dens øvre Løb med dens nedre og
saaledes afskærer den store Bue ved Orléans; 1892
aabnedes mellem Nantes og Paimboeuf en 15
km lang 6 m dyb Kanal. — L. dannede i
Oldtiden Grænsen mellem Aquitania og
Gallialugdunensis, ligesom mellem Vestgoter og
Franker.
N. H. J.
Loire [lwa.r] Dept i det sydøstlige
Frankrig, ligger mellem Rhône og Allier. Arealet er
4799 km2, og Hovedstaden er St Étienne.
Det stenede, bjergfulde Land gennemstrømmes
af Loire, langs hvilken Forez- og
Roanne-Sletten breder sig. Mod V. begrænses
Loire-Dalen af Forez-Bjergene, mod Ø. af
Lyonnais-Bjergene, der S. paa forener
sig med de nordlige Udløbere fra Cevennerne
og opnaar betydelige Højder. Mest betydelig er
Mont Pil at (1435 m). Den sydøstlige Del af
L. hører til Rhônes Opland. Skønt der kun
findes frugtbar Jord i Floddalene, benyttes dog
over Halvdelen af Arealet til Agerbrug, dog
uden at Udbyttet er saa stort som Behovet, da
Befolkningen er meget talrig (133 pr km2,
Frankrig 75); 1921 var der 637130 Indb. mod
391000 1801. Foruden Korn dyrkes Hamp og
Kartofler, men tillige Vin og fortrinlig Frugt.
Kvægavlen (Hornkvæg og Faar) giver
betydeligt Udbytte, og fra de store Naaleskove faas
ikke ringe Mængder af Tømmer og Terpentin.
Bjergværksdrift og Industri beskæftiger en stor
Del af Befolkningen. De mægtige Kullejer,
navnlig ved St Étienne, hvor der gennemsnitlig
brydes 3,8 Mill. t aarlig, og Rive de Gier,
sysselsætter over 20000 Mennesker. Foruden Jern
forekommer Bly og Kobber, Marmor, Granit og
Porfyr. Jernindustrien beskæftiger 25000
Arbejdere, Silkevæverierne 8—9000,
Bomuldsvæverierne 5—6000. Der tilvirkes desuden en Del
Uldvarer, Lærred, Glas, Papir, Læder etc. —
I gejstlig Henseende hører L. under
Ærkestiftet i Lyon, i militær Henseende til 13.
Armékorps. Det deles i 3 Arrondissementer:
Montbrisson, Roanne og St Étienne, 30 Kantoner og
330 Kommuner.
N. H. J.
Loire inférieur [’lwa.r-æfe’riø.r], Dept i
det vestlige Frankrig, udgør den sydligste Del
af Landskabet Bretagne og grænser mod NV.
til Dept Morbihan, mod N. til Ille-et-Vilaine,
mod Ø. til Maine-et-Loire, mod S. til Vendée
og mod V. til det atlantiske Ocean. L. har et
Areal af 6980 km2 med (1921) 649723 Indb. ell.
93 pr km2 mod 666748 Indb. 1906. Dept er
gennemgaaende lavt, særlig langs Kysten, hvor
der findes store sumpede Strækninger, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
